HJÆLP TIL INDBERETNING TIL SKAT

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • HalliHalloForfatter
    Indlæg
  • #93086
    HalliHalloForfatter

    Samme bekendt som jeg netop har omtalt har lige startet en lille virksomhed, og jeg har lovet at lave hans regnskaber:

    Sidder og skal indberette hans moms, hvorfor mit spørgsmål er følgende:

    Skal udgående og indgående moms indberettes i hele kroner?

    Han har ingen ansatte, men skal han løbende betale a conto B-skat eller kan han vente til han skal lave sin selvangivelse med at indbetale skatten?

    Håber nogen kan hjælpe? Så jeg ikke behøver at ringe til skat vedr. sådanne bagateller, hvis nogen da lige sidder og kender svarene.

    #185378
    MichaelForfatter

    Er det en enkeltmandsvirksomhed?

    #185382
    HalliHalloForfatter

    Ja, det er et enkeltmandsfirma.

    #185384
    MichaelForfatter

    Godt, men så er det igen bevist at du troller og lyver. En person med misligholdt gæld har INGEN chance for at starte en enkeltmandsvirksomhed da kreditorerne omgående via fogedretten vil beslaglægge alle værdier.

    Gider du ikke bare finde et andet sted at udgyde dine fantasifostre?

    #185388
    HalliHalloForfatter

    Er det dig der bestemmer, hvem der må være på dette Website? Man skulle næsten tro det.

    Og jeg gider ingengang diskutere med dig om.

    Hvad du oplyser er jo direkte hen i hampen og forkert. Han har fået udstedt et CVR-Nummer og har allerede udstedt de første ca. 30 fakturaer her i 2. kvartal og ingen kreditorer har endnu slæbt ham i retten.

    I øvrigt kan man også starte en virksomhed op uden en stor startkapital, hvor der kan gøres udlæg.

    Er der i øvrigt nogen seriøse, der kan bidrage med et fornuftigt svar på mine spørgsmål?

    Det kunne da være at der var bare en, der har/eller haft med den slags ting at gøre.

    Jeg takker mange gange på forhånd.

    #185392
    AnonymForfatter

    Du kan sagtens ‘starte virksomhed’ både hvis du er dybt gældsat, i RKI, umyndiggjort og dum. Det kan godt være at det er .. ja, netop dumt. Og du kan sagtens starte virksomhed uden materielle aktiver. Nu er der i dette tilfælde tale om momsregistrering, så umyndiggjort er HalliHallo’s bekendte (eller fiktive bekendte) næppe.

    Uanset om der er et ‘scenarie’ affødt af ren nysgerrighed eller ej, så er her et par svar:

    Kvartals- og månedsmoms skal indberettes senest den 17.8.2012

    1. Tal for indgående og udgående moms indberettes i hele kroner og øredifferencen i regnskabet kan man jo vælge at gøre et eller andet ved. Så små sko går Momsemor trods alt ikke i.

    2. Virksomheden betaler ikke B-skat og b-skatten indgår ikke i virksomhedsregnskabet, men tages ud af det hævede overskud sammen med alt anden udbetaling til privat.

    3. Hvis/når en persons skattegrundlag ændrer sig væsentligt (og altså ikke allerede når personen drømmer om indtægterne) skal han rette sin forskudsregistrering (d.v.s. betale b-skat). Jeg ved ikke om der overhovedet er nogen straffe-bestemmelser. Engang tjente jeg lidt på at udskyde skatten et halvt års tid ved at forskudsregistrere ‘næsten ingenting’, betale 40.000 (var det vist) inden 1.7. i efterfølgende år og resten engang i marts efterfølgende år. Det gik fint, men selvf. skulle jeg holde tungen lige i munden. Nu er de frister så ændret til 30.12. samme år og renten du kan tjene er næsten nul, så det gider jeg ikke.
    Din ven – med det vi ved om ham – anbefales at få rettet forskudsregistreringen op, hellere for tidligt end for sent. Det er nemt via forskudsregistreringen at ‘låne penge’ af Skat. Men det er næsten lige så dyrt som et kvik-lån. Og hvis du mangler rygrad, så er det ikke nogen god idé at låne penge.

