købe sommerhus uden medvirken af bank

Viser 7 indlæg - 16 til 22 (af 22 i alt)
  • Indlæg
  • #144764
    thsvForfatter

    Hvis det blot er skødeskrivning og refusionsopgørelse klarer flere firmaer dette for 3.000 kr incl. moms!
    Søg f.eks. på Google: Sommerhus Skøde

    Men de store gebyrer er jo afgifter for tinglysning til staten, som man ikke slipper for.

    Så det er det med at låne penge, der er det dyre i gebyrer!

    “Det er dyrt at være fattig!"

    #144810
    NultopskatForfatter

    Jamen tinglysningsafgifter til staten kan man desværre kun spare ved at betale kontant..

    Men tinglysningsservice er altså blot at putte papirene i en kuvert og aflevere på dommerkontoret sammen med betaling af tinglysningsafgift, Banken/kreditforeningen laver pantebrevet og skødet laver du selv eller får advokat til det…Men da skødet skal ligne slutsedlen, er der altså ikke meget du kan gøre forkert ctrl C, ctrl V..

    Advokatens rådgivning derimod kan betyde lidt, de fleste sælgere reagerer altså anderledes på et brev/forespørgsel fra advokat end fra Hr Jensen eller hvad du nu hedder…

    #144818
    thsvForfatter

    Du slipper ikke for tinglysningsafgift til staten af skødet!

    Og det er jo 1.400 kr + 0,6% af maks. af (købspris, off.vurdering), altså mindt 7.400 kr i dette tilfælde.

    Og i dette tilfælde med blot 100.000 kr opsparet til køb for en million slipper man ikke udenom et banklån til restfinansieringen, og her er tinglysningen jo en del af bankens lånegebyr.

    Jeg ville aldrig råde en køber, der ikke kender til finansieringen til selv at skrive skøde og udarbejde refusionsopgørelse, når alt man sparer er 3.000 kr. Selv disse simple skødeskrivere har jo en større “pondus" end en privatperson.

    Men enig i, at man kan spare tinglysningsservice for realkreditlånet.

    #144824
    NultopskatForfatter

    Ja, tinglysningen er en del af bankens service, men en del du kan undlade og dermed typisk spare ca. 3000…

    Men pga. personer som dig tjener bankerne rigtig godt på denne service, som altså består i at putte papirene i en kuvert og betale på dommerkontoret, fortsæt du endelig med det. Så vil jeg købe bankaktier..;o)

    #144826
    thsvForfatter

    Der er altså 2 lån, der skal tinglyses i denne sag:

    1) Realkreditlånet, det kan du selv klare og spare de 1.500-3.000 kr.
    2) Banklånet, her er typisk et lånegebyr på 2-3.000 kr, og banken klarer tinglysning af deres pant.

    Men du læser jo åbenlyst ikke, hvad jeg skriver.

    Jeg tror kun vi har betalt for tinglysningsservice en gang.
    I Skandiabanken var det jo gratis at få tinglyst sit lån.
    Så nej, du må finde en anden til at betale de gebyrer, jeg har osse allergi mod dem.

    Men klart de største gebyrer i denne handel tilfalder jo det offentlige:
    Tinglysning af skøde, mindst 7.400 kr
    Tinglysning af realkreditlån på 600.000 kr, mindst 10.400 kr (medmindre der er stempel, der kan overføres)
    Tinglysning af banklån på 300.000 kr. mindst 5.900 kr.
    Altså ialt mindst 23.700 i gebyr for at købe og belåne et sommerhus, tak for kaffe.

    I forhold hertil forekommer kreditforeningens og bankens gebyrer nærmest små.
    Kreditforening 2.000 + 900 (0,15%) ca. 3.000 kr
    Tinglysningsservice 1.500-3.000
    Banklån 2.000-3.800 (sidste er Nordeas nye takst)

    #144838
    AnonymForfatter

    Fra en tidligere kollega har jeg fået følgende råd:
    Få en snak med banken om budget, rådighedsbeløb, lånemuligheder, godkendelse mv.
    Brug banken til at ordne tinglysning og hele papirarbejdet – få en pris på det så ved du hvad det koster.
    Find et par huse der er interessante i.f.t pris/stand
    Fortæl ejeren at du er interesseret og gerne kommer igen når hans aftale med mægleren udløber.
    Sammen gennemgår vi huset – tager notater og billeder og laver selv efterfølgende en sammenfatning af husets stand.
    Find en advokat til at hjælpe med det juridiske (købsaftale, refusionsopgørelse mv. – på Internettet kan det fås fra 3.000 + moms)
    Undersøg nuværende belåning i huset, måske kan det betale sig at overtage lån(ene) hvis vilkårene er rimelige. Tal med advokaten om det. Undersøg tingbog, servitutter og lokalplan for området
    Gå i forhandling om pris. Da sælger nu kan tilbydes at slippe for mæglersalær og tilstandsrapport kan de 30-35.000 til diverse gebyrer ret nemt tjenes her.

    #144840
    AnonymForfatter

    En “normal" sælger vil give dig et los i xxxxx – kan du ikke se, at han mister sin ansvarlige kontakt.

    Og din ovenfor nævnte afskrift af en lærebog er da bare helt ynkelig.

Viser 7 indlæg - 16 til 22 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.