Eik bank og dens boligudlån

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Per TorpForfatter
    Indlæg
  • #91102
    Per TorpForfatter

    Det nævnes ofte i diverse debat tråde at banken har store boligudlån. Nu er jeg ikke så skrap til regnskaber, så hvordan finder jeg ud af om det passer?

    Jeg er kunde i banken og er godt tilfreds. Jeg har så spurgt til deres boligudlån og de svarede at de har nogle boligudlån, men at de ikke låner ud til driften af disse?? Det blev jeg jo ikke voldsomt klogere af.

    Jeg er enig i at når renten stiger kan det betyde tab på udlån, men jeg tror egentlig ikke banken er mere udsat end så mange andre banker. F.eks. har banken vist ikke de store udlån til landbruget. Jeg tror banker vil få rigtig store tab på landbrug fremover.

    #155574
    AnonymForfatter

    Jeg tror du har helt ret i at banksektoren i fremtiden vil opleve ganske betydelige tab på landbrugssektoren i årene frem over. Du har lige ledes ret i Eik Bank ikke er særlig hårdt eksponeret mod dansk landbrug.

    Derimod er Amagerbanken, Eik Bank og en række andre uforholdsmæssigt hårdt eksponeret mod erhvervs- og udlejningsejendomme. Det er en kendsgerning! Min vurdering er, at denne sektor vil blive ekstremt hårdt ramt af konkurser med deraf følgende tab, når først den korte rente stiger (læs normaliseres til et niveau på ca. 5).

    Eik Bank er samtidig også en af de banker, der har haft meget store underskud, og som følge deraf havde brug for en ekstraordinær kapitaltilførsel sidste år, for at køre videre. Det fik banken og foreløbig kører den videre.

    Modsat Amagerbanken, som jeg er sikker på krakker på et eller andet fremtidigt tidspunkt, så vil jeg ikke sige at Eik Bank er i overhængende fare for at krakke – i hvert fald ikke på kort sigt.

    #155580
    AnonymForfatter

    Bare lige for at anskueliggøre Eik Banks udfordringer:

    Bankens resultat før skat:
    2008: -486 mio. kr (kæmpe tab)
    2009: – 272 mio. kr (kæmpe tab)

    Egenkapitaludviklingen:
    2007: 2.092 mio. kr
    2008: 1.635 mio. kr
    2009: 1.344 mio. kr
    2010: ?? Fortsætter trenden, og kan Eik Bank holde til det?

    Egenkapitalens forrentning:
    2008: – 21,6% (med andre ord blev 21,6% af hele egenkapitalen smidt væk i 2008)
    2009: – 20.0% (og i 2009 smed man yderligere 20% af egenkapitalen væk)

    Nedskrivninger i procent af udlånet:
    2008: 3,3%
    2009: 2,9%
    Tabsprocenten er langt over dobbelt så høj som eksempelvis Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank. Dette skyldes at Eik Bank har leget med de forkerte drenge – ejendomsbranchen!

    Eik Banks solvensprocnet ultimo 2009: 11,6%
    Danske Banks aktuelle solvensprocent: 17,9%

    Eik Banks solvensprocent er lavere end godt er i lyset af det ejendomsudlån banken ligger med. Om det er nok, må tiden vise – og så er der jo også muligheden for at holde en aktieemission.

    Du vil nok spørge – hvorfor er der håb, når tallene er så elendige ud?

    Til det vil jeg sige, at håbet finder jeg i Eik Banks udlånssammensætning, som ser langt bedre ud end Amagerbanken.

    Ejendomsudlånet udgør en forholdsvis stor del af Eik Bank Danmark, mens ejendomsudlånet set i forhold til den samlede koncern Eik Banki PF er ganske normalt.

    Udlånssammensætningen i Eik Banki PF er følgende:
    Landbrug: 0,1%
    Fiskeri: 8,2% (meget kraftig eksponering)
    Produktion, minedrift og forsyningsvirksomhed: 11,2%
    Bygge og anlægssektor: 7,1% (noget høj eksponering)
    Handel, hotel og restauration: 6,4%
    Transport, post og telekommunikation: 4,2%
    Kredit og finansiering: 12,2%
    Erhvervs- og udlejningsejendomme: 8,7% (fornuftig procenttal)
    Andre industrier 1,7%

    Alt i alt en ganske fornuftig udlånsbog, men de 8,7% var lige ved at slå Eik Bank ihjel. Forestil jer så, hvad en procent på knap 50% kan gøre ved Amagerbanken?

    #155644
    Per TorpForfatter

    Ok, tak for hurtigt svar. Jeg fortsætter som kunde i banken indtil videre. Underskuddet for 1. kvartal 2010 er også væsentlig mindre end sidste år.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.