Hvordan udvikler renten sig.
-
Indlæg
-
Der er, som jeg ser det, to mulige scenarier:
a) INFLATIONSSCENARIET: Det lykkes med hjælpepakkerne efterhånden at få sat gang i væksten. Det massive seddeltrykkeri, som har foregået i alle vestlige lande vil skabe inflation og renten vil indenfor en 2-4 år stige med adskillige procent. I dette scenarie kan man sagtens forestille sig at se flexrenter helt oppe på 7-8% og renter på fastforrentede lån på op mod 10%.
b) JAPANERSYGE-SCENARIET: Det lykkes ikke med hjælpepakkerne at kickstarte væksten, tværtimod forventer befolkningen faldende detailpriser, faldende boligpriser, hvilekt betyder, at de vedvarende fastholder en høj opsparingskvote og holder igen med forbrug og efterspørgsel. Dermed startes en ond deflationsspiral med stigende ledighed, nulvækst, faldende lønninger etc. Det betyder samtidig, at renten forbliver ultra lav de næste 7-10 år. I det scanrie kan flexrenten forblive på 2% de næste 10 år.
Økonomien balancerer i øjeblikket på et knivsæg mellem scenarie a og b.
Personligt tror jeg dog mest på inflationsscenariet, dvs. at det kommer vækst, men at det massive seddeltrykkeri samtidigt vil føre til endog meget markante rentestigninger. Hvis renten ikke kommer markant op, får vi accelererende inflation, hvilket centralbankerne ikke kan tillade.
vedr. b skal vi i al fald tænke meget over hvad det er vi sætter igang. I Japan har man en masse infrastruktur som man aldrig kommer til at få brugt. Store veje og broer ud i “ingenting" har jeg læst et sted.
personligt undre jeg mig stadig over at vores rentespænd er så lillet som det er. Euroen ligger jo også helt i top eller bund af vores bånd p.t. hvad er det lige der sker der? Er vi stadig ansat som en stærk økonomi? Vi har da i al fald stadig en lavere arbjedsløshed ind f.eks. spanien ikke?
Jeg tror sagtens vi kan ende i senarioe B og i al fald er noget at de opositionen foreslår som f.eks. støtte pakker til nye boligejere det rene gift for økonomiene. Jo hurtigere boligpriserne finder deres leje i ned adgående retning jo hurtigere kan det gå frem ad igen.
Sjov leg, den er jeg med på.
Der er to ting som jeg gætter på der kommer til at bestemme renten:
Flex bestemmer!
Antallet af husholdninger der har flekslån er så stort at renteudviklingen bestemmes af dem. Rentestigninger vil nemlig påvirke deres adfærd så markant, at mellemstore rentestigninger vil bremse forbruget. Går renten i 5-6% vil disse flekslånere omgående neddrosle deres forbrug og dermed stoppe væksten. Hvis 15 – 20 % forbrugerne i landet reducere deres forbrug, så kan det ikke opvejes af de andre.
Så denne låneform vil i sig selv (på grund af omfanget af låntagere) påvirke samfundet.Den anden er:
En krise som ikke stoppes indenfor relativ kort tid, bliver langvarig. Specielt hvis den kommer efter en lang højkonjunktur. Jeg har ingen beviser for dette. Men hvis en væsenlig del af befolkningen har fået skiftet sofa´en m.m. ud og de er en lille smule forsigtige omkring fremtiden, så har de reelt ingen behov for at øge deres forbrug. De gemmer pengene. Det vil få krisen til at blive længere.
Så ingen større renteændringer frem til 2012 – 2014.
Det er som i Robinson Ekspeditionen – “al ting har en pris"
Regeringen har med hjælpepakkerne købt sig til at arbejdsløsheden undgår at stige 50.000 – 100.000 kr. (den præcise effekt er svær at vurdere). Prisen for alt det her hjælpehalløj er massiv gældsætning af staten, som ikke kan undgå at løfte det danske renteniveau. (Jeg siger ikke det var forkert med hjælpepakkerne, men pakkerne har blandt andet som konsekvens, at statens 2015 plan nu ligger i ruiner. Der SKAL findes enddog meget store besparelser på velfærdsbudgettet).
Dertil kommer, at inflationen i hele Euroland risikerer at stige dramatisk som følge af at at ECB og Nationalbanken under krisen, de facto, har laddet seddelpressen køre. Der er pumpet penge ud i verdensøkonomien i en grad som historisk kun overgås af hyperinflationsperioden i Tyskland efter Versailles fredsslutningen i 1919.
Af forskellige grunde kommer det nok ikke til at gå så galt, som den gang, men det ville alt andet lige undre mig meget, om ikke pengetrykkeriet på et eller andet tidspunkt (hvis centralbankerne ikke trækker pengene tilbage igen) vil føre til et markant løft i inflation og renteniveau.
Finanskrisen var blot 1. runde, der kommer en runde til, for som i Robinson, så har al ting en pris.
Som ejer af fast ejendom siden 1974, har jeg aldrig frygtet inflation. Renten var ganske vist i en periode over 20% (og det var hårdt) men på 3 år var gælden banket så kraftigt bagud i købekraft. Så som ejendomsejer, hjertelig velkommen til inflation (lidt provokerende).
Men jeg tror ikke den kommer.Noget helt andet:
For at skabe et så stabilt samfund som muligt skal vi undgå alt for store konjunktur udsving. Alt for mange bliver tabt på den ene eller den anden måde i disse udsving. Derfor ser jeg intet galt i at det offentlig bruger mange penge i lavkonjunkturen det kræver blot at den holder igen i højkonjunkturen. Danmark nedbragte sin gæld under højkonjunkturen og må nu øge den, men sådan skal det også være.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.