Opsparing kontra afb. på gæld
-
Indlæg -
Artiklen “Annette fik 1.064 kr. mere om måneden" på adressen http://www.penge.dk/cm/1.3764?theme=1.3779 fik mig til at undre mig. Og lidt ærgre mig.
Jeg er 24 år, pædagogstuderende 5 mdr endnu og bor med min 25 årige, nyligt dimissionerede pædagogkæreste i en lille 35 kvm. ungdomslejlighed.
Vi har levet relativt knapt med pengene, fordi vi i starten kun havde SUen og hun fra tidligere forhold havde med sig et lån på 80.000 kr til rente 12,60%.
Efter megen tid brugt på at sætte mig ind i tingene, lån, bankerne, budget, Excel programmet o.a. kom vi dog ind i en god rytme, som fik afbetalt det store forbrugslån hurtigst muligt (og renten forhandlet ned på 8,90%).
Vi er nu gældsfrie, udover SU-lån for samlet 1½ pædagoguddannelse, og står snart og skal ud på arbejdsmarkedet.
Noget af det bedste, vi har gjort, er dog at lave en Mini Budget-konto, hvor der månedligt overføres små beløb til faste udgifter: Frisør, telefon, gaver, tandlæge, transport, sportskontingent osv. Alle de små udgifter, man ikke kommer udenom.Derfor har vi altid, i øjeblikket, 4-8.000 kr stående på den konto. Det giver os en stor tryghed, at skulle formindske de situationer hvor man står med en ny udgift, så meget som muligt. Reducere antallet af pludselige udgifter.
Men i denne artikel nævnt ovenfor, foreslås der en helt anden model. Faktisk nærmest ikke at spare op. Kan godt se idéen med det, da det jo er dumt hvis man har et lån (som vi kommer til med bil, hus og hvad der nu kommer), men det er også en frihed at spare op til de faste udgifter, der ikke lige er forsikringer.
Hvad bør vi vælge at gøre, når vi kommer væk fra studielivet og får nogle store lån? Er det meget ufornuftigt at beholde denne model med at spare præcise beløb op til fremtidige udgifter (det er som sagt ikke en uforudsete udgifter-post, men mange små beløb der matcher hver udgiftposts udgift, så det er nøje kalkuleret), eller hvad tænker I?
Ja, det er dumt at spare op til ingen rente, og betale 8-10% i rente til banken for at låne de samme penge. Men jeres ide er god, så længe man har ikke har gæld.
Når I skal “forgælde" jer, bør I have en kassekredit svarende til ca. jeres samlede månedsløn, således at kontoen kun er i plus lige efter lønudbetaling, men resten af tiden står i ca. ½ af maksimum.
Ja, det er hvad jeg kan forstå. Jeg tror bare ikke helt jeg ser det logiske i det…
Prøver lige at stille et eksempel op. Måske det ikke er realistisk, men har jo ikke stået i situationen, så hvad ved jeg:MÅNEDSLØN: 26.000 (samlet, min kæreste og jeg)
KONTI:
KASSEKREDIT – minus 26.000 ca
BUDGET – ingen overhovedet? Skal budgetpengene så overføres til hvad? Kassekrediten? Eller slet ingen have?
OPSPARING – Kan godt forstå, det ikke giver mening at spare op, når man har lån med høj rente. Men er jo heller ikke sundt aldrig at have sparet op. Er det fordi man antager, at man altid kan låne pengene, hvis nu man skulle få brug for det? Og er det så fra kassekrediten, I vil låne?
LÅNET – Fx boliglån på 1.200.000 kr eller hvad nu. Den er vel en konto for sig, eller er den på en måde sammenhængende med kassekrediten? Så de fx 26.000 man får i løn, går ind og sender kassekreditten i 0, hvilket fjerner 26.000 af boliglånet midlertidigt?Kan ikke helt forstå, hvordan en kassekredit (som egentlig trækker ekstra renter, få dage efter d. 1. i hver måned, da den går under 0) kan betyde færre udgifter?
Man bør slet ikke have en kassekredit og HVIS man absolut skal have én, så skal den bruges så lidt som overhovedet muligt.
Det kan aldrig svare sig at låne penge på hverken den ene eller anden måde. Der er reelt kun én type “acceptabel" lån og det er lån i boligen. Alt andet er forbrug og er dyrt (gælder også lån til biler, som falder hurtigere i værdi end man kan nå at sige RKI).
