Hjælp til valg af lån til sommerhus

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • brianlForfatter
    Indlæg
  • #91813
    brianlForfatter

    Jeg står og vil købe et sommerhus. Til det har jeg brug for financiering af ca. kr. 265000.

    Jeg har været i min bank (Nordea) og de er med på det, men jeg har aldrig ejet en bolig før og har derfor heller ikke rigtig sat mig ind i hvordan boliglån fungerer.

    Min bankdame lavede udregningen for hvordan min økonomi vil se ud efter et køb, med et 30 års 4% obligationslån som eksempel. Efter hvad jeg kunne forstå på hende var det dog ikke videre billigt, men det var for at sikre at min økonomi kunne bære et køb, uden afdragsfrihed osv.

    Efterfølgende har jeg prøvet at læse om emnet og efter hvad jeg kan se så er kursen på de omtalte 4% obligationer rigtig dårlig pt.

    Bankdamen nævnte også at når beløbet ikke var større (det er under 60% af købssummen) kunne det også gøres med et Nordea prioritetslån, men her ser renten ud til at være variabel og hvad jeg kan se så forventer de fleste at renten stiger en del over de næste år.

    Nogen tips til hvad jeg bør kigge mest på af lånetyper?
    Umiddelbart ser det for mig ud til at de oplagte muligheder er %4 obligationslån, 5% obligationslån, hvis de er åbne eller Nordea prioritetslånet, men jeg er som sagt ret blank på området og alt hjælp vil blive værdsat 🙂

    Der vil ikke være et dyrt lån ved siden af som der kan udnyttes afdragsfrihed for at afbetale hurtigere.

    #167342
    HalliHalloForfatter

    Hvordan anbefaler din bankdame i Nordea dig at finansiere købet?

    Der er ligesom ikke så mange muligheder.

    #167344
    brianlForfatter

    Hun kom ikke med nogen klar anbefaling, hun vil gerne rådgive, men valget er jo mit eget og jeg vil gerne høre hvad andre der ikke har nogen økonomisk interesse i sagen (som banken jo har) mener.

    #167348
    MichaelForfatter

    Er det virkelig nødvendigt at bruge 30 år på at afdrage så lille et beløb? Jeg ville vælge F1 på mellem 10 og 20 år, da beløbet er så lille at renterisikoen alt andet lige ikke er særlig stor.

    #167352
    thsvForfatter

    Det er vores valg, og vores lån er på 750.000 kr efter overgangen til Nordea.

    Alternativt kan du vælge 4% 15 eller 20 år eller et F1-lån med afdrag, der kan ydelsen ikke gå amok, selvom renten skulle stige.
    Du kan osse vælge et F10-lån og så afdrage hele lånet over de 10 år, men risikoen er til stede, hvis huset skal sælges igen, selvom det nok er svært at sælge et sommerhus uden tab de kommende 10 år.

    #167364
    HalliHalloForfatter

    Hvorfor vælge et 4% lån, når man p.t. kan få det med en pålydende på 5%.

    Hvis det var mig der skulle finansiere det, så ville jeg da vælge et 30-årigt lån 5%-lån, og så håbe på at renten om 10 år er steget til 7% og så indfri det eller omlægge det med en pæn skattefri fortjeneste i kursgevinst.

    Ville det være helt hen i vejret at gøre det sådan?

    #167366
    brianlForfatter

    Som jeg forstår er det vidst sådan lige på vippen om 5% er over eller under kurs 100, men hvis det er til at få syntes jeg også lyder interessant. Jeg er dog som sagt rimelig nybegynder inden for det her 🙂

    Som jeg står nu syntes jeg 5% eller prioritetslånet lyder mest interessant, jeg er ikke så meget for den variable rente, men syntes at jeg kan se en fordelen ved at kombinere det med min løn og budget konto.

    #167454
    TobiasAK89Forfatter
    #167502
    thsvForfatter

    Lånet er på 265.000 kr, så 30 år er lidt vel voldsomt.

    4% 15 år ville være mit valg ved de aktuelle kurser, alternativer kunne være 3% 10 år eller F1-lån med afdrag på ca. 12 år., evt. RDs F1T-lån med fast ydelse.

    Et prioritetslån til 2,6% vil dog osse være et yderst oplagt valg, selvom renten stiger til 6% vil det stadig kun være 15.900 kr i årlig rente. Og fordelen ved det flexible afdrag er en stor fordel, man opnår jo samme rente af al sin opsparing, som passende kan bruges til budgetkonto.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.