-
Indlæg
-
Man behøver ikke at have optaget en masse forbrugsgæld for at være uheldig.
100 % belåning af hus + skilsmisse + faldende boligpriser + fyring kan sagtens give et kæmpe underskud. Skilsmisse er fx ikke altid noget man er enige om og den trækker især tænder ud i en privatøkonomi i disse tider.
Nybyg, hvor entreprenøren har sjusket/går konkurs, så køberne skal låne endnu flere penge for at få bygget huset og måske ender med ikke at have råd til at bo der, samtidig med at de heller ikke kan sælge det, fordi det er ufærdigt. Kæmpe minus.
Du kan selvfølgelig godt argumentere for, at folk ikke skal sætte sig hårdere i det, end at de kan klare sig på én indkomst/dagpenge, at de skal købe sig fattige i forsikringer osv. men det er ikke særlig realistisk.
Huskøb med 100% belåning er da ikke uheld? Det er igen en kalkuleret risiko man vælger at tage. Hvis man ikke er istand til at lægge så meget som én krone ved huskøb er det da helt tydeligt, at man slet ikke skal købe i første omgang.
Minimumsanbefalingen hedder: 5% kontant, 15% boliglån, 80% realkredit. Herudover bør alle flytteomkostninger, lettere renovering, advokat osv betales kontant. Det er stadig ingen garanti for underskud ved salg, men man står dog noget bedre end dem der låner 100% + lige har en kassekredit på 50-100K til det løse.
Nybyg der går i fisk er nok ikke lige overrepræsenteret i RKI og fogedretten, så det vælger jeg helt at se bort fra.
ening med michael her.
og så det det der kanon lange indlæg. Jeg er da også på overførselsindkomst men har da ikke brug for gældsanering. Jeg har et hus, en kronisk syg kone, er blevet opereret i rygge, er arbejdsløs og er ved at skifte bank. har jeg brug for gældsanering? nej for på trods af at jeg har tre børn har jeg forvaltet mine penge ansvarligt i hele mit liv. jeg har ALRDIG taget forbrugslån. Sku jeg nu i det hele taget gide læse sådan en gang vrøvl som bare er å hvor er det synd for dem der har taget forbrugs lån og lånt til en audi? Sku mine skatte kroner gå til at rede dem fra den knipe de for 99% procent selv har bragt sig i? Arbejdsløshed og uarbejdsdygtighed er et muligt livsvilkår!
Ved ægteskab kan jeg kun konstatere at du ikke aner hvad du snakker om. Den almindelig regle UDEN sær eje er at der er særråden og særhæfte. Du er selv ved formuefældeskab IKKE anvarlig for at dække den gæld som din ægtefælde stifer på kasino eller i IKEA!.
http://www.100svar.dk/haeftelse/
Og så mangler jeg stadig dokumentation for påstanden om de 100.000 som er i økonomiske problemer.
hu ha da for en gang vrøvl der står i den artikel. sku 42000 være en bundløs og håbløs gæld? Er man i bundløs gæld fordi man er i RKI? sikke da en gang vrøvl.
Det kræver sku ikke ret meget omløb i pære, som er meget bedre ind indblik i samfundsforhold hvis det betyder at sluge alt hvad aviserne skriver råt. Tak for kaffe
helt enig med Michael & Test.
I dagens danmark skal mange, specielt unge mennesker gerne bo i et nybygget hus til 2,5 – 3 milioner og have 2 nyere biler, piet hein møbler og B&O. I deres tilfælde vil jeg mene at de skal hæfte for deres gæld, uanset om der er tale om sygdom, skilsmisse eller andet.
Dernæst..
Har man styr på sin privatøkonomi og vil sikre sin fremtid, så tegner man en forsikring der sikrer en ved sygdom der resulterer i lønnedgang. mht. til fyrring, så kan man tegne en lønsikring, hvis man da ikke er så fornuftig at skrue sin økonomi sammen således at man har råd til at leve på fagforeningen i en periode. Faldende boligpriser…. Tjaa. man kan ikke både blæse og hve mel i munden. Vi har boet til leje i en årrække, indtil vi kunne ligge en udbetaling på 20% af vores hus, så vi kan klare et gok i nøden, såfremy vores hus skulle falde i værdi.. Problemet er jo nok nærmere at mange idag ikke kan “nøjes" i en periode. Der skal købes før der er sparet op.Selvfølgeig kan der være personer indimellem der uforskylt havner i en gældsfælde, men jeg mener at for langt de flestes vedkommende skyldes det egne valg om et luksus liv der ligger over hvad økonomien formår.
Men blot min mening.
Helt enig, hvis man absolut skal have 42″ fladskærm, BMW og på 2 skiferier hvert år, mens man tjener 20000 om måneden, ja så kan man hurtigt stifte en ordentlig røvfuld gæld. Hvorfor resten af befolkningen skal betale for at man skulle ha’ det kan jeg dog ikke se. Folk har en tendens til at tro, at luksus er en menneskeret og derfor fuldstændig ignorere deres økonomiske situation.
