Omlægning af RD lån for hurtigere at afdrage på dyrt pantebrev?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91736
    AnonymForfatter

    Jeg har et RD lån med fast rente på 5% med restgæld på 1.144.000 kr. I tillæg har jeg et pantebrev med 7.25% rente med restgæld på 218.000 kr, samt et billån med 4.5% rente med restgæld på 98.000 kr. Jeg har ca. 160.000 kr på konto.

    Min bankrådgiver mener jeg bør udnytte den lave rente og omlægge til et flekslån for at afdrage hurtigere på pantebrevet. Hvis jeg tager et F1 med afdragsfrihed i 3 år vil jeg kunne have nedbetalt pantebrevet på ca. 4 år.

    Selv er jeg usikker på om det kan betale sig at omlægge RD lånet, da det koster omkring 10.000 kr, samt at jeg får usikkerheden ved at have et flekslån. Er jeg bedre tjent med at beholde lånene og bruge min opsparing til at nedbetale ekstra på pantebrevet?

    #166140
    testForfatter

    ja hvis du ligger vægt på sikkerheden skal du beholde dit 5%, men se at betale ned på den øvrigegæld

    #166154
    thsvForfatter

    Et 5% lån kan næsten sikkert betale sig at omlægge, check blot F1-renten de seneste 10 år, det er vist kun refinansieringen i dec. 2008 for 2009 til 5,2%, der er i samme leje, og resten af årene har været billigere.

    Og vælg et F1-lån, så kan du evt. refinansiere til 3% 20 år, når kursen på denne er over 98, som er ret sandsynlig indenfor de næste år.

    #166158
    AnonymForfatter

    thsv:
    Det er fint du hiver kuglerammen frem og benævner tallene fra de tidligere år, men disse tal siger jo ikke en dyt fis om hvordan fremtiden ser ud og her går mange galt i byen! Du kan jo se den kære spørger også er inde på det koster 10.000 at ligge om og hvem tjener disse penge?

    Hvis de tror lykke og fast på at et F1-lån vil være billigere 9 ud af 10 år, og der så sker det at det vender på hovedet, kan folk så blive boende? Men fair nok at gamle med ens økonomi på dette på, hvis man har is nok i maven til det.

    Jeg vil beholde 5 % lånet, bruge de 160.000 på at afdrage pantebrevesgælden, også når renten ryger i vejret, udnytte dette ved at konvertere op til 7-8% lån, også vente på renten falder igen!

    #166170
    thsvForfatter

    Jeg behøves ingen kugleramme, for at udregne, at du kommer til at betale mere i rente til kreditforeningen, og samtidigt modtager et større rentefradrag, så vi andre skal betale mere i skat.
    De 10.000 kr er godt givet ud, for at skifte fra 5% i rente til 1,5% for 2011, og udsigt til max. 2,5% i 2012.
    Og er Flekslånet med afdrag (fra 2014) vil ydelsesforhøjelsen (netto) være relativt beskeden, selv hvis renten stiger til f.eks. 4%, som ikke er en utænkelig rente for sådant et lån. Og stadig en del billigere end 5% lånet.

    #166172
    AnonymForfatter

    Men du er stadigvæk ude og spå om fremtiden!

    Der var jo heller ingen der troede at denne krise kunne komme / ville opstå. Førende økonomer der tilbage i 2006-2007 advarede om at en krise var under opsejling blev der bare grint af!

    Du aner jo ikke om renten forbliver under 2,5 % i 2012 – Der er faktisk ingen der aner det! Man kan lave en masse fine prognoser, benytte data fra de tidligere år, osv.. men når alt kommer til alt, så er det ens mavefornemmelse der afgører det og hvilken risiko man har lyst til at påtage sig.

    Har stadig fra en fyr fra Danskebank, at de fleste elsker at investere i aktier mv. og derpå geare deres økonomi på den front. De vil så også gerne samtidigt have et billigt huslån, så man vælger et F1-lån og geare så også deres økonomi på den front.

