Berlingske – Kunderne dumper Danske Bank
-
Indlæg -
Berlingske skriver at:
»Danske Bank får tæv efter den seneste tids voldsomme prisstigninger på lån. Kunderne synes ikke, at de får ligeså meget for pengene som i Sydbank, Jyske Bank og Nordea. Det viser en undersøgelse fra YouGov, som løbende måler bankernes brand og herunder kundernes opfattelse af værdi for pengene. I alle fire banker har værdi for pengene tager et knæk, men knækket er størst i Danske Bank.
http://www.business.dk/finans/kunderne-dumper-danske-bank
»Danske Bank har et stort fokus på at gøre investorerne glade. Derfor ser de på, hvad de kan gøre ud fra en Excel-regnearks-betragtning. De risikerer at ofre kunderne i jagten på kortsigtet gevinst og på sigt grave egen grav, fordi kunderne begynder at sive,« forklarer Mikkel Korntved, der konstaterer, at bankerne igen og igen har hævet renter og gebyrer over for kunderne. På et tidspunkt får kunderne nok.
Og hvad skal stakkels danske bank da gøre gp? De har at penge ja og den forøger de at tjene retur på de kunder de har tilbag og så et det ogå galt.
Det er re vanskeligt at hæve priser og samtidigt bevare kunde tilfredsheden.
Udsagnet af “specialisten" viser jo hvorlidt denne type journalistik er værd.
Det der undrer mig lidt med generalen er: Han vil gerne beholde sine aktier i Danske Bank og måske blive i banken som “passiv" kunde.
Men hvis man er så skråsikker på at kundebasen er tom for gode kunder indfor nogle få år, så er det vel – set med mine øjne – ikke nogen god investering.
De seneste år har jo vist at selv “store banker" kan falde,og kan se at DDB intet har lært de seneste år. Bankens ledelse tror stadig at DDB skal være en bank på niveau med HSBC eller Barcley Bank. Derfor er de villige til ofre alle deres kunder i Danmark ser det ud til. Har DDB intet lært af deres eventyr i Finland og Irland?
General Prier – jeg vil meget gerne i kontakt med dig – jeg synes du har nogle meget interessante betragtninger. Kontakt mig på cawo@dr.dk
Gode hilsner
General kan du huske da du skrev dette :
“Der er en global finansiel krise, men den håndterer man professionelt på alle planer. Man har lært af 1930ernes fejltagelser, og er derfor bedre i stand til at styre os igennem. Vi får nogle kvartaler med negativ vækst, men efterhånden kommer økonomien lige så stille tilbge på spordet".Hvad er der sket?? har du kigget for meget på Neptuns links
Jammen det kan jeg så udemærket huske Jeghavderet, og dele af udsagnet er for så vidt stadig rigtigt. Andet har ændret sig!
Man håndterer den økonomiske og finansielle krise langt bedre end i 1930’erne, fordi man har lært at man aldrig skal kickstarte en deflation med at stramme pengepolitikken i krisetider. Det er for så vidt godt nok.
Der hvor tingene kører af sporet lige nu er i Sydeuropa, hvor man desværre stadig tror man skan fedte sig uden om dybe strukturelle reformer. Når den indenlandske produktion ikke engang kan skabe ligevægt på statsfinanserne og betalingsbalancen, hvis man ser bort fra statsgælden og udlandsgælden, så er det rigtig rigtig skidt.
ECB gør på mange måder det rigtige lige nu – nemlig at forhindre spredningseffekter i banksystemet. Men vi mangler det andet ben, som er finans- og strukturpolitikken. Vi skal tvinge Spanien, Italien, Grækenland og Portugal til strukturelle reformer som gør rigtig ondt.
Hvad Danmark angår, så må man sige at bankerne fik bankpakkerne alt alt for billigt. Danske Bank kunne ikke hente kapital andet steds tilbage i marts 2009. Hvis staten havde forvaltet skatteydernes kapital optimalt, havde man sat sig på 30-40% af aktierne til kurs 30 og derved opnået bestemmende indflydelse i banken.
