Ejendomsværdibeskatning – Nybyggeri

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • ToftenForfatter
    Indlæg
  • #92074
    ToftenForfatter

    Vi er ved, at bygge nyt parcelhus. Efter tidsplanen står huset færdigt 15.09.2011. Og vi forventer at flytte umiddelbart derefter.

    Hvordan gøres dette i forhold til ejendomsværdigbeskatningen i indkomståret 2011, skal vi betale det, eller er det først fra år 2012 ?

    #170676
    MichaelForfatter

    Det ville være en rigtig god idé at skubbe færdiggørelsen til efter d. 1/10, da I herved undgår ejendomsværdibeskatning i 2012 – ellers står den på beskatning allerede fra 2011. Bemærk at Skat går efter færdiggørelsesdatoen og ikke indflytningsdatoen (antager at I ejer hus+grund allerede nu), så I kan ikke hente et gratis år ved at vente lidt med indflytning.

    Skat har nogle faste retningslinier for hvornår et hus er færdigt så en manglende malet væg er ikke nok (ikke at de kommer ud og checker dog). Bed evt. byggefirmaet vente lidt med opstarten hvis det er muligt.

    #170704
    ToftenForfatter

    Tak for svaret. Vi er allerede i gang med forventet indflytning 15.09.2011 og vores nuværende lejemål er opsagt 30.09.2011.

    Byggefirmaet vil jo gøre alt for, at blive færdige, da vi har betaling ved indflytning. Så de er kun interesseret i at blive færdig, så garantien kan komme til udbetaling.

    #170706
    MichaelForfatter

    Vær i såfald opmærksom på, at ejendomsværdiskatten ikke vil være fortrykt på forskudsopgørelsen for 2011 da vurderingen først sker engang i februar (tror jeg nok). I bør derfor selv forskudsregistrere ud fra jeres egen realistiske vurdering for at undgå en stor efterregning i 2012 (husk at tilbageskrive ejendomsvurderingen til 2002-niveau jf. skattestoppet). Check evt. andre ejendomme i området for at få en idé om m2-priser.

    #170736
    AnonymForfatter

    Hej
    Ejendomsværdibeskatningen skal først betales
    fra 2012.Vi er lige været i en lignende situation
    med nybygget hus og har fået dette oplyst ved kommunen.
    Søren

    #170738
    MichaelForfatter

    I såfald kender jeres kommune ikke reglerne

    http://www.tax.dk/pjecer/ejendomsvaerdiskat.htm

    Citat: “Tidspunktet for færdigbygningen er afgørende for, fra hvornår der skal betales ejendomsværdiskat. Man skal betale ejendomsværdiskat af et nybygget hus, hvis det ved vurderingen pr. 1. oktober året før blev vurderet som færdigbygget. Er et hus færdigbygget pr. 1. oktober, skal man således betale ejendomsværdiskat af huset i det følgende indkomstår. Bygger man derimod først huset færdig efter den 1. oktober, skal man slet ikke betale ejendomsværdiskat af huset i det følgende indkomstår."

    Flytter man ind d. 15/9-2011 skal man betale ejendomsværdiskat i 2012.

    #170752
    ToftenForfatter

    Ja, men flytter vi ind før 1. oktober 2011 (byggefirmaet færdigmelder huset ved kommunen, byggesagen), så skal vi ikke tænke på skat i indkomståret 2011, men først i forskudsregistereringen for indkomståret 2012, korrekt ?

    #170754
    MichaelForfatter

    Ups – jeg fik vist forvirret tråden lidt rigeligt med mit første indlæg opdager jeg nu. Årstallene var ikke korrekt.

    Er huset færdigt før d. 1/10-2011 betaler I ejendomsværdiskat i 2012. Er huset færdigt efter d. 1/10-2011 betaler I først i 2013.

    Beklager de fejlagtige oplysninger først givet. I kommer under alle omstændigheder ikke til at betale ejendomsværdiskat i 2011. Heller ikke af de sidste par måneder i året.

    #170756
    ToftenForfatter

    “Små fejl sker selv for den bedste" 🙂

    Tak for svarene.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.