Nedbringelse af bankgæld contra nedbringelse af studiegæld contra opsparing

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91082
    AnonymForfatter

    Hej,

    Dette indlæg går på priotering af nedbringelse af gæld eller opsparing.

    Det forholder sig sådan at jeg har to lån.

    Lån 1 (billån):
    250.000,-
    Rente 7%
    Mdl. ydelse 4.500,-

    Lån 2 (su-lån)
    130.000,-
    Rente 1,75%
    Mdl. ydelse 1.100,-

    Derudover en opsparing på 50.000 der giver 1,25% i rente.

    Ved hved måneds afslutning har jeg typisk 3-4.000 kr. til overs efter at alle udgifter og leveomkostninger er afholdt. Dem fordeler jeg ud på ekstraordinær afdrag på de 2 lån samt på opsparingen med en fordelingsnøgle der hedder 50% lån1, 25% lån2 og 25% opsparing.

    Men er dette den mest fornuftlige løsning på lang sigt? Bør jeg hurtigst muligt for afviklet det dyre 7% lån?
    Jeg vil gerne spare op og have en pose buffer-penge til uforudsete regninger/hændelser osv. Og fordelen ved at indbetale ekstra-ordinært på lån2 (su-lån) er at den månedlige ydelse er variabel og dermed bliver mindre forudsat at løbetiden er konstant. Dette frigiver så yderligere penge hver måned til opsparing/indbetaling på lån1.

    Håber på lidt sparring og feedback på, hvordan en tilgang til dette ellers kunne være?

    #155310
    MichaelForfatter

    Altid nedbring den dyreste gæld først – altså billånet. Læg også så meget som muligt af opsparingen på billånet.

    #155312
    AnonymForfatter

    Hej.

    Som Michael siger afdrag max på billånet. Afdarg mindst muligt på su lån. (Søg eventuelt om udsættelse)

    Overvej om 50.000 kr. ikke er for høj en opsparing. Den koster dig 2875 kr. om året i rente udgifter. (50000 * (7%-1,25%)

    Fortsat god dag

    #155322
    testForfatter

    det er ikke nu jeg skal spørge om hvorfor man låne så mange penge til en bil selv om man stadig har en så stor studie gæld? eller skal jeg bare renge med at jeg kan se sagen i luxusfælden senere? 🙂 held og lykke med projektet. naturligvis skal man betale mest af på den dyre gæld.

    #155332
    AnonymForfatter

    Der er da absolut intet luksusfælde over dette indlæg. Og jeg kan ikke se hvad der er galt i at købe en dyr bil, såfremt man har så rigeligt råd til at betale for den!!!

    Studie gæld er rigtig nok negativ formue, men kan på ingen måde side stilles med forbrugsgæld. Hvis pågældende person har optaget studiegæld for at tage en længere varende uddannelse, og nu er i arbejde, og har en udemærket løn, har det jo været en investering i fremtidig indtjening.
    Derudover er der ikke oplyst hverken bilens købspris eller nuværende værdi.

    Men som sagt før. Skab en buffer/reserve på et beløb, som du evt. kan få brug for på din opsparingskonto. Alt efter din situation måske på kr. 20.000,- så du altid har til bilregninger eller andre uforudsete omkostninger. Resten kan du med fordel afdrage ekstraordinært på det dyreste af dine lån, i dette tilfælde bil lånet.

    mvh
    Bonkfish

    #155338
    testForfatter

    Vel det så heller ikke ligefrem uden risiko eller omkostninger at låne så mange penge til en. Har du i øvrigt regnes på afdragstiden?

    #155340
    AnonymForfatter

    Tak for de konstruktive tilbagemeldinger. Test-svaret undlader jeg at kommentere på.

    Helt korrekt – studiegælden er en investering i fremtiden og har skabt fundament for en højere indkomst, end hvis ikke jeg havde taget denne uddannelse.

    #155354
    testForfatter

    det er jo også helt op til dig. Held og lykke med bilen i øvrigt. 🙂

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.