Kan banken gøre indsigelse ved flytning af lønkonto?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91649
    AnonymForfatter

    Jeg har bragt mig i den lidt trælse situation at jeg i 2008 toppede en kredit på 50.000 og min bankrådgiver mente, at det nu var nok – jeg forstår det sgu godt, så jeg fik lagt kreditten om til et lån – men samtidig gik jeg så også fra fordelsagtige kundevilkår, til det jeg ynder at kalde “bankens losseplads".

    Dvs., jeg havde en Danske 24/7 Ung (~7% ÅOP)- med den her kredit på 50.000 kroner som blev omlagt til et Danske Basis+ Lån med hovedstol på 54.000 kroner, variabel rente på ~11,9% ÅOP. Samtidig aftalte jeg med banken at jeg afdragede lånet med 1.300 kroner hver måned, frem til 1. juni 2012 – det er også fint. Alt er gået fint siden jeg startede afdragene, alle betalinger er overholdt og der har aldrig været problemer med at få afbetalt den månedlige rate.

    Da jeg så for første gang efter omlægningen, idag får problemer, grundet SKAT trækker mig 55% i skat pga. en basal regnefejl fra deres side, havde jeg naturligvis et behov for en måneds udsættelse af de månedslige betalinger. Jeg kontaktede banken og spurgte hvorvidt det var mig muligt, hvortil jeg blot tørt fik et svar retur om, at mit engagement var for lille og rådgiveren i øvrigt ikke kunne redde min røv, for det var, som han kunne konstatere, ikke deres problem at SKAT regnede forkert.

    Og så var det, at jeg så fuldstændigt rødt. Jeg mener, jeg har været kunde i Danske Bank lige siden jeg blev født, måske har jeg ikke haft det mest perfekte forhold til penge, men jeg har overholdt mine betingelser for afdrag på lånet og til tiden, HVER gang. Så synes jeg ikke det er for meget at bede om en måneds udsættelse. Havde det endelig været et stort problem med 1.300 kroner, kunne de jo få noget ekstra i betaling, når jeg fik overskydende skat retur, men hvad skulle det hjælpe i december hvor jeg mangler pengene?

    Så ja, jeg gav simpelthen op og konstaterede jeg ikke kunne komme videre herfra.

    Jeg besluttede mig derfor for, at se mig om efter en ny bank og en ny indlånskonto til løn – herunder EIK Bank, hvilken ser fornuftig ud, selvom de er under FS A/S . Men vil Danske Bank gøre indsigelse mod mig, såfremt jeg trækker mine lønudbetalinger væk fra banken men stadig overfører de 1.300 kroner hver måned, til mit lån?

    De får jo pengene, men jeg gruer lidt for, at de måske siger “Du trækker din lønkonto væk fra os – du har derfor ikke et forhold til os længere, betal hvad du skylder os!"

    Jeg vil lige sige, jeg har 23.000 kroner tilbage af lånet og som tingene ser ud, holder tidsfristen frem til 2012 – jeg vil bare gerne have en bedre behandling end hvad jeg har fået i Danske Bank, de seneste par år.

    Pft. for hjælpen.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.