Korte obligationer eller højrentekonto?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91553
    AnonymForfatter

    Hej alle

    Jeg har 700.000, som jeg ønsker at placere sikkert(meget lav risiko) og med en tidshorisont på 1-2 år. Jeg har ingen gæld. Min bankrådgiver (Nykredit) anbefaler at jeg placerer dem i korte obligationer. De har tilbudt en pris på kurtage på 0,1% ved tegning og indløsning (fra normalt 0,15%). Mine spørgsmål er så:

    1) Er korte obligationer den bedste løsning v/lav risiko og tidshorison på 1-2 år?Eller er en h
    jrentekonto et bedre alternativ?
    2) Er korte obligationer dækket af indskydergarantien?
    3) Er der andre forhold ved korte obligationer, som jeg skal være opmærksom på ( er der f.eks. nogle “skjulte" udgifter som kan løbe på?)

    Tak for hjælpen.

    #162664
    ForbrugerenForfatter

    Du kan få en højere rente på hæjrentekonto op til omkring 3 %. På obligationerne er det pt. under 2 %. Derudover kommer der depotgebyrer oveni.

    #162680
    PrasmusForfatter

    Mit umiddelbare bud er også, at en højrente konto med binding i 1-2 år er en mindst lige så god løsning som korte obligationer.

    Ang. udgifter omkring korte obligationer, så er der som Forbrugeren skriver, formentlig et årlig depot gebyr. Nogle har et fast gebyr, andre et variabelt gebyr i forhold til værdien af indholdet i depotet. Så kan der være gebyr for at sende dig et brev med rente udbetaling, brev med besked med udtrukne obligationer (hvis det ikke er stående lån) samt gebyr for depot ændring pga. udtrukne obligationer.

    Jeg vil så sige, at har du for 700.000kr obligationer betyder disse gebyr ikke alverden, men de skal naturlig medtages hvis man ønsker at se hvad ens afkast reelt bliver.

    Obligationer er ikke omfattet af indskydergarantien, går kredit selvskabet, som har udstedt obligationerne, konkurs, indtager du en plads i køen af deres kreditorer. (Andre, ret mig hvis jeg tager fejl mht. konkurs!)
    Taler vi om realkredit obligationer, så tvivler jeg dog meget på at de store kredit selvskaber får lov til at gå konkurs, da det vil være en bombe under hele det danske system med finansiering af boliger. Taber først én penge på realkredit obligationer som bliver værdiløse, så vil kursen falde voldsomt og renten dermed stige i samme takt.

    En sidste ting mht. korte realkredit obligationer, stiger renten generelt frem til at du skal sælge, så falder kursen og dermed det du får ved salget – dette med mindre om dine obligationer er udløbet når du ønsker pengene.

    Og så lige en ting mere… 🙂
    Hvis nogle af obligationerne udløber eller bliver udtrukket inden du skal bruge pengene, og du ønsker disse beløb geninvesteret, så koster det igen kurtage, gebyr for depots ændring etc. Den løbende rente der udbetalers skal evt. også geninvesteres.
    Generelt kan det ikke betale sig at geninvestere før der er 25.000-50.000kr at geninvestere, alt efter din banks gebyr.

    #162684
    grgForfatter

    Gå efter højrentekonti med 2 års binding – her kan du få 3% i rente og omkostninger = 0

    Ved korte obligationer får du pt. lidt under 2% i rente for tilsvarende løbetid + der kommer omkostninger ifm. køb + depotgebyrer…

    #162686
    ForbrugerenForfatter

    Navnet bankrådgiver er misvisende, i virkeligheden burde det hedde din banksælger. Han vil gerne sælge dig det som han (virksomheden) tjener mest på. Desuden, så er Nykredit ikke konkurrencedygtig på indlånsrenten i den tidshorisont du har, da de kun giver omkring 1,5 %. Du kan dog få 2,75 % hos dem, hvis du binder pengene i tre år.

    #162688
    AnonymForfatter

    Hej

    Sæt pengene på auktion her på Mybanker – læs mere oppe under Mybanker.biz – hvor 25 banker kan byde på dine penge.

