-
Indlæg
-
For det første skal I have den gæld betalt helt ud, førend du planlægger noget ejerbolig
For det andet er det muligt i Randers at få en billigere lejebolig i en boligforening. Eks via jeres forretningsforbindelser
For det tredie må du tage nogle merkonomkurser, videreuddanne dig indenfor dit fag, hvilket kvalificerer dig til at få mere i løn, måske at blive disponent eller lignende. Prøv at foreslå det til din arbejdsgiver til den årlige lønsamtale. Et barn mere bør også give en lønfremgang efter en forhandling. Skulle du få 1.000 kr mere om måneden, snak ikke derom til nogen. Jeg ved ikke om der indenfor din branche findes resultatløn m.m. det er en mulighed at prøve
Hvorfor bør et barn mere give en højere løn?
Jeg er disponent, og vejleder samt beregner materialeforbrug til små og store byggeprojekter, indhenter tilbud mm. Faktisk alt det de “gamle" i faget laver, bare til en mindre løn!Men videreuddannelse – helt klart noget jeg går ind for, og prøver at få mig på diverse kurser!
Vi var såmænd midt i 30’erne, da vi købte hus, sammenfaldende med sønnens skolestart.
Og vi har da allerede scoret mere end en million i friværdi på at være boligejere i foreløbigt 12 år. Vi kom fra andel, dengang de var næsten gratis endnu.
Så du skal nok nå det, men 1. prioritet er uddannelse og nedbringe jeres usikrede gæld, noget vi ikke optog som unge, vi sparede op til tingene istedet for.
Jeg har godt nok aldrig hørt om at ens løn beregnes ud fra hvor mange børn man har – hvis det var tilfældet så forstår jeg da egentligt ikke hvorfor der fødes så få børn. Hvis det ligefrem gav et økonomisk plus så burde vi da have en gevaldigt babyboom.
Anyway, helt enig i at mere uddannelse er en af de bedre veje til højere løn. Og så betal gælden ud før I kaster jer ud i huskøb – og køb ud fra behov og så håb på at det senere viser sig at være en god invistering.
I taler alle om mere uddannelse. I mit tilfælde findes der bare ingen decideret videreuddannelser. Man kan jo skifte boldgade og lsve noget helt andet, og få en helt ny uddannelse, men ellers er der kun AMU Kurser.
Nogen siger at for os helt almindelige løn modtager betyder det mere hvordan man bruger pengene ind hvormange man tjener i forhold til at opbygge den beskedne formue som en friværdi plus det løse på en mill eller to. Personligt vil jeg mene at et fornuftig nivea er omkring to fuldtidslære lønninger.
Du har ret i at det er svært at gå tilbage på skolebænken og f.eks læse bygningsinginær når man først er færdig, men det er nok det dem der anbefaler mere uddannelse mener. Amu kurser tror jeg ikke meget på kan gi et virkeligt skred i din løn
Puha, det tog længe at komme igennem, og brænder inde med at komme med mit syn på det, som måske er lidt mere optimistisk! 🙂
I jeres situation vil jeg heller ikke købe. For meget lån. PRøv at finde huse og se, hvad det vil koste jer at låne til dem. Se så hvad I har tilbage, og prøv at få bygget et budget op omkring det.
Gør det nu, med jeres nuværende indtægter, og bagefter gør det med hvad I regner med at komme til at tjene når begge har job og de udgifter, I så har til den tid (bil, børn osv).
Det viser lidt hvor presset i er, men gør også I måske allerede nu kan begynde at øve jer, og måske betale ekstra af på gælden.Vi har været i samme situation som jer. Eller er det stadig, på en måde. Jeg har ALTID gernet ville have hus, fordi det så er mit og jeg kan gøre med det, hvad jeg vil. Men også for at “spare penge op" så alle pengene ikke er helt spildt. Ja, mange er, men selv 1-2000 investeret månedligt løber jo op i meget efter 30 år!
Men det er ikke økonomisk forsvarligt for os, selvom vi er færdiguddannede. Vi er 26 og 27, tjener samlet 29.000 udbetalt og har SU lån på 125.000 og billån på 125.000 (bilen er dog mindst det værd, da vi har betalt ekstra af for at spare renter). Og ingen opsparing direkte til hus (da vi har betalt ekstra af på bil).