Mere generelt er man alt for dårlig til at regulere branchen, som i tiltagende grad er præget af dårlig konkurrence, uigennemsigtighed og produktsammenblanding. For mig at se burde bankerne få højere profitabilitet ved at skære i lønningerne og antallet af ansatte frem for – i mange tilfælde – at fordoble rentemarginalerne.
For så vidt angår krisens længde – så er også jeg blevet overrasket over den dybde og længde krisen har. Især råddenskaben i bankernes udlånsbøger (som har fået staterne til at garantere for bankerne og derved trukket staterne med ud i en statsgældskrise) må jeg sige har overrasket mig. Jeg troede bankerne havde lært mere af krisen fra 1930’erne.
Situationen i Danske Bank anno 2009 var trods alt meget bedre end i Landmandsbanken anno 1922, men prangene var kreditbøgerne nu ikke. Og så skal vi lige huske på at bankerne i Danmark i ekstrem grad nyder fordel af Danmarks status som “safe haven". Forestil jer at vi havde haft en F1 rente på 6-7% som det er tilfældet i spanien. Så havde bankernes tab set helt anderledes ud. Vi havde formentlig haft mere end 25.000 tvangsauktioner om året og formentlig en nationalisering af Danske Bank.
Så igen: Der er ikke meget at rose sektoren for!
Kan man som pengeinstitut opstille så skrappe regler og krav til sin kreditvurdering, at en total lammelse af økonomien, som vi ser den i Grækenland og Spanien, ikke ville betyde enorme tab på udlån? Mååske (nej!)- men alle kunder ville få afslag i det pågældende pengeinstitut og butikken lukker ned. Kunderne snupper så bare lånet i nabobanken, så der er vi lige vidt.
Når det så er sagt, så kan jeg kun forstå, at Danske Bank-kunderne er utilfredse over rentestigningerne. Selvom resten af sektoren følger efter, så tager Danske Bank jo overskriften hver gang. Husker jeg helt forkert eller har Nordea, Nykredit og Jyske Bank ikke fulgt trop hver eneste gang? Så nuanceret er mediebilledet jo bare ikke.
Jeg er dog helt enig i, at reguleringen af sektoren har været for slap. Det er en balancegang mellem vækst og fornuft – og der har man nok tilsidesat fornuften i for stort et omfang. Kun gennem regulering kan der fremadrettet sikres lige konkurrence og sund udlånsvækst – og/eller tilstrækkelig kapital på bundlinjen til mere risikabele udlån.
Når vi siger at Danske Bank lige har givet renteskruen et ekstra drej i forhold til de øvrige banker, så er der faktisk noget om det.
Da Danske Bank tog det helt store hop på 1% var der kun ganske få banker der fulgte med hele vejen. Jeg tror tror kun det var Sparbank der fulgte med, mens alle de andre hævede renten renten med 0,5%.
Ligeledes har vi set flere af de store hæve renten 0,25% hvor Danske Bank hævede renten 0,5%, så de har helt afgjort givet renteskruen et ekstra vrid.
Derudover så er det vigtigt at forstå (og pointen kan være lidt vanskelig) at der hos førende banker som Nordea, Jyske Bank og Sydbank ikke er sket konvergens mod standardvilkår, dvs. de facto annulering af kundernes aftalte fordelagtige indplacering i forhold til standardberegningen.
Nordea, Sydbank og Jyske Bank har ved alle rentestigninger fastholdt kundernes indplaceringer i rentebåndet, mens Danske Bank har hævet renterne individuelt. Nogen har fået små rentestigninger, andre store ud fra det standardberegningen siger. Derved forekommer der konvergens mod standardberegningen og den individuelle aftale om indplacering ophører efter kort tid.
Dette er en uhæderlig kreditpraksis praksis i Danske Bank.
Er der noget dokumentation på denne evindelige bevidstløse gentagede påstand eller rettere påstande?
Så hvis man ændre indplaceringen af en kunde i et rente spænd baseret på at man vurdere at risikoen ændres f.eks.basseret på at forbrug financières med kvik lån så er det en underlig praksis. Men omvendt anklages samme bank for ikke at tjene nok på kunderne og for en for lempelig kredit politik.
Ikke let at være bank idag
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.