Ja og især i dag.
Men under højkonjunkturen var bankernes holdning så sandelig en anden pga. de massive prisstigninger på boligmarkedet. Mange folk kunne jo hive ca. 100.000 kr. hjem per år. Og hvis banken havde sagt, i skal først spare sammen til omkostningerne eller de 5 %, så havde en del kunder bare flyttet til en bank, hvor det kunne lade sig gøre og der havde de taget imod dem med kyshånd. Mange banker ville formentlig også sige ok til 105% belåning uden at nævne overfor kunderne, at de måske selv lige skulle skrabe en pose penge sammen.
I den perfekte verden burde folk selvfølgelig sørge for fx at have en positiv formue, et godt rådighedsbeløb (som også holder i dårlige tider, tager højde for antal ønskede børn, ydelse til fremtidigt billån mv.), en opsparing til udbetalingen samt uforudsete udgifter, forsikringer mod død, invaliditet, arbejdsløshed osv., så risikoen for at gå på røven er virkelig minimal.
Men ærligt talt, hvor mange af disse folk kender i? Gruppen, som ikke overholder alle sådanne gode råd i min omgangskreds, er i hvert fald en del større. Og hverken de, bankerne eller deres omgangskreds, så på det, som en særlig høj risiko.
Til sidst er der de selvstændige, som til tider er sårbare og kan ende med at trække deres ægtefæller med ned, fordi der er pant i huset eller deres forretningspartnere, fordi der er solidarisk hæftelse.
Til Michael, test, pons og niclaus m.fl.
Det er da tankevækkende, som I alle har travlt med at slynge jer op på holdningerne om, at man bare kan handle forsvarligt, sætte tæring efter næring, tegne forsikringer og leve fornuftigt…
Tror ikke der findes én eneste dansker, der ikke er enig med jer i det!
Men skal man følge tonen i jeres indlæg, kunne man så ikke lige så godt afskaffe begrebet gældssanering? Jeg mener: hvilken form for økonomisk tankegang er så ansvarlig nok til, at samfundet skal gå ind og dække, i tilfælde af at grenen knækker og aben falder i vandet..?
Der er som om I alle har travlt med at skyde med skarpt, fordi jeg startede tråden med eksemplet om de hundredtusinde på overførselsindkomst.
Måske tager jeg fejl, men ikke én af jer har endnu forholdt sig til, at skævvridningen i domsafgørelser om gældssanering handler om, at præcedens byder, at du skal ligne en succes for at få gældssanering. (og så er det faktisk et fedt, om gælden så stammer fra forbrugslån eller tankeløse investeringer)I forholder jer ikke til, at forbrugsgæld rent faktisk saneres i dagens danmark. Eller til at gældssanering gives ud fra et her-og-nu billede af ansøgers økonomi, og ikke modificeres efter, om indtægtniveauet øges drastisk få måneder efter at saneringen er givet.
Og I forholder jer heller ikke til de skader, et kapitalistisk samfund lider, når en ikke ubetydelig del af befolkningen afskæres fra at deltage i væksten og fremdriften i samfundet…
Endelig synes I alle at glemme, at loven foreskriver, at kun gammel gæld (typisk +5 år) kan saneres, og at ansøger skal have levet med stabile økonomiske forhold i mindst 2-3 år for overhovedet at komme i betragtning til sanering… Tro mig: Efter +5 år med rykkerbreve, inkassovarsler og stævninger kræver det sin mand, overhovedet at præstere en stabil økonomi. Og rimeligt nok sikrer disse betingelser jo i vidt omfang, at alle de samfundsnassere I refererer til, der bare har lånt til højre og venstre og levet uansvarligt, overhovedet får lov til at blive indstillet til sanering!
–
Så til alle I selvretfærdige trådskrivere: Kom op på hesten, og forklar den undrende folkemængde, hvorfor gældssanering overhovedet skal være muligt, hvis kun det er en mulighed for de “rige"…
Og ellers så prøv at forholde jer til spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at loven om gældssanering forvaltes, således at der er den størst mulige samfundsmæssige gevinst ved den..?Det kan blive interessant det her ;ø)
helt ærligt mogens jeg gider ikke at diskutere ud fra dine udokumenterede påstande. Det er dig der mener der er noget galt med det gældssannerings system vi har i dag. Du burde forholde til til at hele sysmenet med kredit faktisk ville bryde sammen hvis man bare bare med et par pende strøg kunne få slettet sin gæld. Hvordan ville det påvirker prisen på kapital?
i din retorik afsløre du tydeligt at du er ude i et politisk korstog.
Al magt til folket. lad udbytterne betale krisen
ps nå man trækker dine dommedags skyer ud af dit inlæg plus din søde historie men mistofrståede historie om ægteskabets indvirking på hæftelse bliver der vel i bund og grund kun tilbage at du mener folk med håbløs forbrugsgæld skulle ha bedre adgang til gældsannering. OG det er jeg så bare i bund og grund uening i. Dels bidraget det ikke til samfundet at folk køber fladskærme og render fra regningen igen og igen. Dels ønsker jeg et samfund hvor vi i bund og grund har rettigheder som individer og det indbefatter også ansvar for vores valg.
