Pensions opsparing?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90310
    AnonymForfatter

    Jeg skal til at købe bolig – planen var januar 2011, men min nye overbo gør, at jeg ikke holder det ud mere, og er nød til at købe bolig NU!

    Problemet er, en gammel gældspost på 80.000,- der skal slettes først, jeg har sparet 35.000.- op til dette, over de sidste 3 måneder.

    Men da jeg gerne vil speede processen op, overvejer jeg at få udbetalt min pensionsopsparing. Den er på 90.000.- og pensions selskabet hapser 10% (tak for det) og skattefar tager derefter 60%)så den reelle udbetaling er på ca. 32.500,-
    Min pensionsrådgiver fraråder det naturligvis – men da jeg syntes at pengene reelt tjener er godt formål, med henblik på at investere penge i bolig, syntes jeg ikke at jeg “snoller" dem op.

    men hvad siger I vise mennesker?
    Er jeg en klovn at gøre det?
    Eller er det fornuftigt nok? for jeg kan få gældsposten ud pr. 1. oktober, og dermed vil banken gerne finansiere huskøb – og jeg syntes boligmarkedet er lige min smag pt. 🙂

    #144266
    NultopskatForfatter

    Der er, som du også starter med flere aspekter end det rent økonomiske..

    Rent økonomisk er det ofte en fordel at undlade opsparing og samtidig gældsætning, rent skatteteknisk kan det dog være en fordel at låne til pensionsopsparing..
    Hvilken forrentning har du f.eks på din pension, betaler du topskat..

    Ejendomsmarkedet har da et interessant niveau lige nu..jep om det bliver mere interessant eller det hurtigt vender afhænger nok mest af geografien og hvor hurtigt finanskrisen er overstået..

    Sekundært har du prøvet at spørge din bankrådgiver, om gældsposten er så vigtig at det skal koste pensionsopsparingen.

    #144272
    AnonymForfatter

    Jeg har ikke drøftet med banken, om det er rentabelt at sælge min opsparing, jeg ved blot at det er er krav, at gældsposten kommer ud af verden.
    Min årsindkomst er på 528.000,- så ja jeg betaler topskat, og forrentningen har jeg ikke sat mig ind i, men det er gennem Willis og Skandia, så jeg tvivler på det er fede renter – og jeg vil hellere sætte penge i et hus, end have en opsparing samtidig med noget gammelt gæld.

    Jeg er bosat lige syd for Køge, og priserne er faldet markant på disse kanter!

    #144286
    AnonymForfatter

    Det er en mærkelig bank – du har……
    Banken burde give dig en bedre finansiering – så du ikke skal hæve din pensionsopsparing.
    Jeg vil foreslå dig – at du indhenter tilbud fra en anden bank – så får du belyst din situation bedre.

    #144288
    AnonymForfatter

    En nettogæld på 45000 burde ikke være et problem i forbindelse med huskøb, da din månedlige indkomst er pænt over gennemsnittet.

    At hæve pensionsopsparingen i utide er efter min mening dumt og alt for dyr en løsning!

    Hvad har du af rådighedsbeløb idag efter de faste udgifter er betalt?

    #144290
    AnonymForfatter

    Vi har to billån i forvejen – udover den gamle gældspost, som SKAL slettes, billånene er intet problem.

    Vi har et rådighedsbeløb idag på ca. 26.000.- pr. måned.

    Den gældspost der skal slettes, er et gammelt lån i nordea, som jeg har nægtet at betale, men er nød til at få ud af verden for at købe hus.

    Banken er skam en god bank, med gode renter osv, så jeg indhenter ikke andre tilbud.

    Løsningen er dyr, ja, men den nuværende situation er ekstremt uholdbar, da vi lige har fået et lille barn og overboen holder fester, ryger hash og alt muligt andet lort.

    #144296
    AnonymForfatter

    Hvis det var mig ville jeg straks få tilbud fra andre banker.

    Udfra jeres store rådighedsbeløb (og dermed 2 pæne indkomster) løber banken ikke den sore risiko i forhold til jeres lille lån på netto 45000.

    #144320
    thsvForfatter

    Nordea er ellers dem, der tilbyder klart det bedste boliglån ved fuld belåning.
    Deres boligkøbsprioritet i intervallet 80-105% belåning kan ikke matches af nogen anden bank, hvor et boliglån normalt er til 7% eller højere rente.
    BRF bank er dog lidt billigere i intervallet 80-95% med deres sats på 5,043%, men kan ikke lige overskue hvad restfinansieringen vil koste at låne.

    En fornuftig bank er nødt til at matche disse lånevilkår, da I ellers kommer til at betale for meget i renter.
    Med jeres Rådighedsbeløb burde et huskøb til 2½ millioner ikke have nogen problemer, men kender selvfølgelig ikke hele jeres økonomi. Måske et rækkehus nær offentlige instituioner såsom vuggestue, børnehave og skole ville være at foretrække.

    Jeg ville ikke opsige min pensionsopsparing på de vilkår du nævner, det batter simpelthen for lidt.

    #144786
    AnonymForfatter

    Nu tager jeg i banken på torsdag, og ser hvad vi kan komme frem til.

    Min rådgiver syntes, ligesom Jer, at det ikke er smart at få udbetalt opsparingen – jeg deriomod, syntes jo det er dumt at have penge stående, når jeg har mere brug for dem nu, end om 30 år. Jeg vil komme til at arve mine forældre på et tidspunkt (ja lettere morbidt at bringe det på bane) men de penge kan jeg vel øremærke til pension, og nej at låne af dem er udelukket i nuværende situation.

    Jeg har fundet et hus til 1.445.000,- hvor brutto ydelsen er 9.500,-

    Men, kan jeg forvente at min rådgiver evt. vil låne mig 30% af huset, samt et 70% realkredit lån, samt 40.000,- kr. til at indfri min gæld? Som jo kunne lægges oven i mit billån?

    #144794
    thsvForfatter

    Din belåning i huset kunne jo være:
    0-80% realkredit, f.eks. 5% OA
    80-105% Nordea Boligkøbsprioritet (nu til 5,4%), belåning incl. udbetaling og alle købsomk. ved huset.
    Kassekredit (rente 8-9%) på 50.000 kr til de løbende udgifter, og indfrielse af lånet.

    Det bør disse renteudgifter din bank skal matche for at være en god bank.

    En standard bank vil nok foreslå noget a la dette:
    1,2 M i 5% OA
    250.000 i boliglån til ca. 7% i rente
    150.000 i forbrugslån til ca. 10 % i rente

    Vis evt. din bank dette link:
    http://www.nordea.dk/Privat/Bolig/K%c3%b8b%2baf%2bbolig/Nordea%2bPrioritet%2bBoligk%c3%b8b/823202.html
    og
    http://www.nordea.dk/Privat/Bolig/K%c3%b8b+af+bolig/Priser/877702.html

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.