Gammel gæld i pengeinstitut, har de også et moralsk ansvar?
-
Indlæg -
Tilbage i 2000, lånte jeg 80.000,- i Nordea.
Jeg lukkede mit firma i 2001, og afdragede ikke på gælden i en række år.Fra 2001 og til nu, har banken endnu ikke kontaktet mig, udover det årlige brev, med min negative saldo på kontoen.
Sidste år, ville jeg så gerne have denne gældspost ud af verden.
Jeg kontakte Nordea, med henblik på at få gældsposten slettet.
Info fra banken, var at saldoen var -57.000,- + renter = 110.000,-
Umiddelbart vurderede Nordea, at jeg med at engangsbeløb, ville kunne komme ud af det, med 80.000,-
Alternativt kunne vi sætte os ned med årsopgørelser, lønsedler m.v. med henblik på at afdrage gælden. Jeg insisterede på at klare det med et engangsbeløb.Jeg har løbende kontaktet dem, i takt med at jeg har sparet flere og flere penge sammen, for at få gælden ud af verden, til et mindre beløb, men hver gang, har de svaret 80.000,- hvilket jeg kun syntes er både fair og rimeligt.
I fredags oprandt den store dag, jeg havde 80.000,- klar til Nordea.
Ved min henvendelse, får jeg så af vide, at det var CIRKA 80.000,- og at de desuden skal se min årsopgørelse m.v.Desværre har jeg ikke de tidligere udsagn på skrift, kun mundtligt – både til min svigermor og jeg.
Jeg er absolut ikke intr. i at de skal få kendskab til min årsløn, på over 520.000,- men min nuværende bankrådgiver, mener at jeg skal fremsende de ønskede papirer.
Hvorom alting er – kan jeg, hvis nordea pludselig vil have mere end 80.000,- sagsøge dem? jeg mener så absolut at de bærer deres del af ansvaret, for at gælden har vokset sig så stor, de har på intet tidspunkt kontaktet mig, med henblik på at lave en aftale?
Nej selvfølgelig kan du ikke sagsøge dem, tvært imod kan Nordea som kreditor til enhver til indkalde dig til fogderetten med henblik på at gøre udlæg i deværdi du nu engang har.
Et tilgodehavende er et tilgodehavende.
I fogedretten skal du under straffeansvar redegøre for dine værdier, både det du har i banken, og det du har sparet op under hovedpuden.
Hvis jeg var dig, ville jeg derfor gå RIGTIG stille med dørerne.
der skulle have stået “gøre udlæg i de værdier du har".
et godt råd givet for sent er altid at sende en fax, email eller et brev hvor man bekræfter samtale d.d. med en eller andet at gælden inden en eller anden dato kan afdrages fuld helt og endeligt med 80.000. kroner.
måske var det en ide at gøre det nu?
Jeg ejer intet af værdi, og hvad jeg har under hovedpuden kan jeg hurtig bruge…
Men sagens kerne – er det normal praksis at indhente årsopgørelse, når nu jeg ellers troede at jeg kunne komme ud af det med et engangbeløb?
Ja det ville jeg bestemt tro.
Det ville da være fuldstændigt tåbeligt at Nordea (ikke for at fornærme dig) at eftergive på noget gæld til kun 110.000, når de ved du tjener næsten 600.000
Og selvfølgelig vil enhver bank i danmark da se en årsopgørelse, før de så meget som bare overvejer at give dig et skriftligt tilsagn om gældseftergivelse.
Nordea ved jo godt, at situationen med ikke at kunne eje noget som helst, andet end det man opbevarer under hovedpuden, ikke er specielt sjov. Det er en presfaktor for gældsramte, som får mange til at betale i sidste ende.
Men omvendt, hvis det ikke bare er Nordea du skylder penge, men du har en samlet gæld på måske 600.000 kr, jammen så har du helt klart gode muligheder for at få en samlet ordning i stand. Men 110.000 får du altså ikke eftergivet med den indkomst. Når først Nordea har set din årsopgørlse, og det kan du ikke undgå, så får du ingen eftergivelse.
test – ja det har jeg netop forsøgt mig med idag, og der kom svaret “cirka" så på banen….
hurra…
ja det er noget skidt. men GP har jo i grunden lidt ret i de han skriver, men jeg er enig med dig i at det er sure 30.000 kr. Det var jo bare en rente rabat. Jeg mener du betaler jo med 80.000 faktisk hovedstolen plus en hel del renter
Nå men der er jo nok ikke meget andet at gøre ind at sende dem den årsopgørelse og så forsøge at forhandle med dem.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.