    #162714
    AnonymForfatter

    Kære alle

    Tak for de gode og uddybende svar. Interessant at alle her på siden anbefaler højrentekonti, hvorimod bankens “råd" entydende peger mod korte obligationer. Det kan vist ikke understreges nok, at der er tale om bank-sælgere rettere end rådgivere.
    Jeg vil så nu gå på jagt i højrente-junglen. Jeg har set en del anbefalinger/advarsler her på siden. Er der nogle “farelamper" ved “Sdr. Omme" eller Vendsyssel Bank? Jeg ønsker ikke at være garant, men ellers er horisonten som ovenfor skrevet (1-2 år) og risikoen lav. Omkring at sætte sine penge på auktion, så har jeg hørt at den rentesats som tilbydes på et beløb omkring 700.000 ikke er anderledes end det som bankerne udbyder på deres hjemmesider. Er der nogle som har oplevet andet her må I meget gerne melde tilbage.

    Endnu engang tak for de gode svar og en god side

    Markmus

    #162716
    AnonymForfatter

    Ovenstående bank skal selvfølgelig hedde “Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn" – ikke “Sdr Omme"

    #162718
    AnonymForfatter

    Skal vi lige for en ordens skyld om risikoen ved obligationskøb sige at selvom din bank går konkurs (den bank hvorigennem dine obligationer administreres), så løber du ingen risiko. Papirerne vil fortsat ligge i VP-centralen.

    Jo, det er rigtigt at på det seneste har http://www.mybanker.biz båret præg af samme renter på aftalekonti som http://www.fih.dk (se ‘statistik’ på deres hjemmeside) – men ellers er mybanker.biz et godt værktøj til en rimelig pris.

    http://www.fih.dk kunne vel være et godt bud på et aftaleindskud hvis du vil fastsåse renten for 2 år. De har den fordel at de accepterer førtids-hævning (mod dekort). Vil du ikke lægge dig fast på en rente så længe, så brug de 49 kroner på et bud fra mybanker.biz

    #162722
    AnonymForfatter

    Højrente konto helt klart.!

    Jeg anvender FIH og BRF.

    Øvrige på listen har lidt ekstra krav som garant etc og nogle er små banker i Jylland m.v. (Kan jo godt være ok alligevel)

    FIH har de bedste vilkår efter min mening. Du kan vælge om renten ved tilskrivning skal udbetales eller oven i kontoen til aftalte høje rente ! Pas på ikke at komme over 745.000 inkl renter ej tilskrevne.

    Hos FIH kan du hæve pengene før tid mod en rimelig dekort.

    BRF er lidt mere “strikse" men der kan du tilgengæld lave andre bankforretninger PBS service have Debetkort osv.

    Mit råd – tag dem begge to og hav Nordea som daglig bank (Til når du skal have vekslet en 100,- seddel eller sådan. 🙂

    #162734
    AnonymForfatter

    Sparekassen for Nr. Nebel og omegn har en glimrende mulighed, hvis du vil have mulighed for at trække pengene ud tidligere end forventet: Med en “Spar2"-konto får du i øjeblikket 2,25% i rente og kan hæve på kontoen 2 gange pr. løbende år uden dekort. Desuden kan indskydes penge så ofte du vil.

    #162738
    grgForfatter

    Hej Morten,

    “Spændende" produkt – vil jeg undersøge nærmere.

    Ved du om der er nogen gebyrer forbundet ved at have/bruge kontoen?

    #162808
    AnonymForfatter

    Jeg har lige oprettet en spar2, + alm. hævekonto + homebanking gratis hos Nr. Nebel. De tager vist 20 kr. for overførsel fra dem til anden bank, men ellers er det meste gratis.
    på deres hj.side står gebyrerne.

    #162814
    grgForfatter

    Tak for svaret – har talt med dem idag.

    Gebyret på de 20 kr. kan undgås ved at overføre fra Spar2 kontoen til en alm. indlånskonto – herfra kan man så (via homebanking) overføre til fremmed pengeinstitut uden gebyrer 🙂

    (genial konto når jeg kan trække på en kredit hos Danske Bank med en rentesats på 1,8% (desværre 1,9% fra i morgen) 😉

    #162820
    AnonymForfatter

    Det ville jeg ikke prale med 🙂

    Betaler selv 1,7% hos Danske Bank og har lånt penge til FIH til 2% mere i mit favør.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.