Hvis I har lån ud over boligen handler det om at få elimineret den gæld så hurtigt som muligt og det kan man jo kun på én måde: ved at betale den. Når gælden er væk kan man begynde en opsparing.
Længere og mere kompliceret er det ikke og artiklen er i mine øjne at implementere rocket-science for en ganske almindelig husholdning. Det er ganske unødvendigt. Artiklens nøgletal er såmænd rigtige nok, men stadig handler det om at personen har “unødvendig" gæld og det koster – men efter omlægningen koster det blot lidt mindre.
eller sagt på en anden måde. hvis du har råd til at købe noget på afbetaling over lad os sige 14 måneder. Så tag i stedet for det beløb du ville bruge på afbetaling og spar det op. Så kan du køb det du vil ha efter ca. 12 måneder. Jeg aldrig helt forstået hvorfor man ikke bare spare op til det man vil ha. Det er den bedste forretning man nogen sinde kan få. Nuvel forskellen er naturligvis en bolig som michael skriver. Den vil det jo også ta hele livet at spare op til. Man skal bare ikke købe en bolig hvis man ikke brug for den. Med alle de skatter man efterhånden betaler.
grunden til at så mange tager de håbløst dyre forbrugslån er eftermin mening kort fortalt at man prioritere forkert og ligger alt for meget status i ting
Personligt, som studerende og forhåbentligt også i fremtiden, vil jeg undgå alt hvad der hedder forbrugslån. Min måde at “gøre tingene på" med budgetkonto gør, at der altid er penge sat til side, som jeg kan “låne" af indtil næste måned. Men så heller ikke længere.
Jeg køber aldrig ting, jeg ikke har pengene til nu (eller en sjælden gang imellem næste måned, fordi jeg kender mig selv og ved, det ikke sker ofte). Min kæreste bruger omvendt pengene på forhånd, men så er det godt det er mig, der står for økonomien 😉
Vi er enige i, at det ikke er nødvendigt for mig så, går jeg ud fra.
Men jeg er stadig nysgerrig efter, hvordan denne brug af kassekredit kan mindske renterne på andre lån. Jeg forstår det ikke 🙂
Den kan vel næppe heller reducere renten på lån, ideen er vel at rente på kassekreditten for en ung/studerende kan være lavere end på den anden gæld, så det er billigere at have en kassekredit der kun er delvist brugt også betalt af på gælden end at have penge på kontoen og mere gæld.
Om det så reelt kan lade sig gøre har jeg ikke undersøgt.
Nåh, havde ikke tænkt over en kassekreditrente var lavere. Sparbank gav “os" en kassekredit på 50.000 kr, da vi hurtigt betalte det forbrugslån på 80.000 af. Informationerne på den er som følger:
Kreditrente Saldo til og med 9.999,99 forrentes med 1,0%
Saldo over 9.999,99 forrentes med 2,0%
Debetrente Saldo forrentes med 9,1%
Bevilget overtræksrente Der beregnes en rente af overtræk på 19,1%
Overtræksrente Der beregnes en rente af overtræk på 26,25%Er det ikke de 9,1%, der viser hvad vi skal betale for 0 til -50.000 kr saldo? Der er da ikke mange boliglån fx der er højere end det?
Jo det er de 9.1% der er renten der skal betales indenfor kreditten. Det virker nu også dyrt, hvis man ser på lønkassekredit her på mybanker.dk har nykredit en for 18-28 år til 4.6% og danskebank en til 5.5% (24/7 så det er selvbetjening på netbank).
exceel bemærk hvordan de hurtigt giver jer en kredit efter at i har bevist at i kan betale tilbage. ta *** på banken og spar op før i bruger. Det er den bedste foretning
Ja, kan godt se renten er høj, men troede den lå der omkring på forbrugslån, må jeg indrømme… Kan godt være de fås billigere andre steder, men så er der måske andre services der er endnu dyrere, så det udligner sig nogenlunde?
Nå, men ligemeget hvad, så bruger vi den jo ikke 🙂
Og test, ja. De var straks ude med at give os den kassekredit, indkalde til møde og spørge om vi var interesseret i lån, og vi skulle endelig bare bruge den kassekredit, også leve livet lidt og ikke bekymre os så meget 😉 Yes, sure…
Du er altså nødt til at læse, hvad det er du slår op.