Nu har vi lagt nyt budget, som vi kommer til at lve for når vi får hus. Det giver ca 4.600 ekstra om måneden til at banke gælden væk. Om 3 år er SU og Billån væk. Det giver ca et års tid til opsparing, hvilket ikke giver meget, men efter aftale med banken viser det god økonomisk sans at vi banker gælden væk. Og det tæller så, i stedet for stadig at have SU lån og så komme med en opsparing 🙂
Så jeg synes I skal vente til I begge har arbejde, vænne jer til et budget I kan leve i hus for, få betalt esktra af på lånene og regne på hvornår I så er klar til hus.
For selvom de andre siger, det mest fornuftige er at leje, så er jeg dybt uenig. Har du ingen eller lidt gæld, et godt budget og køber et hus til en god pris og ikke sætter dig for hårdt (I skal kunne bo der som arbejdsløse på dagpenge), så betyder det meget for livskvaliteten at have sit eget, ofte lidt større end lejlighed, kunne sætte sit eget præg og bare nyde at have et hjem…
Så tag det der bliver sagt herinde med et gran salt. De nogle af dem er altid over super “fornuftige". Men er man det for meget, glemmer man at leve. Så brug det du kan, men glem ikke det der gør dig glad. Deres ord om gæld er helt rigtige, det sætter jer bedre til huskøb i fremtiden.
Og så at have styr jeres budget og finde ud af, hvordan i kan optimere den så I hurtigere når jeres drøm…
Man skal også nyde sit arbejde. Der er altid bedre betalte jobs, men kan man ikke lide det, er uddannelsen spildt. Eller livet selv.
Jeg forstår ikke hvorfor I vil betale SU lånet hurtigere end det er påkrævet. I kan jo sætte pengene i banken og få en højere rente end I betaler på SU lånet. Hvis I sparer pengene op i stedet giver det mere fleksibilitet om nogle år, hvor I så kan vælge om lånet skal betales eller om pengene skal bruges boligkøb. Renten på boliglånet hos banken til den tid vil jo være væsentligt højere end renten på SU lånet. Jeg kan da godt forstå at banken er glade for jeres løsning, da det er dem som kommer til at tjene på den.
Jeg skal lige dobbelttjekke med banken, for kan godt se de 4% er under uddnanelsen og derefter er det diskontoen plus et tillæg på max et procent. Det er ca 2 procent nu.
Men omvendt, vi vil ikke købe hus før om 3-4 år alligevel. Billånet skal ud. Vi kan få SU lånet væk inden, og det giver mere rum i økonomien.
Det er også 12.000 i renter, vi sparer. Selvom det bare er 2% rente. Og 28.000 kr hvis det er 4% i rente.Men vil da lige tjekke med banken om han husker forkert mht. SU lån, skader ikke at tjekke 🙂
Som jeg ser det begår unge under 30 år ofte 3 alvorlige dumheder:
FEJL NR 1: De gældsætter sig for hårdt når de er 18-25 år.
Rebani’s eksempel er et klassisk (og lidt sørgeligt) eksempel på hvordan mange helt unge på 18-25 år skaber sig en invaliderende gæld, som holder dem ude fra boligmarkedet i en årrække. Det er let at opbygge gæld på 160.000, men kan være svært at komme af med igen.
For Rebani kan det vi se at det tager 5 år før gælden er betalt ud og i mellemtiden vil BASEL III kapitaldækningsreglerne have betydet, at det bliver almindelig praksis i bankerne at alle, og jeg mener alle, selv skal komme med de første 5% til udbetalingen. Dermed skal Rebani yderligere bruger 2-3 år på at spare op til udbetalingen, dvs. at knægten skal konfirmeres før de kan få hus!FEJL NR. 2. De tager for høje studielån i studietiden.
Mange studerende har et alt for afslappet forhold til studielån. Det er nemme penge. Man spekulerer ikke på renten til 4%. Studielånet får fuld skrue i alle 6 år, som en typisk studerende tager om en længerevarende uddannelse. Efter 6 år står der 250.000 i gæld, som skal betales tilbage over 10 år.
Den månedlige ydelse på 2xstudielån til 250.000 som skal afdrages over 10 år trækker med lethed det beløb man kan kreditgodkendes til ned med 700.000 kr.FEJL NR. 3: Unge er for ivrige efter at købe bolig.
