Skilmisse/salg af hus

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AtibaForfatter
    Indlæg
  • #93225
    AtibaForfatter

    Hej…

    Håber lidt sparring omkring min/vores situation

    Vi skal sepereres/skilles efter 10 års ægteskab, jeg har overvejet at blive siddende i vores fælles hus, og har også økonomisk mulighed for det. Dog er jeg i tvivl om, hvordan vi afvikler den tekniske gæld som er i huset, altså hvis vi solgte det, ville vores gæld samlet blive ca 250.000 til hver.

    Hvis jeg bliver siddende, skal min kommende ex.kone så udrede dette beløb til mig, eller overtager jeg selv hele risikoen, hvis jeg vil sælge om 2 år…

    #188294
    AnonymForfatter

    Det normale vil vel være, at I får en vurdering af huset, hvor markedsværdien fastsættes.
    Din exkone skal herefter enten betale sin del til dig kontant eller I skal have oprettet et gældsbrev.

    Pas på med at lægge en ejendomsmæglervurdering til grund. Deres vurdering er ofte overoptimistisk. Omvendt er realkreditinstituttes vurdering ofte overpessimistisk, så det er ikke helt let at finde frem til en fair prisfastsættelse.

    I praksis møder mange også den problemstilling, at bankerne, ved teknisk insolvens, nægter at medvirke til at dele gælden. Det efterlader 2 muligheder. Salg her og nu med tab, eller fortsat fælles ejerskab.

    #188296
    thsvForfatter

    Jeg ville få en salgsvurdering af en ejd.mægler og baseret på en reel handelspris, altså 5-10% under den udbudspris, som ejendommen vil få.
    Provenuet fra et tænkt salg er så det, som I skal udrede halvdelen af hver.
    Tallene kan f.eks. være:
    Gæld i ejendom 2,7 millioner
    Forventet udbudspris 2,4 millioner
    Realistisk salgspris 2,2 millioner
    Omk. ved slag 150.000 kr til ejd.mægler, diverse rapporter, låneindfrielse, andel af ejerskifteforsikring osv.
    Netto provenu derfor minus 650.000 kr i dette tilfælde og 325.000 kr i gæld til hver ved et salg.
    Mange glemmer de omkostninger ved et salg, som den ene part sparer, når den anden vælger at blive i huset.

    Hvis du bliver i huset bør din ex. derfor betale 325.000 kr til dig, så er I lige stillet i forhold til den risiko du løber for, at ejendommen kan falde yderligere i værdi.

    #188298
    AtibaForfatter

    Tusind for jeres brugbare svar:-)

    Hvad ville i foreslå, at jeg gjorde først, bank, ejendomsmægler, advokat etc.??

    For at kunne stå bedst muligt i en kommendebodeling??

    #188300
    AnonymForfatter

    For dig vil det være mest optimal at tage udgangspunkt i den lavest mulige vurdering. Kontakt derfor først dit realkreditselskab og få deres vurdering af boligen.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.