Har vi råd til “ny” bil?

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91604
    AnonymForfatter

    Hej alle,

    Jeg har haft en lile diskussion med min kone, der går på om vi skal have ny bil eller ej. Vi har en 13 år gammel bil, der egentlig kører fint nok, men vi får barn nr. 2 til næste år, så jeg vil gerne have en større og sikrere. Derfor påtænker jeg at købe en næsten ny bil til 180.000-200.000 med et lån over 6-7 år (lån via “Bank med hjerte"). Det vil betyde en månedlig ydelse på 2.200-2.300 pr. mdr. Og en ekstra udgift på 1.300 om måneden i fht. den vi har nu.

    Vi bor til leje, men regner med at købe hus indenfor det næste år til en pris på ca. 2,5-2,8 mio. kr. Vi har opsparet 80.000 p.t. Vores faste udgifter er 16.000 og rådighedsbeløb på 11.000, stigende til 12.500 næste år.

    Vores samlede indkomst (uden pension) er i år ca. 740.000 (udbetalt 39.000), stigende til 775.000 i 2011, ca. 820.000-860.000 i 2012-13 og ca. 880.000-930.000 i 2014-15. Herefter nok mere stabilt.

    Vi har ingen gæld, men jeg er lidt bekymret for om det vil handicappe os i fht. huskøb, at købe en bil til næsten 200.000 nu. Omvendt burde vores indtægt vel kunne bære det. Tænker om banken vil være kritisk overfor for et billån hvis vi kommer og vil købe hus. Bør jeg være bekymret?

    #163788
    AnonymForfatter

    Det vil have indflydelse da jeres rådighedsbeløb formindskes, og derfor har I ikke de samme midler til “husleje" i en ejerbolig.

    -men hvorvidt I har råd til at have en bil til 200.000 og købe hus til ca. 2,7 kan banken helt sikker hjælpe jer med at regne på.

    Før vi købte bil nr. 2 sendte jeg et opdateret budget hvor de ekstra ca. udgifter til bilen som vi gerne ville have var medregnet (ydelse på lån, grøn afgift, benzin, forsikring, service, syn osv). efter det nye budget kunne banken så nemt regne ud hvor meget vi kunne købe hus for hvis vi købte bilen.

    Det bedste er nok at snakke med banken om det, for det er jo forskelligt hvad de forskellige banker kræver af rådighedsbeløb, og jeres bank bør kan give jer et helt præcis beløb som I kan købe hus for både med og uden ny bil.

    #163792
    MichaelForfatter

    Med et rådighedsbeløb på 11000 er i på nuværende tidspunkt ~3000 under bankernes standardforudsætninger for 2 voksne og 2 børn. Medmindre jeres hus kommer til at koste mindre end jeres lejeudgifter har jeg svært ved at se at I overhovedet vil kunne kreditgodkendes til et hus og da slet ikke til en ny bil oveni.

    I må da også have nogle gevaldige udgifter. En pæn nettoindkomst på 39000 og et rådighedsbeløb på 11000 betyder at I har faste udgifter for 28000 med en lejebolig. Det virker meget voldsomt. I jeres sko ville jeg gennemgå budgettet meget kritisk for at se hvor der kan spares.

    #163796
    AnonymForfatter

    Hej Michael,

    Vores faste udgifter på 16.000 inkluderer husleje på 9.000, og derudover et meget højt (tvunget) fagforeningskontigent på 1350 kr. om måneden. Så jeg burde vel have udeladt huslejen heri og dermed bliver de faste nuværende udgifter 7.000 mdr. Beklager, min fejl.

    Men dvs.

    Husleje: 9.000
    Faste udgifter: 7.000
    Rådighedsbeløb: 11.000 (12.500 når barn 2 kommer). Vi har fået foretaget beregninger på dette og her er regnet med 12.500, men lad os bare sige 13.000.

    Vi har med en løn der er lidt lavere end vores reelle løn p.t. fået lavet en boligkøberbevis på 2,25 mio. kr. Heri blev medregnet barn 2 og en billån med en mdr. ydelse på 2.000 kr. Og dette blev beregnet ud fra et fastforrentet 4 % obligationslån. Og ingen afdragsfrihed. Med en nettoindtægtsstigning over de næste 4 år på ca. 150.000 kr. burde det (!!) være muligt at købe hus til ca. 2,7-8 samt have en bil som foreslået. Men måske er jeg jubeloptimist 😉

    Ændrer dette dit billede?