Andet steds i det her forum finder du en historie om nogen af dem som jeg mener det både er fornuftigt at gældssanere og som kan få det. En foretnignsdrivende som er gået på røven. Der kan man argumentere for at disse iværksætter type skal ha en chance for at starte forfra.
Det Mogens skriver er så fyldt med faktuelle fejl, at man dårligt ved hvor man skal starte.
Et iøjnefaldende postulat er det hvor Mogens siger “man hæfter for ægtefælles gæld".
Hvad er dog det for noget vrøvl.
Gæld, som ikke er stiftet i fællesskab, er personlig, og man hæfter IKKE for ægtefællens gæld.
Hvis ægtefælle A har en nettoformue på -100.000 kr. og ægtefælle B har en formue på -500.000 kr, så går de fra ægteskabet med deres egen gæld.
Det man deler i ægteskaber er den positiv formue, ikke gælden.
Hvis A har en nettoformue, som på jurasprog kaldes bodel, på 500.000 og B har en bodel på -500.000 så skal A dele sin formue med B, dvs. A giver B 250.000, mens B ikke har nogen positiv formue, og derfor giver A 0,00 kr.
Dvs.
A står tilbage med 250.000 og B står tilbage med -250.000 i dette eksempel.
Jeg tror, du skrev forkert til sidst. Du mener, at “A giver B 250.000 kr, mens B ikke har nogen positiv formue, og derfor giver B 0,00 kr".
Eller “… og derfor giver HAN A 0,00 kr".Tak for udredningen, forresten 🙂
Der kan man argumentere for at disse iværksætter type skal ha en chance for at starte forfra. og hvorfor skulle de have den.. Det handler ikke om skyld, men om livs kvalited. iværksærreren satsede og må derfor bide i det sure æble, ligesom ham med forbrugslånet. Lovgivningen skal være lige for alle, om man laver gæld ved at satse eller ej.
Sjovt som General Prier, og mange af de andre trådskrivere herinde, er olme over mine “faktuelle fejl", og modpostulerer med eksempler, der er rent tænkte.
Strategien minder mig om en anekdote fra det gamle Grækenland om, at det er lettere at slagte budbringeren end at forholde sig til budskabet, men dem om det…
General Priers eget eksempel er rent tænkt, og forholder sig over hovedet ikke til alle de andre investeringsposter i et ægteskab, der samlet set kan efterlade én eller begge ægtefælder i bundløs gæld, på den anden side af sygdom/skilsmisse/jobtab.
Jeg har personligt kendskab flere af disse mennesker – kald dem så “faktuelle" eller ej!
Men jeg kan forstå på General Priers svar til ”den ulykkelige” (anden tråd herinde), at det mere handler om at “se ud som om" du er fattig. F.eks. råd som: “lad være at arbejde ekstra i perioden op til saneringen, således at saneringen baseres alene på grundlønnen. “…
Priers instruktion fortsætter med:
”Det I bor i på gældssaneringstidspunktet danner typisk udgangspunkt for vurderingen, såfremt det ligger indenfor en rimelig ramme. Hvis I derfor fra start sidder med en husleje på 6.800 og flytter til noget med en leje på 4.000 får I mere til jer selv. Mig (Prier) bekendt er accepteres huslejeomkostnigner højere end 7.000 kr ikke”…
Med andre ord: Står du foran en gældssanering, kan du øge dine udgifter til det maksimalt acceptable og din indtægt til et minimum.
Hermed understreger General Prier på nydeligste vis, hvorfor jeg mener, at vurderingsbegreberne og præcedens for gældssaneringer bør overvejes.
Endelig et interessant indlæg fra Snitmeisteren!
Gældssanering gives (typisk) kun til mennesker, der i en fjern fortid (for over 5 eller flere år siden) mistede evnen til at tilbagebetale optagne lån.
Det sikrer domstolene allerede i dag, så jeg finder det irrelevant at diskutere, hvorvidt nogle kunne finde på at udnytte ordningen til at leve på et overdrev.Indenfor kriminalret har Danmark en “forståelse" for, at mennesker kan fortryde handlinger, og ændre livsstil til det bedre. Ikke ret mange straffes derfor med fængsel i mere end 5-8 år. Kun når det gælder rovmord – og tilsyneladende økonomisk uansvarlighed, begået af mindre bemidlede, straffes mennesker med livstidsdomme. Hvorfor?
Gældssanering handler i bund og grund om, at den samme mulighed for anger og forbrødrelse, som tildeles mordere og finanssvindlere i milliardklassen, skal kunne gives til mennesker, der er havnet i gældsfængsel – uanset social status. Som snitmeisteren skriver:
Gældssanering handler om livskvalitet, og loven skal være lige for alle!
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.