Lige som det er tilfældet med Rebani, så har mange unge en helt forfejlet opfattelse af at man bare lige skal indenfor med foden på boligmarkedet, så kommer guldet. Det kan betyde a) at man får købt noget man ikke har råd til og derfor må sælge efter kort tids ejerskab b) at man får købt noget som er for småt, så man må sælge efter et par år c) får købt noget der ligger et forkert sted, fordi man ikke ville vente til uddannelsen var slut og vidste i hvilken del af landet man fik arbejde.
Omkostninger ved at sælge og købe igen er tårnhøje. Der skal betales for ejendomsmægler, advoakt, tinglysning og lånesagsgebyr, differensrente for låneoverlap, flytteomkostninger etc. etc. Det løber alt i alt let op i 125.000-150.000 når man både skal sælge et hus og købe et nyt.Og den forestilling om at leje blot er noget man smider ud af vinduet, men man ikke smider noget ud af vinduet ved at eje er fuldkommen forkert.
Hvis du købet et hus til blot 1.500.000 kr., så skal du da i hvert fald betale følgende beløb månedligt:
Renter efter skat: 4.600 kr.
Ejendomsværdiskat: 1.000 kr.
Grundskyld: 300 kr.
Varme 1.000 – 1.500 kr.
Vand 300 kr (vand er ofte indeholdt i lejen på en lejlighed)
Renovation: 200-500 kr.
Grundejerforening ?
Vedligeholdelse 1.500 – 2.500 kr pr månedUdgiften kommer meget let op på 10.000 kr. pr måned!
Hvis så samtidig boligpriserne falder eller ligger fladt de næste 5-7 år. Hvad har man så vundet? Intet, men man har tilgengæld betalt 4.000 ekstra pr måned.
Men samtidig så har man ved egen bolig også mulighed for at invistere i lige præcis det køkken og bad man gerne vil have samt indrette boligen så den passer til ens ønsker og behov i form af at vælte/flytte vægge. Den mulighed har man ikke i en lejebolig.
Men ellers enig i at man nemt risikere at tabe en del penge hvis man køber noget der ikke passer til ens fremtidige behov. Vi ser sådan på det at hvis vi ikke kan købe et hus der også passer til vores situation om ca. 10 år i form af plads til børnene osv. ja så vil vi hellere vente og spare noget mere op således at der bliver lettere for os at købe det helt rigtige om et år eller to – eller måske 3.
og alborg det er vel også det exell siger. At man køber bolig for at få det man vil ha. Jeg svaner ikke min under og overbo som jeg plejer at sige.
Det som GP og andre bare vil påpege er at man ikke skal se en bolig som et gulrandet foretning. Det har det været nogle år for priserne i nogen områder har udviklet sig helt utroligt men det er slet ikke normalt. Her hvor jeg bor har vi set små signinger i den vilde periode.
GP billede om studie lån kan jeg genkende for min egen studie tid. Der var mange der bare pr. automatik byggede gæld op og brugt pengende. Ja jeg fik kun tøj til jul og fødselsdag og havde ikke råde til at købe færdig retter mens jeg læste, men her bag efter er jeg på det her tidspunkt i mit liv hel sikkert mere velhavende netop fordig jeg aldrig har lånet til andet ind mit hus.
Det er bare så pokkers svært at se ret meget fremad når man er i starten af 20’erne. Jeg optog selv en del gæld i den tid netop fordi jeg ikke tænkte på at jeg 10 år senere ville ærge mig over det. Det endte jeg med at gøre og derfor stod jeg pludselig og måtte tage et par år hvor jeg afdragede så meget på min gæld, at jeg vitterligt havde færre penge at leve for end da jeg studerede. Det var hårdt, men jeg lærte lektien og i dag kan jeg rådgive familiens yngre til ikke at begå samme fejltagelse.
Men hurra, om 4 måneder er jeg helt færdig med at afdrage på en stor forbrugsgæld med en rente på 14%, som jeg dog for et år siden fik nedsat til 10%. Jeg tror nok vi skal ud og spise den dag om 4 måneder hvor jeg er helt ude af det – og så skal der spares endnu mere op.
Aalborg, det må være en dejlig fornemmelse om 4 måneder 🙂 NYd det med en god middag, ja…
Grunden til, at mange sætter sig i den gæld og ikke tænker fremad er, at langsigtet og hverdagsøkonomi først er noget du lærer om, når du bliver “voksen".Løsningen er at have mere om det i skoletiden, så man har den viden og de værktøjer der skal til, for at kunne træffe de rette beslutninger.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.