Omlægning af 5% fastforrentet lån til F1 – god ide?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89838
    AnonymForfatter

    Hej alle,
    Vi overvejer at lægge vores fastforrentede lån om til en F1 lån. Er det i det hele taget en god ide? Kursen på 5% lånet var i sin tid på 97,75, restgæld ca 2,5 mio, restløbetid 28 år.
    Vi kan økonomisk godt klare, at en F1 lån måske ville stige. Vi har tænkt os, at nettobeløbet om måneden som vi sparer ved låneomlægningen ikke vil bruge som forbrug, men lægge til side som sikkerhed.

    – Er det i det hele taget en god ide at omlægge en ret godt 5% lån (vi har alligevel nok luft i økonomien)
    – Hvordan investerer vi det vi sparer bedst, uden at pengene er bundet på nogen måde?
    – Findes der F1 lån med afdrag på mindre end 30 år?
    – Jeg har hørt en del om F1 lån i Euro, at der skulle være en kursrisiko til stede. Men har Danmark ikke en fastkurspolitik DKK/Euro?

    mange tak for jeres input og svar!
    Fabrice

    #138228
    thsvForfatter

    Det er kursen nu der er afgørende!
    Jeres lån er formentlig i serie 2038:
    http://www.obligationskurser.dk/bonds/ShowStockInfo.aspx?StockId=484729
    så den nuværende kurs er lidt under 98, og dermed en mindre kursgevinst at hente.
    Jeg ville omlægge til et F1-lån, der refinansieres 1. april, da renten typisk er bedre efter nytår, end ved det store refinansieringscirkus i december.

    Jeres besparelse vil udgøre ca. 50.000 kr i renter det 1. år, så det er næsten 34.000 kr efter sklat, der kan afdrages mere på lånet.

    Jeg ville i jeres tilfælde vælge et flex-lån type T med vartiabel løbetid men fast ydelse. Jeres startløbetid kunne jo sættes efter samme nettoydelse som nu.
    Skal blot omregnes til en bruttoydelse på på ca. 40.000 i kvartalet mod de 44.000 kr I betaler nu. Det vil reducere jeres løbetid til ca. 23 år ved det nuværende renteniveau.

    Har ikke kendskab til de Euro-lån, men de er nok mest praktisk for folk med indkomst i Euro.

    #138230
    AnonymForfatter

    Overvej F1t. Derved er ydelsen konstant og løbetiden variere. Således kan man selv afgøre hvorlænge lånet skal kører. Ændring af ydelsen koster pt 500 kr hvis det skulle blive nødvendigt

    #138238
    AnonymForfatter

    Hej, tak for jeres svar.
    Hvad kan jeg regne med, hvor stor bliver bidragsprocenten i bedste tilfælde?

    Kan det set på nettobesparelsen per måned oberhovedet betale sig? 70% af lånet er privat, 30% som virksomhed (3-etagers hus, hvor stuetagen er registreret som virksomhed og lejes ud). En type-T lån ville jo have ca. 30-40% mindre rente og bidrag. Virksomhedsdelen af lånet kører jeg over en enkeltmandsvirksomhed beskattet med virksomhedsordningen. og her kan jeg trække 100% rentefradrag. Imod de 70% hvor der er de 33% fradrag i øjeblikket.

    Vi vil jo helt bestemt kunne mærke at vi ville afdrage mere, og have mindre rentefradrag. Jeg kan ikke lige overskue, om det kunne betale sig, netop fodi rentefradraget især i virksomhedsdelen bliver markant mindre. Ville besparelsen ikke bare blive spist op af en mindre skattefordel?

    mange tak!

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.