Uheldigt boligkøb

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Mathilde_30Forfatter
    Indlæg
  • #91929
    Mathilde_30Forfatter

    Jeg står i en situation hvor min partner flyttede fra Jylland til København for at være sammen med mig. I den forbindelse fik han orlov fra sit job, og vi havde så regnet med at det blot var en sikkerhed hvis det ikke duede med at bo sammen.
    Grunden situationen i København, har han imidlertid ikke kunnet få et job der bare nærmer sig det gamle, hverken med hensyn til løn, timer eller arbejdsopgaver. Vi er derfor blevet enige om at han bliver nød til at vende hjem, nu hvor orloven snart udløber.
    I den forbindelse vil jeg selvfølgelig gerne følge med, og har været så heldig at finde en stilling der svarer til min i hans relative nærområde (det sker meget sjældent, da der er meget få stillinger indenfor min uddannelse i Jylland overhovedet).
    Men desværre ejer jeg en andelsbolig indkøbt i 2007 hvor markedet ikke rigtig var faldet endnu. Den er derfor købt for 935.000 og kan ifølge mægler nok kun sælges til 645.000 idag, selv om han ville forsøge sig med 695.000 først. Lånet jeg tog i boligen til at starte med er idag nede på 895.000 kr.
    Jeg har ingen klatgæld og ingen forbrugslån, hvorfor et tab på 250.000 kr for mig er en uooverskueligt stor gæld, når man ikke længere har en bolig.
    Det skal lige siges at jeg maks. kan fremleje i 2 år grundet vedtægterne og såvidt jeg har forstået vil værdien af min bolig risikere at falde yderligere hvis renterne stiger (og det gør de jo på et tidspunkt).
    Planen var at leje en ny lejlighed i Jylland (det er ude på landet og vi ville derfor kunne bo til ca. 1/3 af den pris jeg betaler nu i noget tilsvarende), men jeg har svært ved at forene mig med så stort et tab. Er der nogen herinde som har stået i en lignende situation og hvad gjorde i så med det kæmpe tab? Eller er der nogen som har gode råd, hører jeg meget gerne fra jer.

    #168836
    KrisserForfatter

    250 000 kroner er mange penge, men hvis I stadig er unge, er det ikke uoverskueligt. Hvis I kan få tilladelse fra banken til at sælge med tab, vil det give en udgift på 4000 kroner om måneden i fem år. Med to til at dele udgiften, og udsigt til en lavere husleje, lyder det ikke urealistisk at I kan betale dette beløb.

    #168840
    AnonymForfatter

    Jeg ville da helt sikkert forsøge at leje lejligheden ud, og så se tiden an. Stigende renter og faldende huspriser er spekulationer – det er på ingen måde sikkert de rammer rigtigt, og 2 år ud i fremtiden er trods alt et stykke tid hvor der kan nå at ske meget. Tror man skal være meget uheldig hvis priserne falder yderligere over de næste 2 år.

    Det kan jo også ske at I vælger at flytte tilbage om 2 år – verden kan se ganske anderledes ud.

    #168842
    AnonymForfatter

    Du har udsigt til et tab på måske 300.000 kr., hvis du sælger nu.
    Hvis du selv tror, at priserne på andelsboliger stiger i løbet af 2 år – så skal du beholde din lejlighed – omvendt er du låst fast med 2 boliger.

    Jeg tror, at vi får et sløvt marked for andelsboliger i lang tid, idet priserne stadigvæk er alt for høje – i forhold til ejerlejligheder.

    #168844
    Mathilde_30Forfatter

    Hej
    For at sælge:
    Lad mig med det samme sige at jeg ikke er i tvivl om at priserne vil falde yderligere, før de stagnere og på sigt stiger igen, men her taler vi minimum 5 år (er min helt ærlige personlige mening). Som situationen er lige nu, er renten rekordlav og boligerne kan alligevel ikke sælges fordi ingen kan tage lån. Man kan jo spørge sig selv, når renten ikke kan falde mere, men kun gå op bliver det så nemmere at låne til en bolig?
    Når man lejer ud påtager man sig en masse forpligtigelser overfor lejer i København mens man selv bor i Jylland, for slet ikke at tale om hvor mange penge man mister hver måned, hvis det skal være lovligt efter huslejenævnet.
    For at leje ud:
    Omvendt kan 4000 pr måned over 5 år, kan vidst desværre ikke gøre det, da tab i bolig bliver til forbrugslån og dermed stiger renten til mere end det dobbelte.
    Vi er 2 ja, men det er min bolig og bliver derfor også mit lån, selvom han naturligvis har lovet at betale størstedelen af de øvrige udgifter i perioden.

    Der er ikke nogen herinde som selv står med en bolig med tab? Jeg vil gerne høre jeres spekulationer også.

    #168846
    AnonymForfatter

    Hvor meget ville I kunne betale af på lånet hver måned?

    For nu hvor I sidder meget billigere i Jylland kunne det jo være I kunne betale rigtig meget af, samtidig mister i jo en husleje.

    Eksempel kunne måske være 7.000 kr. pr. mdr. Så kunne I med fx Nordeas rente på 8% i forbrugslån have betalt det hele af på 41 mdr.

    Selvfølgelig altid træls at miste penge lige meget hvad man gør, men ikke uoverskueligt med en gæld på 250.000.

    Man kunne jo også bo hver for sig en kort periode og håbe på det rigtige job kommer.

    Mulighederne er mange, men desværre ikke nogen der er perfekte.

    #168852
    thsvForfatter

    I hvilken bank får du et lån på 250.000 kr, hvor der kun skal betales 240.000 kr tilbage?

    Det lyder som en fin forretning!

    #168854
    thsvForfatter

    Det lyder som om du glemte at regne på den mdl. ydelse som prisen på 935.000 kr ville medføre indtil lånet var betalt.
    Samtidigt er der kun afdraget beskedent på lånet over de ca. 3½ år.

    Et lån på 260.000 kr ialt (incl. låneomk) afdraget til 9% afdraget over 5 år vil koste 5.400 kr brutto om måneden, heraf er de 64.000 kr renter, som giver ca. 21.000 i skattefordel, hvorved nettoydelsen vil være under 5.000 kr i starten.

    #168858
    AnonymForfatter

    Jeg har på fornemmelsen – at din situation kan blive således:

    Hvis du sælger: 5000,- pr. md. i udgift
    Hvis du udlejer: 2.000 – 3.000 pr. md. i udgift

    men jeg kender jo ikke boligydelsen…..

    #168866
    Mathilde_30Forfatter

    Lige en rettelse, som banken mindede mig om idag. Boligen er ikke købt august 2007, men august 2008, så egentlig er der betalt ok af, når man tænker på at lånet er 100% og kun har kørt i 3 år.
    Jeg glemte ikke noget da jeg købte, men havde omvendt ikke regnet med sådan et styrtdyk inden for så kort tid, for et år siden kunne den have været solgt til 850.000 men der skulle jeg jo ikke af med den, der er virkelig sket noget siden sidste år.
    Den månedlige andelsydelse er 1921 kr, det er ikke her problemet ligger.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.