Køb af hus

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92958
    AnonymForfatter

    Min kæreste og jeg har været i banken (Nordea) og fået et lånebevis på 1,8 til køb af hus, men synes det er lidt lavt og svært at finde noget til den pris og overvejer derfor hvad vi kan gøre for at få frigjort lidt mere i budgettet så vi kan låne lidt mere. Der er desværre ikke meget at få for 1,8 omkring Århus som vi gider at eje.
    Tommelfingerreglen siger jo 100.000 mere pr. 500 kr man kan “vriste løs". Vi har netop solgt en lejlighed hvor vi får et lille overskud ud på 80.000, men har desværre også en smule gæld. Spørgsmålet er så bare hvor det er bedst at smide de 80.000.

    Vi har en kassekredit på 50.000 som kunne være fornuftigt at udbetale pga. den høje rente samt en rest af et studielån på 30.000 som vi afbetaler 500 kr pr. måned.
    Dertil har vi et billån på 160.000 hvor vi idag betaler 2760,-.Renten på billånet er også ret høj – ca. 10% åop.

    Vi overvejer enten at lægge f.eks. 50.000 i billånet og omlægge det for at få en lavere ydelse, så den kommer ned på omkring 1500,- kr pr. måned.
    En anden mulighed er at sælge bilen og købe en billigere så ydelsen kommer helt ned på omkring 1000,- kr pr. måned.Dermed kunne hele overskuddet fra salget gå til kassekredit. Bilens nuværende salgsværdi er 185.000, men da det er en næsten helt ny bil vil der være et ret stort værditab….

    Tja, så vi ved det ikke helt….

    Et andet spørgsmål er også om bankens gearing på ca. 3x årsindtægt (vores årsindtægt ligger på lige lidt over 600.000) vægter mere eller mindre end vores rådighedsbeløb og om vi i det hele taget ville kunne låne mere ved at gøre noget af ovenstående? (Lidt surt at have solgt bilen for at finde ud af at man stadig kun kan låne det samme) ;o)

    Et sidste spørgsmål er om f.eks. det kan lade sig gøre at få billånet indgå i en samlet finansiering i et boliglån – f.eks. vha. Nordeas boligprioritetslån?

    På forhånd tak
    Mvh Simon

    #182868
    AnonymForfatter

    Bankerne har naturligvis forskellige stramningsgrader i kreditvurderingen, og især fundingpressede banker som Vestjysk Bank har strammet meget op. Det er ikke mit indtryk, at Nordea har en strammere kreditpolitik end andre banker, snarere tvært imod.

    Med en husstandsindkomst på 600.000 kr.
    Gæld på 240.000 kr.
    Opsparing på 80.000 kr.
    … mener jeg at Nordea har givet jer et fornuftigt svar. I bør ikke sætte jer hårdere end 1,8 mio. kr. Og det vil de fleste banker formentlig være enige i.

    Det bedste i kan gøre er at få jeres gæld ud af verden (og allerhelst få sparet 5% op til udbetalingen, men jeg har selvfølgelig forståelse for at det kan være svært at vente så længe).

    Tommelfingerregler som 2,5 -3,0 x indkomst tæller ikke det store for banken.

    Det afgørende er:

    1. Hvad er jeres beregnede månedlige rådighedsbeløb (bankens standardberegning).

    2. Ligger jeres forbrugshistorik indenfor dette rådighedsbeløb.

    Det nytter jo ikke meget hvis I opfylder bankens krav til at et par uden børn skal have et rådighedsbeløb på 12.000 kr., hvis I over det seneste år har demonstreret at i bruger 16.000 kr. om måneden.

    Så gør to ting:

    A) Få gælden ud af verden.

    B) Vis at i kan leve for et fornuftigt beløb

    Når gælden er væk vil I formentlig kunne kreditgodkendes til 300.000 kr. mere.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.