Fælles økonomi
-
Indlæg -
Min kæreste og jeg overvejer hvad den bedste løsning for os kunne være. Situationen er således:
Vi venter vores første barn sammen og er ikke gift. Jeg står som ene ejer et rækkehus, som jeg købte før vi mødte hinanden. Jeg har fået lavet en Nordea Prioritetskonto, som jeg bruger til lønkonto, budget billån m.m. Har kun den ene konto.
Min kæreste har et mindre forbrugslån, og ejer ellers ikke noget ud over en lille Ford Ka, som vi overvejer at sælge til fordel for en mere ”børnevenlig model”. Jeg har selv en æld gammel Toyota som også bare skal sælges.
Vi føler begge, at en slags fællesøkonomi er det eneste rigtige og drømmer også om at købe større hus om 4-5 års tid. Alligevel er der nogle ting som nager os lidt.
Vi har diskuteret en løsning, hvor jeg ”overtager” hendes lån under min prioritetskonto, hvor der er plads. Vores samlede indkomst vil gå ind på selvsamme konto, hvor fælles faste udgifter, madbudget, barn m.m. bliver trukket. Vi føler begge at vi begge bør have et beløb hver måned, som vi hver især skal have 100% selvbestemmelse over. Dette beløb skal være det ens for os begge, selvom jeg tjener mere end hende.
Det der nager lidt er, at prioritetskontoen jo er ”min” konto, og min kæreste jo i princippet giver et anseligt beløb hver mdr. til mig. Det er helt klart der hvor vi får mest for vores penge, og hurtigere kan afdrage på huset, så vi kan opfylde drømmen om et nyt hus.
Jeg har brug for at høre hvad I mener om dette!
Når man som jer er godt igang med at stifte familie er det temmelig svært og uhensigtsmæssigt at holde økonomierne adskilt med vandtætte skodder. Et mindre, men stadig dyrt forbrugslån er ikke voldsomt smart når der samtidigt er plads på en billig prioritetskonto. Med det kommende barn i tankerne vil jeg anbefale (ud fra et rent økonomisk og praktisk perspektiv) at I bliver gift for dermed at sikre hinanden bedst muligt. I kan såmænd fint fortsætte med separate lønkonti hvis I ønsker det, men få bragt den forbrugsgæld ud af verden snarest når nu muligheden er der.
Hvis der er stor forskel i jeres formuer – så anbefales giftemål med skilsmissesæreje.
Husk – når du bliver gift – så mister du mere end halvdelen af din medbestemmelse.
at få et barn sammen er en stor beslutning. Du bør ikke lade lidt klat gæld stå i vejen for det. Den lette løsning på alle de juriskde problemer der kan opstå i forbindelse med fælles ejdom, børn, at man vil gå fra henden og at den ene dør er at gifte sig. Det er det sikrets billigste og letteste.
Som jeg læser lidt mellem linier er du bekymret for at du bringer mere ind i forhold ind hende. Ja men hvem ved hvordan det ser ud om 5-10 eller 15 år. Du kan lave særeje men hvorfor? Betyder det virkeligt så meget?
For mere for ca. 17 år siden stod jeg i samme situatuon som dig sådan ca. jeg valgte at betale alle fællse udgfter så min kæreste ku betale sine lån af. Da vi valgte at få vores første barn gifte vi os uden særeje. Idag kan jeg konstatere at jeg da godt nok set over perioden har tjent mere ind hende, men så er der så mange andre ting hun har taget sig af.
så ja valget er dit, mit råd er kort og godt. drop småligheden og bliv gift
Omvendt, hvis man ser det fra hendes synspunkt. Hun vil i princippet hver mdr. betale til at “mit" hus bliver betalt af, men vi har jo også fælles interesse i at det bliver gjort, så drømmen om et større hus kan realiseres.
Når man altid har haft 100% selvbestemmelse over økonomien, er det også lidt mærkeligt at tænke fælles. Vi er sådan set enige om at det er for besværligt at køre adskilt økonomi.
Hvad siger I til idéen omkring at have en fast, og ens pose penge hver mdr. som vi hver især har 100% rådighed over (Kald det lommepenge).
Vores økonomi er styret omkring en fælles prioritets konto, hvor budget og løn osv. går ind over. Ud over den konto har vi hver en konto med tilhørende dankort, og vi har en mad/hus konto.
Jeg kan ikke se hendes dankort konto, og hun kan ikke se min – ellers er alt andet fælles. Det fungere rigtig godt for os, for så kan hun købe alle de sko hun gider, inden for hendes personlige budget – og jeg kan købe alle de nørde ting jeg gider inden for mit budget. Det virker super godt. Alt fælles, som mad og husting fåregår via den konto, som vi hver i sær har et kort til. Så vi har to dankort hver.
Når I er derude, hvor I skal have børn sammen, så vil jeg da synes, at du bør overveje om I ikke også skal være på lige fod rent økonomisk – har du tænkt dig at få børn med hende, så er det vel også hende du vil være sammen med i sådan længere tid. Vælger man at få børn sammen, så er man ligesindede, og det gælder også økonomisk – i min lille verden 🙂
Jeg tjener også mere end min halvdel, men sådan er det bare. Vi er fælles om vores liv, og det er på godt og ondt.
Morra 19:
Jeres ægteskab lyder til at stå på et godt fundament hele vejen igennem – men man skal nok spise brød til. Ca. 50% af alle ægteskaber bliver opløst – og i denne forbindelse sker bodelinger mange gange på uretfærdig vis.
Det er rigtigt, at børnene er en fælles forpligtelse og glæde, men…men… økonomien skal altså være til stede.Hvis der er forskel i formuen – så er det rimeligt, at der oprettes skilsmisse-særeje, det er trods alt “et fremmed menneske, man gifter sig med"
Man kan jo altid ændre til fælleseje senere.
Uha – jeg får nok smæk for ovenstående – men jeg mener det.
jo men svend jeg kan godt se hvad du mener og du har faktisk ret alligevel er jeg uenig 🙂
forstået på den måde at man jo er fælles om det projekt der heder familie, liv, børn og hus. Jo jeg har tjent flere penge ind min kone og jo jeg bragt ikke gæld ind i forholdet men formue. Jeg har fra dag et satset hele “butikken" så at sige selv om det var et fremmet menneske. Kan slet ikke se mig ud af hvis vi skulle have været til at diskutere hvilke penge der skulle være brugt på hvad. Men måske har jeg bare været heldig. Min kone har aldrig stillet spørgsmålstegn ved mine dyre hoppies eller haft den holdning at hvis du må så må jeg også.Så derfor er skilsmisse særeje mere noget for Mærsk ind for os mere almindelige mennesker. Ja den ene part bringer måske 300.000 eller 500.000 kroner mere ind i forholdet ind den anden, men hvad er prisen på 9 måneders graviditet og det indtægts tabe det defakto betyder for kvinder at kan få børn?
Set over tid har jeg bidraget mere økonomisk ind min kone, men det har altid været hende der har holdt hjemme skansen når jeg har rest verden tyndt. Hun brokkedes sig heller ikke da jeg var uden arbejde i ca 2 måneder eller over de 5 dages arbejdsløshed jeg kommer til at opleve nu. Ikke helt sikker på at jeg overlever de 5 dage. Men halihalo det går nok. 🙂
Men det korte af det langer er hvordan sætter man værdi i form af penge på samliv og børn? Kan man det?
Jeg tror egentlig du rammer meget godt den følelse jeg har af hvad der er mest rigtigt 🙂
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.