Opsparing, hvordan?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91995
    AnonymForfatter

    Hej!

    Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening om opsparing.

    Min familie (2 voksne og 2 børn) har mulighed for at placere kr. 400.000,- i opsparing eller investering.
    Vores horisont er 4 år. Her skal vi bruge pengene igen til at købe ny bolig. Vi er ikke villige til at løbe nogen særlig risiko.
    Min bank (danske bank) mener selvfølgeligt at vi bør investere pengene i et investeringsprodukt flexinvest, som er en puljeordning hvor man selv kan vælge risikoprofil. Ved den laveste risiko er der ca. 25 – 30 % aktier i puljen, resten er en blanding af obligationer. Det historiske afkast i de sidste to år er hhv. 4,5 og 5,5,%

    Vi hælder nok mest selv til ideen om en højrentekonto i den 4 årige periode, der kan give ca. 3,5%. Men vi er selvfølgeligt ikke interesserede i at “snyde" os selv for en evt. gevinst.

    Hvad mener i, bør vi følge “mavefornemmelsen" og vælge den sikre højrentekonto, eller snyder vi os selv hvis vi ikke vælger at investere pengene med mulighed for højere afkast?

    Mvh
    Johnny

    #169692
    grgForfatter

    Lyder som I skal følge jeres mavefornemmelse og gå efter højrentekonti.

    Overvej eventuelt et mix melem:

    1-årig
    2-årig
    4-årig

    binding, hvis I tror på et højere renteniveau fremadrettet.

    En mulighed var også at placere en mindre del af pengene i en indexforening – eksempelvis sparindex – der er omkostningerne med garanti lavere end Danske Banks foreslag.

    #169704
    AnonymForfatter

    Da du selv skriver at I ikke er villig til at løbe en risiko, så er flexinvest vel udelukket…

    FIH giver 2,80% i rente ved 1 års binding og 3,25% i rente ved 3 års binding – altså en noget bedre rente end dem de store banker kan tilbyde på højrentekonti.

    Ligesom FIH pt. også slår mybanker.biz ved 1 års binding.

    #169734
    AnonymForfatter

    Ved investering i Investeringsforeninger skal man være opmærksom på, at banken tjener en årlig provision ud over den kurtage mm. man betaler ved køb af investeringsbeviserne. Provision kaldes behaldningsprovision, kick-back fee, markedsføringsomkostninger osv. De årlige omkostninger fratrækkes afkastet inden det rapporteres til dig (og er således skjulte). For den typiske investeringsforening koster det omkring 2 pct. af den investerede formue.

    Hvis I ønsker at investere ville jeg kigge på en indeksfond og ikke en investeringsforening. Det er billigere fordi man ikke betaler for aktiv forvaltning. Man analyser/undersøgelser viser, at produktet ‘investeringsforeningsbevis’ er for dyrt ift. risiko/afkastet. Se fx den nyeste rapport fra penge og pensionspanelet, tjek forbrugerrådet hjemmeside og lyt til P1 business fra 3.feb.2011 (hvor emnet diskuteres).

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.