loft på ratepension 2011?
-
Indlæg -
Nu begynder de i radioen at tale om at der er sket væsentlige ændringer i ratepensionen så mange SAMTIDIG skal gå i livrente.
Men jeg har forstået det sådan at man -med fradrag- (selvangivelsens pkt. 21) kan indbetale op til 100.000. Og at man selv kan vælge mellem livrente og ratepension eller mixe det -op til de 100.000
-når det drejer sig om lønmodtagere – eller ratepension (ratepension / livrente) man selv forvalter.
Er det ikke korrekt?
Du kan maks indbetale tkr, 100 på en ratepension/ophørende livrente (skattekode 2) Hvis du vil have fradrag for hele beløbet.
På skattekode 1 ordninger som f.eks. livsvarige livrenter er der intet maks for indbetalingen.
Vær opmærksom på at indbetalinger til arbejdsgiverordninger også tæller med i beregningen.
I praksis vil disse indbetalinger blive medregnet først, så det din private pension du evt. skal regulere på.
Mvh. Mads
Som jeg har forstået det:
Der er følgende produkter:
RT: Rateforsikring: Beløb, der udbetales i en periode
OL: Ophøjende livrente: Beløb, der udbetales i en periode, hvis du er i live
LL: Livsvarig livrente: Beløb, der udbetales lige så længe du lever
KP: Kapital-pension: Beløb, der udbetales på én gangBemærk, at der er 2 forskellige livrente-produkter: OL er skattemæssigt at sammenligne med en RT.
Kapital-pension er ikke interessant, da udbetalingsbeløbet beskattes højere end indbetalingsbeløbet
Aftaler/Indbetalinger kan ske på 2 måder:
A: Via en arbejdsgiveradministreret ordning
(Der indbetales månedligt – som regel et overenskomsmæssigt beløb, men du kan
aftale, at der skal betales mere – dog ikke mere pr måned end den månedlige løn)Din indbetaling består af A-RT + A-OL + A-LL
P: Via en privat ordning i bank/Pensionsselskab.
Din indbetaling består af P-RT + P-OL + P-LLFradrag:
– Der er fuldt fradrag for alle indbetalinger til livsbetinget
livrente via arb.giver-ordning
– Der er fradrag for summen af indbetalinger til rate/ophørende livrente
på SAMLET TOTALT max 100.000 (2011)/ 55.000 (2012 og frem)
– Der kan max fratrækkes 46.000 af indbetalinger til PRIVATE ordninger i 2011.
Indbetales der mere, overføres fradraget til efterfølgende år (og minimerer så,
hvad der kan indbetales med fradrag i de efterfølgende år)Eller den helt korte:
Skattemæssig optimering i det enkelte år opnås ved
– Find ud af hvilke typer ordninger du har
– Find ud af, hvad du hidtil indbetaler på hver
– Find ud af, om det er muligt at
(Fortsættelse)
Eller den helt korte:
Skattemæssig optimering i det enkelte år opnås ved
– Find ud af hvilke typer ordninger du har
– Find ud af, hvad du hidtil indbetaler på hver
– Find ud af, om det er muligt at “fylde" mere ind i de enkelte ordninger, så1. A-RT + A-OL + P-RT + P-OL
(Fortsæt 2 – Der sker underlige ting i dette forum)
1. A-RT + A-OL + P-RT + P-OL er mindre-lig 100.000 (2011) (55.000 i 2012)
2. P-RT + P-OL + P-LL er mindre-lig 46.000 (2011) (????? i 2012)PS.
Det, de snakker om i radioen og aviser er, at de nye regler gør, at folk flytter indbetalingerne
til Livsvarige Livrenter – for det er dér, man får størst fradrag. Men de færreste tænker på, at
man ved større egen-pension i hele pensionsalderen får en beskæring i pensionstillægget.
Det er ret svært at beregne sig til den samlede konsekvens for den enkelte.
Du har mig bekendt ret langt hen af vejen.
Beløbet i 2012 er nedsat til 50.000 jf seneste finanslov.Det er sagen underornet om indskuddet sker via en arbejdsgiverordning eller via private ordninger.
Var det ikke underordnet ville der jo være forskel på Per og Poul ret til fradrag såfremt den ene ikke var i arbejde.Du har fuldstændig ret i det med pensionstillæget. ydermere bør man også være opmærksom på at livrenter fremover kommer til at modregne meget kraftigt i efterlønnen. (gad vide om det er derfor at man gerne vil kanalisere flere penge den vej…)
Mvh Mads
I forhold til efter løn er det den samlede pensionsformue der tæller, altså ingen forskel om der spares op til livrente, kapital eller rate. Men ellers enig. Især for de lavt lønnede er det en rigtig skidt forretning . Vi andre kunne nok ikke få tillæger so vi so
Korrekt.
Og kan af min egen prognose for 2012 se, at der hensættes et større beløb til livspansion fremover, så 50.000 kr grænsen overholdes, og der sikres fuldt fradrag for de 15% af min løn, der indbetales til pension. (5-10%)
Er der nogen der kan forklare mig hvordan kan regne et provenu for denne ændring ind i finans loven ? PFA og danica overvåger helt selv de 50.000. Så hvordan tjener staten på det her her og nu?
Jaxa: Jeg er uenig med din påstand
Det bliver mere komplekst/mindre attraktivt at spare op i pensionsordninger frem for privat opsparing, nogle vil så afstå fra pensionsopsparing hvorved skattegrundlaget stiger her og nu.
Men effekten er helt sikkert beregnet på den lange bane – og den bliver stor.
Det var ikke mig af mit indlæg der kom med, men ja, det bliver mere kompleks – men det jeg skrev var, at kapitalpension kan være fordelagtig for nogle, pga. den ikke modregnes i pensionstillægget.
Her vil jeg nu tillade mig at mene at du er forkert på den. ( Alternativt er Beskæftigelsesministeriet 🙂
på bm.dk står følgende:Alle med kapital- og ratepensioner, der er født 1. januar 1956 eller senere, får nedsat efterlønnen med fire procent af ens pensionsformue – værdien ved efterlønsalderen.
Livsvarig pension, man selv har oprettet, og livsvarige pensioner fra et ansættelsesforhold, som ikke bliver udbetalt løbende i efterlønsperioden, nedsætter efterlønnen med et beløb, der svarer til 64 procent af ens pensionsformue – værdien ved efterlønsalderen.
Endelig bliver efterlønnen i hele efterlønsperioden nedsat med 64 procent af det løbende udbetalte beløb fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.Jeg i hvert fald ikke tolke det anderledes end at der er markant hårdere modregning på livrenter end ved opsparing på kapital eller ratepension.
mvh Mads
Seneste indlæg var henvendt til test
Det vil jeg da gerne give et bud på:
Møger forventer at der bliver indbetalt knapt 5 milliarder mindre på ratepensionskonti.
Han ved det selvfølgelig heller ikke med sikkerhed, men at der er tale om nogle milliarder er der vist ikke tvivl om.
Mange vellønnede har hidtil betragtet ratepension som en slags opsparing, som om det var frie midler, dvs. de har haft overskud og indbetalt de 100.000 kr. i banken de måtte. Og jeg tror ikke at ret mange vil henvende sig til et forsikringsselskab for at få sig en livrente, da disse personer i forvejen er dækket ind via deres arbejde med gode pensionsordninger.
Det samme gælder pensionister mellem 65-75 år, der har spekuleret i at modtage pensionstillæg og andre sociale ydelser ved blot at flytte penge fra en konto til en anden.
Dette vil alt andet styrke statsfinanserne, men hvor meget ved ingen jo med sikkerhed….
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.