    Hvis det utænkelige så sker (hvilket jo ikke var muligt før 2007), så falder aktiemarkedet sammen, renten ryger i vejret og man står med håret i postkassen!

    #166196
    AnonymForfatter

    Du er meget bedre tjent med at bruge opsparingen til at afdrage ekstraordinært på pantebrevet.

    Det lyder som om din bankrådgiver har gak i låget eller forsøger at nå et internt fastsat salgsmål om at få langet flest mulige omkonverteringer over disken. Jeg gætter på det sidste.

    #166204
    AnonymForfatter

    googlede lidt, og under totalkredit fandt jeg lige dette ved et lån på 1,4 million.
    men om man kan låne så meget i en kreditforening afhænger jo dels af husstandens indkomst og husets værdi.
    http://www.totalkredit.dk/TKdk/page?action=page&pageId=419&cid=_aw_Beregninger_Obligationskurser_kurs%20obligation&gclid=CN6jm53loaYCFVc03godKkdlow&js=t#action=page&pageId=385

    men de forskellige kreditforeningsselskaber har vist deres side, hvor man kan gå ind og beregne, når først man har gjort op med sig selv hvad man vil.
    alle regner vist med at lånene kun kan stige, såvel fastforrentede som F1.

    Økonomerne er jo vildt uenige om hvad man skal, men mener jeg hørte en foreslå forleden, at man skulle/ kunne have 2/3 som fastforrentet og 1/3 som flexslån, så man gik med både livrem og seler.
    Men det er jo altid svært at give sig selv, og navnlig andre, gode råd. -Ingen ved jo hvordan ens egen, eller samfundets, situation, ser udom 10, 20 eller 30 år.

    #166212
    AnonymForfatter

    Mange tak for alle de gode svar! 🙂

    Umiddelbart tror jeg at jeg vil beholde mit RD lån og bruge en del af opsparingen til at betale ned på pantebrevet. Det fastforrentede RD lån jeg har kan altid indfris til kurs 100, hvilket er godt hvis jeg skulle finde på at sælge.

    #166214
    HalliHalloForfatter

    Et lille spørgsmål: Når du skriver du har 160.000 kr. på konto, hvordan kan så overhovedet være i tvivl?

    Når du skriver sådan, må man jo gå ud fra at det er et beløb du har sparet op uden formål for øje?

    #166216
    MichaelForfatter

    Grundlæggende har du fuldstændig ret i at ingen kan spå om renten bare 2-3 år ud i fremtiden, men det scenarie du opstiller her er så spekulativt som det overhovedet kan blive. For at man skal kunne tjene på den historie skal den langt rente altså stige 3-4% point OG falde tilsvarende inden for en meget kort periode. Det er ganske enkelt ikke realistisk og det er langt mere sandsynligt at F1-renten holder sig under 4% de næste 4-5 år.

    Lodrette konverteringer er en gimmick realkreditterne elsker at markedsføre, men sandheden er at kun meget få mennesker har tjent penge på den historie. Når den lange rente stiger flere procentpoint er der faktisk en grund til det nemlig at samfundsøkonomien og markedet forventer højere renter langt ud i fremtiden. At en tilfældig boligejer i Uggerløse så mener alle andre tager fejl og vælger at gamble på den lodrette konvertering tror jeg så personligt ikke bliver en success.

    PS: Senest en lodret konvertering kunne svare sig var i efteråret 2008 grundet finanskrisen. Var man meget hurtigt på aftrækkerne kunne man ganske rigtigt tjene nogle hurtige kurspoint, men det var som sagt grundet helt ekstraordinære forhold i verdensøkonomien. Hvis man satser på den slags sker hvert 3-5 år skal man nok starte på lotto istedet.

    #166222
    AnonymForfatter

    men mener jeg hørte en foreslå forleden, at man skulle/ kunne have 2/3 som fastforrentet og 1/3 som flexslån, så man gik med både livrem og seler.

    De-penge: Grunden til nogle har foreslået det, det er at du ikke geare din økonomi så voldsom (hint: livrem og seler).

