Udlejning af hus

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92427
    AnonymForfatter

    Hej,
    Vi er et par med børn, som overvejer at udleje vores hus, imens vi prøver noget andet. Vi tænkte på at fremleje det i et års tid. Er der nogen, der kan komme lidt råd, inden at vi staver os igennem lejeloven?
    Mvh
    Johari

    #175916
    MichaelForfatter

    Ja: Lad være!

    Lejeloven er én kæmpe fælde for amatørudlejere som jer. Hvis I eksempelvis ikke sætter lejen “rigtigt" (og det er reelt umuligt at sige hvad en rigtig leje er på forhånd) kan lejeren hive jer i Huslejenævnet og få nedsat lejen og – i værste fald – få omgjort et evt. tidsbegrænset lejemål til et ubegrænset lejemål til den lavere leje. Herved er jeres økonomi smadret på livsstid.

    Der er desværre alt for mange eksempler på ovenstående så jeg må virkelig advare jer mod at kaste jer ud i den slags. Som lejeloven er skruet sammen står lejer desværre med alle kort på hånden i tilfælde af små fodfejl.

    #175920
    OBSForfatter

    Det vil i hvert fald nok være en god idé at kontakte en advokat for at få klarhed over reglerne i lejeloven og hvad der kan være af forhold for boligudlejning i netop jeres kommune.

    #175940
    HalliHalloForfatter

    Jeg har lejet mange ejerlejligher ud, og det er hver gang gået godt, selvom jeg nogle gange har været i fogedretten for at få mine penge.

    Så hvis man ikke selv har bare lidt forstand på tingene, så vil jeg også fraråde det, og et hus ville jeg da aldrig turde leje ud medmindre det var sidste udvej før det gik på tvang eller man evt. sad med 2 huslejer p.g.a. af nyt køb før det gamle hus var solgt.

    #175942
    AnonymForfatter

    hmm…det var jo ikke videre positivt. Vi vil gerne beholde huset som en back up, hvis vi finder ud af at det andet ikke er noget for os. Så vi vil nødigt sælge, men har altså også rejselyst. Prøver at kontakte en advokat til at begynde med.
    Tak for svar.

    #175948
    NultopskatForfatter

    Hejsa
    Jeg har lejet flere huse ud, og en advokat er kun en garanti for en udgift. Advokater mener selvfølgelig noget andet; Men Advokaten er sjovt nok ikke til at få fat på, når I står med problemet, og problemet er sjældent noget der kunne ordnes med en kontrakt.

    Det vigtige er 2 ting, der findes en standard lejeaftale, brug den som udgangspunkt.
    Sæt prisen rigtig, tager du for lidt bliver du beskattet af den leje uvæsenet mener du kunne få.
    Tager du for meget, kan lejer få nedsættelse.

    Så find markedslejen og få det dokumenteret.

    Men det aller vigtigste er at finde den rette lejer… den enlige mor på bistand er ikke den rette lejer for Jer.

    Da I vil rejse, så husk at få nedskrevet i leje aftalen at lejer står for indvendig og udvendig vedligehold. Ellers ringer lejer når der drypper en vandhane eller vasken er stoppet.
    Bruger I nogle af de mange Internet portaler, så vælter det ind med håbefulde lejere efter et par dage.. så tag ikke den første, hold dem lidt hen og vurder hvem I tror mest på.

    Hvad er værst, en lejer, der ikke vil fraflytte eller en lejer, der raserer hele huset.

    Held & lykke med udlejen og rejsen

    #176082
    AnonymForfatter

    Lyt til Nultopskat!
    Mange har en holdning om privat udlejning og mange vil gerne generalisere den. Men faktum er jo at der er gode som dårlige lejere såvel som udlejere.
    Find den gode lejer, find den rette pris, find de rette betingelser i lejekontrakten, så er chancen for succes også stor. Om I så gør det selv eller via en advokat er jo altid et spørgsmål om lyst og kompetencen.

    #176128
    AnonymForfatter

    Ja, lejeloven er uhyre indviklet at finde rundt i. Vi har haft både gode og mindre gode erfaringer med at udleje en ejerlejlighed.
    Det vigtigste råd, jeg kan give er: Udlej kun tidsbegrænset og max. 2 år – og forny kun lejemålet én gang. I modsat fald betragter domstolene det som et ubegrænset lejemål, og dermed kan lejemålet reelt uopsigeligt for udlejer, medmindre lejer gør noget ulovligt.
    Husk også, at huslejemævnet ikke er en domstol. Hvis man ikke får medhold der, kan man altid gå til domstolene, og de vil ofte se anderledes på en boligsag end huslejenævnet. Deres praksis kan være meget forskellig fra kommune til kommune.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.