Du sammenligner raskt væk ÅOP efter skat, med en rentesats før skat.
http://www.mybanker.dk/bank/nyt_laan/loenkassekredit/?bank_pris=HOEJESTE&bank_kolonne=RENTESATS&bank_saerlige_betingelser=on
Dette opslag er den reelle rentesats:
Nykredit 6,92%
Danske bank 8,35%Hvis boliglånet er til 8%, og kassekreditten på 25.000 (netto månedsløn). kan boliglånet reduceres med 25.000, mens der nok typisk står -10.000 i gennemsnit på kassekreditten.
Der spares altså 2.000 kr i renter, mod at der betales 900 kr, netto besparelse 1.100 kr om året.
Allerbedst er dog den boligkøbsprioritet, som Nordea udbyder til pt. 5,5% i rente og lån incl. købsomk. Her står hele indeståendet på løn/budgetkonto jo til samme rente.
Og samtidigt er det den laveste rente, og reelt lavere, effektiv rente end 5% 30 år obl. incl. bidrag.
Ups, det har du ret i, det gik nok lige hurtigt nok med at sammenligne, beklager.
Økonomisk set er det en dårlig ide at have en opsparing samtidigt med at man har gæld, for gælden er dyr og opsparingen giver for det meste en ret ubetydelig renteindtægt. Der er altså meget økonomisk fornuft i at få bragt gælden ned.
Psykologisk set oplever jeg, at det at have en opsparing kan være med til at få startet en positiv spiral, også selv om det koster ekstra renter.
Jeg har prøvet den der med kun at have lønkonto plus forbrugslån. Jeg havde aldrig rigtigt nogen penge fordi eventuelt overskud gik til at afdrage gæld. Kammeraten spurgte om jeg ville med en uge i sommerhus ved vestkysten og så var jeg nødt til at ringe til min bank for at høre om jeg kunne få lov, det var enormt nedværdigende.
Oplevelsen fik mig til at starte en opsparing selv om jeg havde gæld. Det kostede mig nogle ekstra renter da opsparingen jo bestod af penge jeg kunne have brugt på at nedbringe gælden i stedet. Til gengæld var det enormt befriende at have nogle penge der var “mine", ikke noget med at skulle spørge om lov hvis jeg skulle bruge til et weekendophold eller tilsvarende “ufornuftigt". Der var også noget enormt fedt ved indimellem frivilligt at knalde 10.000 ekstra af på gælden fordi jeg ikke lige havde brug for pengene på opsparingen.
Psykologisk gik jeg fra at “skulle spørge om lov" til “det er mig der styrer det her" og jeg fortryder det ikke et sekund. Ja, det kostede ekstra i form af renter, men det åbnede mine øjne for at jeg kunne knække gælden og komme ud af det. Jeg havde ikke længere brug for at forhøje mit lån indimellem, jeg havde jo min opsparing, og efter nogle år kunne betale det sidste af mit lån ud og blive gældfri. De penge jeg afdragede på min gæld smider jeg nu oveni min opsparing, jeg var jo vant til at undvære pengene i det daglige. Idag har jeg en god solid opsparing, ingen gæld og jeg skal aldrig nogensinde have gæld igen.
..og ja, min bank er helt elektrisk for at tilbyde mig kassekredit, mastercard og alt muligt der muligvis kan få mig til at stifte gæld igen.
Tak for dit indlæg, tror vi ser meget ens på det…
Kortsigtet økonomisk vil det måske være smart at alle penge stod som afb. på gælden. Men de andre fordele, den økonomiske frihed osv vil måske give en mere glæde i hverdagen, at man har råd til fx sådan en tur, eller nedbringe antallet af ekstra lån for de nødvendige udgifter der dukker op.Så det er nok fornuftigt, at man afbetaler på lånet hurtigst muligt. Men synes dog idéen med en kassekredit er fin. Så man kan skyde overskynde penge over i afb. af lånet, og så fx hver 6. eller 12. måned hvor noget stort og pludseligt dukker op, kan man en måned låne fra kassekreditten og betale tilbage næste lønningsdag.
Så kan eventuelle store summer sparet op afdrage på gælden men stadig være mulige at “få ud", i tilfælde af de skal bruges.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.