    Michael: Ja, jeg ved heller intet om fremtiden! Men jeg ved dog ved at gøre det på denne måde, så ved du hvad du kommer til at sidde med, hvis og kun hvis, renten er stiget, så man kan optage et 7-8% lån. Og man skal jo også have for øje hvor meget restgæld man har tilbage.
    Vores spørger har jo ikke voldsom mange penge ude at svømme, så rådet fra min side er nok nærmere, behold 5% lånet (få evt. afdragsfrihed, hvis du ikke allerede har det), så du kan få banket pantebrevslånet i bund.

    En sidste ting, du skriver:"Hvis man satser på den slags sker hvert 3-5 år skal man nok starte på lotto istedet."
    Ja vidst, men hvis man tager et F1-lån, så er man begyndt at spille med det samme. Du spår jo også at F1-renten ikke vil komme over 4 % de næste 4-5år, men hvad nu hvis det såkaldte dobbelt dip alligevel indtræffer? Nobody knows!

    PS: Vi er nok i bund og grund enige når alt kommer til alt, jeg hader bare at spå om fremtiden 🙂

    #166224
    MichaelForfatter

    Nej, jeg spår ikke at flexrenten ikke kommer over 4% de næste 4-5 år. Derimod er det langt mere SANDSYNLIGT, at flexrenten holder sig under 4% end at den lange rente stiger til 7-8% OG falder 2-3-4% point inden for samme tidsramme.

    Som jeg nævner er den 30-årige rente et udtryk for hvad investorerne forventer i afkast på den lange periode. Der skal ske drastiske ændringer i økonomien hvis forventningen pludseligt skal gå fra 4% -> 8%.

    Og for nu at svare trådstarter:

    Brug opsparingen på at betale ned på pantebrevet. Det giver en årlig rentegevinst på 7,25% uden risiko som ikke fås bedre andre steder. Hvad RD-lånet angår er det jo helt en smagssag om man er til risiko/lave renter eller sikkerhed/højere renter og så selvfølgelig ingen anelse om hvad der sker i fremtiden uanset hvad man vælger. Mit eget valg vil uden tvivl være F1 for RD-lånet. Restgælden er trods alt ikke voldsom stor og en rentestigning til 6% (fra nuværende 1,5%) vil betyde en ekstraregning på 650 kr/md efter skat. Og som sagt kræver det en rentestigning fra 1,5% -> 6%. Modsat er besparelsen her og nu på mere end 2000 kr/md efter skat og den sum penge kunne man jo vælge at spare op som buffer ved evt. rentestigninger.

    #166228
    AnonymForfatter

    Og rent praktisk så foretager du det ekstraordinære afdrag ved at ringe til ejeren af pantebrevet og spørge til hvilken konto du skal indbetale til. Men banken kan sikkert også stå for det mod et mindre gebyr.

    #166536
    AnonymForfatter

    Hej MoneyDummy

    Det er selvfølgelig altid individuelle hensyn der kan påvirke den generelle rådgivning, men det er klart at som udgangspunkt skal du anvende din opsparing til at indfri gæld. Dette skal du gøre fordi din rente på gæld er højere end den rente du modtager på din opsparing. Den ydelse du sparer når du ikke længere skal betale af på gæld kan du jo så istedet bruge til opsparing eller forbrug.

    Med hensyn til omlægning af lånet fra fast til variabel rente, er dette et holdningsspørgsmål og man bør nok også stille sig selv det spørgsmål, om det er ikke er nu hvor renten er ekstremt lav at man bør låse sin rente, altså fast rente.

    Man bør dog overveje at have afdragsfrihed på sit billige realkreditlån og anvende besparelsen til at afdrage hurtigere på dyrere banklån/billån.

    Såfremt du vælger at skifte fra fast til variabel rente så har Realkredit Danmark et produkt der hedder T-lån, som er et rentetilpasningslån men hvor man istedet for at lade ydelsen variere med renten så lader man løbetiden varierer, det medfører sikkerhed for dit månedlige budget.

    Med venlig hilsen
    http://www.pantebrevsselskab.dk

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.