    #185400
    AnonymForfatter

    Det er klogest at undgå enhver kontakt med Skat.

    Vil de noget får du automatisk besked.

    #185424
    PrasmusForfatter

    Det eneste seriøse er da at spørge skat eller en revisor, man kan aldrig være sikker på de svar som kommer her!

    Misforstå mig ikke, jeg kritiser ikke de svar som er kommet, eller påstår at de ikke er korrekte, men jeg synes bare ikke det er seriøst at drive virksomhed ved at få besvaret skattespørgsmål her.

    Ud over det, har jeg stort set kun positive oplevelser ved henvendelser til skat, de er normalt endog meget hjælpsomme og både de og jeg spare tid ved at få det lavet korrekt i første omgang.

    #185434
    AnonymForfatter

    Naturligvis kan man da spørge rundt i sit netværk. Herunder internet-fora. Jeg ved ikke hvorfor Prasmus taler imod det. Ville du hyre en revisor til at svare på spørgsmål om øreafrunding? Mit svar er korrekt selvom råd om behandling af ørerne laller lidt. Hvis svaret var forkert – hvad var risikoen så? 7 års fængsel for moms-svindel? Iøvrigt kan du ikke på nettet indberette ørebeløb.

    Iøvrigt har jeg da både fået god hjælp og dårlig betjening hos Skat. Og jeg har både fået god råd og forkerte svar fra revisor.

    I dette – som ethvert andet forhold – er det da en god idé med en form for kritisk sans. Vurdér svar/hjælp ud fra dit kendskab til giveren.

    #185436
    MichaelForfatter

    Glem nu HalliHallo for han laver INTET andet end at trolle. Er der virkelig ingen der undrer sig over, at manden er blevet bedt om at styre regnskabet når han tydeligvis INGEN forudsætninger har?? Hvor sandsynligt er scenarie er det lige?! Er der nogen herinde der kunne forestille sig at starte virksomhed og overlade økonomien til en totalt uerfaren? Næppe…

    #185440
    AnonymForfatter

    Ja – nu er der igen en der provokerer mig til at svare uden at det har noget med ‘Indberetning til skat’ at gøre.

    Michael kan du ikke glemme dine personlige følelser overfor ‘HalliHallo’ – Tak

    PS: Der er ingen resultater med “trolle” i Den Danske Ordbog

    #185442
    MichaelForfatter

    Så prøv noget der er udgivet i dette årtusinde som f.eks.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Troll

    Citat:

    En troll er et fænomen, der huserer på internettets forskellige debatfora, særligt på nyhedsgrupperne (også benævnt USENET), hvor vedkommende skriver indlæg egnet til at provokere folk og fremkalde en hidsig diskussion. En troll mener ikke nødvendigvis, hvad han skriver; hans primære formål med sine indlæg er ikke at argumentere for en påstand, men at få folk til at hidse sig op og “bide på krogen".

    Der kan vist sættes et hak ud for den her hvad HH angår.

    #185444
    testForfatter

    Tillader mig at gi Michael ret. Svaret om øre giver sig selv i og med man faktisk ikke kan indberette i øre

    #185452
    HalliHalloForfatter

    Jeg vil blot takke dig, Henrik Krebs, for det gode og meget oplysende
    svar. Du virker til at være et meget fint, hjælpsomt og ikke mindst
    høfligt menneske.

    Af dig var der mange herinde, der kunne lære noget. Se bare nogen af de
    hadefulde og nedladende svar jeg har fået. Nu tager jeg mig heldigvis ikke
    af den slags, da enhver med bare lidt psykologisk sans godt ved, at det er
    mennesker, der er i bund og grund er meget utilfredse med sig selv og
    mangler selvværd.

    Endnu engang tak for dit fine og udbybende svar, Henrik!

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.