    Vh,
    MFCM

    #163798
    AnonymForfatter

    Hvad er det jeg overser da jeg i første omgang slet ikke kan få regnestykket til at passe. 39.000 udbetalt og 16.000 i faste udgifter. Det giver i følge min hovedregning et rådighedsbeløb på 23.000. Da de skriver at de har et rådighedsbeløb på 11.000 er mit spørgsmål hvad der bliver af de yderligere 12.000 de har om måneden?

    Hvis de finder de 12.000 ekstra og sparer dem op hver måned har de til bilen om lidt over et år. Det vil give et fornuftigt udgangspunkt til huskøb.

    #163802
    MichaelForfatter

    Må melde mig i Aalborgs kor af uforstående – hvor er de 12000 kr. blevet af?

    Nettoindkomst 39000
    Faste udgifter 16000

    Rest (rådighedsbeløb 23000), men I siger 11000??

    #163804
    MichaelForfatter

    Iøvrigt er fagforeningstvangen (eksklusivaftalerne) afskaffet her i landet. Ingen behøver være medlem i hverken den ene eller anden fagforening.

    #163808
    AnonymForfatter

    Ok, jeg er åbenbart ikke så vant til disse termer 🙂

    Ja, man kan godt sige vores rådighedsbeløb er 23.000. Grunden til at jeg ikke tog de sidste 12.000 med, var fordi at disse penge bruges til opsparing samt lidt køb af forbrugsgoder. Altså nogen penge der ikke var bundne i mine øjne.

    Men dvs:

    Nettoindkomst i år: 39.000
    Husleje: 9.000
    Faste udgifter: 7.000
    Rådighedsbeløb: 23.000

    #163810
    MichaelForfatter

    Så er sagen jo klar. Skær unødvendige forbrugsgoder væk i 1½-2 år og køb en ny bil kontant. Jeg kan ligesom ane en snært af Luksusfælden her: Jeres opsparing er lille og jeres reelle rådighedsbeløb er meget stort. Det kunne type på et voldsomt overforbrug. Et andet tegn er, at I vil betale af på en bil over 6-7 år hvilket altså slet ikke burde være nødvendigt med et så stort rådighedsbeløb.

    Så skær ned og spar op er mit bedste råd til jer hvis I vil have frihed i økonomien på længere sigt.

    #163812
    AnonymForfatter

    Og så glemte jeg det vigtigste… at “dele" rådighedsbeløbet op for at give et mere reelt billede.

    Rådighedsbeløb: 23.000 –>

    Mad: 6.000
    Tøj, personligt forbrug, ting til barn, gaver, m.v.: 6.000

    De sidste 11-12.000 går til opsparing og andre småting (lidt forbrugsgoder).

    Synes I stadig det er håbløst at købe en ny bil?

    #163816
    AnonymForfatter

    Hmm, jeg synes bare det virker voldsomt at købe en bil kontant. Jeg vil foretrække at have en opsparing der kan dække noget af udbetalingen samt omkostningerne til huskøb. Renterne på boliglånene er jo skyhøje i forhold til “Bank med hjerte" og deres billån. Jeg hælder dog også til at tage et lån på 6 år i stedet for 7. Derfor tænker jeg at det er meget fx at have 100.000 kontant at betale med når der skal købes hus.

    Men det betyder altså at I mener at det bedre kan betale sig at lægge så stor en udbetaling som muligt til bilen? Også selvom at det vil gå udover opsparingen til huset…

    #163818
    AnonymForfatter

    Køb bilen kontant om et år eller før, hvis i har pengene. I har ganske vist så ikke opsparingen til huskøb, men til gengæld har i ingen gæld. Når banken regner ud hvad i kan købe for trækker de jo alligevel gælden fra. Hvis i vil købe til lige omkring max af hvad jeres indtægt kan trække så er det bestemt en fordel at komme uden gæld.

    #163820
    MichaelForfatter

    Omkostningerne alene ved et huskøb kan nemt løbe op i langt mere end 100.000: Advokat, kurstab, tinglysning, flytteomkostninger osv osv.

    Billånet koster 7450 kr. i stiftelsesomkostninger, som ikke er fradragsberettigede medmindre løbetiden er max. 2 år og de offentlige afgifter er ikke fradragsberettigede overhovedet.

    Køb bilen kontant, tag afdragsfrihed på 4%-lånet og brug HELE besparelsen på at afdrage boliglånet.

    #163822
    thsvForfatter

    Leas bilen istedet for, eller køb en 2-3 år gammel bil, hvor den første afskrivning er taget, ingen grund til at købe en helt ny bil.
    Læg selv et realistisk budget baseret på jeres forbrug det seneste år, gransk specielt forbruget, siden jeres opsparing ikke er større.
    En fornuftig bank vil for øvrigt medregne udgifter til en ny bil i jeres budget.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.