Hvad skal jeg gøre med 100.000 kroner?

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89964
    AnonymForfatter

    Hej!

    Jeg har for 4 måneder siden købt en gammel lejlighed til 850.000 kroner. Lejligheden skulle sættes total i stand hvilket den nu er blevet. Til dette formål havde jeg en opsparing! Nu er lejligheden så helt fin og flot – og jeg har stadig 100.000 kroner tilbage på min opsparing!

    Så hvad skal jeg gøre med disse penge for at få “mest ud af dem"?

    Mit lån er optaget i Arbejdernes Landsbank og er et variabelt lån uden loft, som pt. ligger på 5,4%. Lånet afdrages over 20 år.

    Pengene står på en “opsparingskonto" hvor jeg får 3,25% af beløb fra 25-275.000 kr.

    Så i min lille logiske verden vil det bedste træt blot være at betale mit lån ned (som pt. er på 833.000) så det kommer ned på 733.000.

    Har alle I kloge mennesker samme syn på sagen som mig?

    #139444
    thsvForfatter

    Er dit lån med proritetsvilkår?
    Eller er det standard annuitet, altså uden tilkoblet kassekredit.

    I tilfælde 1) bør din opsparing stå på den tilkoblede konto til samme rente.
    I tilfælde 2) må du overveje situationen! Renteforskellen er beskeden, og en buffer på 100.000 kr er jo rar at have. Jeg ville høre i banken, om det koster gebyr at nedbringe gælden frivilligt med f.eks. de 50.000 kr.

    Kunne jo osse være du fik lyst til at have bil?!
    Eller en rejse sydpå med kæresten.
    Forestående stor fødseldag, forlovelsesfest eller bryllup?

    100.000 kr er jo reelt ikke så mange penge i dag, så renteforskellen på 2,15% koster kun ca. 1.400 kr efter skat årligt, alt efter din bopæl (skatte%).

    #139450
    AnonymForfatter

    Hej!

    Og tak for dit svar!

    Nu ved jeg ikke helt hvad det vil sige om det er med standard annuitet, men det er UDEN tilkoblet kassekredit.

    Det koster ikke gebyrer eller lignende for mig at nedbringe mit lån yderligere (eksempelvis hvis jeg vælger at bruge de 100.000)

    Men som du selv kommer ind på, så er 100.000 selvfølgelig ikke så mange penge i “Dagens Danmark" og det er selvfølgelig en super dejlig buffer at have, hvis man pludselig har brug for dem. (ligesom de eksempler du kommer med)

    Og hvis forskellen kun er omkring 1400 årligt er der jo ikke den store fidus i det!

    Men du skal have tusind tak for dit input! – jeg havde slet ikke tænkt tanken at det godt kunne være okay bare at lade pengene stå som en buffer

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.