Valg af ny bank og realkreditinstitut.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • MettespætteForfatter
    Indlæg
  • #91697
    MettespætteForfatter

    Vi vil skifte fra vores lille lokalbank til en landsdækkende bank (primært grundet fremtidigt huskøb).

    Vi har pt. en opsparing på 120.000 kr. og sparer yderligere ca. 10.000 kr. op pr. mdr. Opsparingen skal bruges i forbindelse med huskøb om et års tid, men vi vil helst ikke binde pengene. Efter huskøb forventer vi ikke at have nogen særlig stor opsparing.
    – Er Arbejdernes Landsbank (FormueFLEX på 1,6%) et godt bud på en opsparingskonto uden binding?

    Vi har 2 børneopsparinger på ca. 12.000 kr. i alt, og vi regner med fremover at indbetale 3000 kr. årligt på hver. Vi vil gerne investere disse penge i værdipapirpuljer (lav-middel risiko) og investeringshorisonten er 15-18 år.
    – Vi kender dog intet til de forskellige bankers afkast?

    Herudover har vi ingen gæld eller anden opsparing. Vi klarer selv de fleste ting via netbank, og vil derfor gerne spares for gebyrer.

    Pt. kan vi købe hus for ca. 3.800.000 kr. ved et kontant indskud på 1.500.000 kr. som vi får fra salg af vores andelslejlighed.
    – Nordea Kredit eller Nykredit/Totalkredit er vist billigst mht. bidragssatser, men Nykredit/Totalkredit vil vel hæve satsen hvis de får lov? Hvad skal vi ellers tage i betragtning i når vi sammenligner realkreditlån?
    – Er der stor forskel på bankers priser for mellemfinansiering – er der noget særligt vi skal være opmærksomme på?

    Vi kan ikke overskue hvad der er mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på i vores valg af bank/realkreditinst. Er der økonomiske fordele ved at vælge de realkreditinstitutter, som de forskellige banker samarbejder med, eller kan det bedst betale sig at vælge bank og realkreditinstitut hver for sig?

    På forhånd tak!

    VH
    Mette

    #165364
    AnonymForfatter

    Det bedste råd er at indhente flere tilbud fra de forskellige kreditinstitutter og banker og så sammenligne, når I har noget konkret. Umiddelbart vil i være en lækkerbisken for de fleste banker.

    Hvis jeg var dig vil jeg indhente tilbud fra Nordea, Danske Bank, Nykredit, Spar Nord og Jyske Bank med deres respektive reakkreditinstitutter.

    Vælg BRF fra – deres renter er højere og deres bidrag ligger ligeledes højt (ved ikke hem de samarbejder med!)

    Gå efter det billigeste tilbud.

    #165388
    thsvForfatter

    Lyder som om I skal vælge en finansiering med en boligprioritet på 4-500.000 kr og resten som realkreditlån.
    Overskydende opsparing kan så forrentes på boligprioriteten, til pt. 2,6%, og saldoen kan bruges til uforudsete udgifter eller et senere bilkøb, så I undgår nye lånegebyrer.

    Jeg har netop afprøvet et lånetilbud via Chevrolet Finans på en spark for at spare 4.000 kr på forsikringen.
    Staten skal 2.300 kr, finansieringsselskabet 6.745 kr og forhandleren 3.000 kr for et lån på 73.200 kr ved 30 % udbetaling. Renten dog så lav som 4,15% variabel eller 4,7% fast i de 8 år.
    Men voldsomme omk. ved et ret beskedent lån, og der tilkommer faktisk osse et månedligt gebyr på 15 kr.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.