omlægning af lån – sprm. om renteloft mv

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90929
    AnonymForfatter

    For 5 år siden købte vi fast ejd. og finansierede dette ved hhv. kreditforeningslån Totalkredit stort kr. 1.176.000 var. rt. obl. lån med afdragsfrihed og renteloft samt banklån stort kr. 318.000. Vi har i mellemtiden afviklet banklånet 100 % og har ikke anden gæld end forannævnte kreditforeningslån, hvor renteloftet nu udløber. Henset hertil har vi besluttet at begynde at afdrage på kreditforeningslånet. Renteloftet udløber med frist i morgen og i den forbindelse har banken oplyst os, at lånet/ betingelserne jo skal genforhandles og foreslår (efter vi har oplyst, at lånet nu skal afdrages), at vi afdrager fremefter månedligt med ca. kr. 5.000,00, at vi får nyt renteloft i 5 år til 5,05 % mod omkostning 0,45 % oveni i nugældende rentesats stor 2,74 %, og lånet er jo så til genforhandling igen ved renteloftets udløb om ca. 5 år. ÅOP skulle løbe op i ca. 2,8 % før skat (1,9 % efter).

    Min mand, der aldrig har brudt sig om vores var. lån, men mere er til sikkerhed, hælder dog lidt til at hjemtage helt nyt fastforrentet 30-årigt lån med de tinglysningsomkostninger m.v., der er forbundet hermed og dermed, at vi med 100 % sikkerhed ved, hvad vores “husleje" de næste 30 år vil være, medens banken mener, at med den forholdsvis beskedne restgæld, der er i ejendommen samt ejendommens off. vurdering kr. 1.600.000 (reel vurdering nok snarere 2 mio.), at det er “hul i hovedet" at stifte nyt lån m. flere omkostninger m.v. til følge – der er reel ingen risiko ved at fortsætte lånet på foran skitserede vilkår – altså med nyt renteloft m.v.

    Hvad mener Mybankers dygtige panel?

    Står priserne/ satserne på renteloftet mon egentligt til forhandling – altså for nedadgående rentesats (evt. 4,75%) og pris (evt. 0,35 %) oveni rentesatsen, ellers fastlåses disse af hhv. kreditforening (Totalkredit)/ pengeinstitut (Handelsbanken)? Hvad er panelets opfattelse heraf? Kan det betale sig at prøve at “prutte" om tingene?

    Hvad er panelets anbefaling p.t. f.s.v.a. lånetype i fast ejendom?

    Mon der er nogle “kloge hoveder", der kan puffe os i den rigtige retning?

    På forhånd tak.

    #153292
    AnonymForfatter

    Hvis i vil blive boende i 30 år og har brug for og lyst til sikkerheden, er et fastforrentet lån godt, men pt. er 5% lukket og kursen på 4%’eren for lav i kursen.

    At forsætte med et nyt 5 årigt renteloftslån er fint, hvis i har planer om at flytte indenfor 5 år eller kan tåle en rentestigning efter de 5 år. Her skal i heller ikke betale en masse omkostninger og får stort kurstab. Derudover er der 2 andre renteloftslån, som i kan overveje. 5% renteloft til 2018 og 6% renteloft som er 30 årrigt.

    Jeg ville ikke anbefale jer at lægge om til rentetilpasningslån. Det koster i omkostninger nu og igen den dag renten stiger og i får behov for sikkerheden (ud fra det du fortæller tror jeg ikke i har is i maven til det). Det skulle kun være, hvis i har planer om at sælge huset.

    Derudover kan i ikke forhandle om renteloftet og risikotillægget. Men hvis i vælger at skifte til en ny type lån, kan priserne til banken ofte forhandles.

    #153296
    thsvForfatter

    Hej Pippi

    Jeg ville omlægge til 4% 20 år i jeres situation.
    Sikrer et stort afdrag og en rimelig kurs.
    Jeg har aldrig forstået de renteloft lån, der skal genforhandles.
    Jeres lån er absolut stort nok til, at det med fordel kan omlægges, og mon ikke din mand sover tryggere, når han kender ydelsen til lånet er afdraget om 20 år.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.