gevinst ved salg af lejl.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Daniel (2)Forfatter
    Indlæg
  • #91978
    Daniel (2)Forfatter

    Hej, jeg får om kort tid mulighed for at få solgt min lejlighed, jeg regner med at jeg tjener ca 200.000 på den i forhold til hvad jeg gav for den i sin tid.

    Mine spørgsmål er følgende:

    1. Er det fornuftigt at indfri SU lånet med det samme? – jeg skylder ca 50.000

    2. Jeg har et privat lån uden renter på ca 50.000 til min far, jeg betaler 1000 af på om måneden, er det fornuftigt at indfri dette?- han har ikke noget behov for at få pengene med det samme.

    3. Hvad skal jeg gøre med restbeløbet hvis jeg ønsker en lavrisiko investering med forholdsvis fleksibiliet,maks låst for et år

    Alle spørgsmålene omhandler fradrags muligheden i forhold til hurtig indfrielse, jeg bor i fine lejelejlighed og har intet behov for at købe nyt, og jeg har en fornuftig løn og har ikke behov for større udgifter/investeringer i den nærmeste fremtid.

    #169516
    AnonymForfatter

    Lavrisikoinvesteringer er som regel lig “lavafkastinvesteirnger" – og der er næppe meget at hente i forhold til den rente du betaler på dit SU-lån!

    Korte obligationer har lav risiko, men renten er heller ikke meget over 1%. Lange obligationer med højere rente har betydelig kursrisiko!

    Med 1-årig binding kan du opnå en rente på 2,15%, mens du med 3 års binding får en rente på 3,25% hos FIH Erhvervsbank (højeste rente i markedet p.t.)

    Dette skal dog holdes op mod risikoen for at diskontoen (og dermed renten på dit SU-lån) stiger indenfor de næste 3 år.

    Stiger diskontoen eksempelvis 3%, vil renten på dit SU-lån være 3,75%., hvilket betyder at du så netto taber 0,5%.

    Hvis jeg var dig, ville jeg enten investere i mere risikobetonede, så som aktier, eller indfri lånet.

    Hvis du ikke ønsker nogen at påtage dig nogen risiko, så mener jeg du skal indfri dine lån – såvel SU-lånet, som lånet til dine forældre. Familiegæld er aldrig rart at have!

    #169532
    AnonymForfatter

    Generalen må have set forkert…

    FIH giver 2,15% ved 3 måneders binding.

    Og 2,80% ved 1 års bindning (pt. markedets bedste tilbud ved 1 års binding).

    #169538
    thsvForfatter

    Det er jo ligegyldigt hvad du får i forhold til købsprisen, det er nettoprovenuet ved salget, der er afgørende. Er der f.eks. lånt 200.000 kr ekstra undervejs til renovering, er provenuet måske negativt ved salget!

    Hvor skal du bo fremover?

    Har du behov for større investeringer snart, f.eks. ny bil eller renovering af ny bolig?

    Umiddelbart ville jeg indfri familielånet, og ellers sætte pengen på 1-års binding til de 2,8%, som er en fin rentesats, al den tid man kan låne i sin ejerbolig til ca. 2,5% på en prioritetskonto op til 80%. Ligeledes er F1-renten i samme leje incl. adm.bidrag, så der er helt klart noget galt med finansieringsmulighederne, når FIH kan tilbyde en så høj rente.

    #169582
    Daniel (2)Forfatter

    Takker for et godt råd 🙂 – det er lidt ærgeligt at der ikke er bedre muligheder for investeringer for folk der ønsker en lav risiko og du har ret med familie gælden, han har ikke brug for pengene, men ja, hellere få det på plads med det samme.

    #169584
    Daniel (2)Forfatter

    Det er en andelsbolig og hvis du havde læst hele indlægget ville du se at jeg bor i anden bolig plus at jeg ikke har større udgifter i vente pt. 🙂

    #169586
    AnonymForfatter

    Det er billiger at betale dit SU lån hvis:

    1. Du ikke skal optage nye lån i nær fremtid (du får nok ikke lån til samme pris som SU, dog undtaget realkredit lån som er billigere).
    2. Du ikke kender til en måde at få et investeringsafkast som giver minimum et afkast som er det samme som din SU rente – fradrag

    Familie lån vil jeg betale tilbage uanset hvad, det giver minder problem med hensyn til “følelses gæld".

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.