Realistisk eller ej?

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89792
    AnonymForfatter

    Min udenlandske kæreste (EU statsborger) er midt i en process hvor han er ved at flytte her til landet. I den forbindelse skal han have sin bil registreret her. Det vil, i følge skønsmæssige beregninger, koste ca. 60.000. Han har de 25.000 sparet op, men skal ud og låne resten. Vi har samtidig kigget på fast ejendom da jeg bor i en lille 1 væreslses lejlighed som vil blive lidt trang, hvis vi skal bo to her i længere tid.

    Min kæreste tjener ca. 350.000 om året før skat, mens jeg er på kontanthjælp i øjbelikket grundet længere varende sygdom og har 108.000 om året før skat. Jeg har derudover et forbrugslån, hvor jeg pt. skylder 55.000 og betaler af med 2000 kr om måneden. Ingen af os har børn.

    Vi er begge faldet for et hus udbudt til 1.100.000 som har været til salg i 5 måneder. Vi regner med, at det er realistisk at vi kan få slået ca. 100.000 af prisen.

    Min bankrådgiver har afvist overhovedet at kigge på det så længe mit forbrugslån ikke er betalt ud. Vi havde håbet på måske at finde en løsning, hvor vi kunne få huset finansieret sammen med mit forbrugslån plus udgifterne til at få min kærestes bil registreret så alt blev samlet i et lån.

    Nogen gode råd til, hvad vi kan gøre eller er det os der er helt urealistiske?

    #137450
    LMAForfatter

    I er urealistiske.

    – I søger om finansiering på 105-110% af boligens værdi.

    – du er et, undskyld mit ordvalg, dårligt papir i banken.

    – og din kæreste er således det stærkeste papir af jer to, men hans “CV i banken" er formodentlig ganske kort. De kender ham overhovedet ikke.

    – derudover er jeres gearing høj – ikke faretruende høj men høj. (Den ønskede gæld delt med jeres bruttoindkomster)

    – og endelig er jeres rådighedsbeløb næppe tilstrækkeligt.

    I skal dog have ros for, at den valgte lejlighed ligger i en opnåelig prisklasse. Men afvent nu lige lidt, og lad din kæreste lande i Danmark. Endelig vil du sikkert med tiden blive rask og derved få et fuldtids/deltids arbejde samt en fornuftig løn.
    Til den tid vil I formodentlig kunne få et ja til en lejlighed i den nævnte prisklasse.

    #137460
    AnonymForfatter

    Det tror jeg ikke I kan nøjes med, jeg kender flere der har måttet betale fra 95.000 kr og op til 125.000 kr og SKAT.dk SKAL have registreringsafgiften i COOL CASH !

    #137468
    AnonymForfatter

    Tak for besvarelserne.

    Vi er førstegangskøber og kender ikke meget til det at købe ejendom. Som det blev stillet op kan jeg godt se, at det ikke helt går an, men det er rart at høre, at det ikke er helt ved siden af.

    Vi havde også tænkt på måske at foreslå sælger at bibeholde den oprindelige pris (hvis vi kunne få et lån hjem på det) og i stedet for et afslag i prisen på 100.000 kunne sælger så give os 40.000 – 50.000 som vi kunne betale mit forbrugslån ud med. Jeg kender en anden som har brugt en sådan model ved køb af bolig, men ved ikke hvor udbredt det er. Måske nogen her har en idé om hvorvidt det er realistisk?

    Indlægget omkring bilen er dog lidt foruroligende. Det drejer sig om en Toyota Picnic 2.2 TD fra 1999 der har kørt 300.000 km nu. Nogle vil måske mene, at det er vanvittigt at betale så meget for at få den på danske plader, men en tilsvarende bil her i landet vil være dyrere og vi er i den situation, at vi faktisk flere gange har haft god brug for den flexibilitet bilen har med hensyn til stor bagageplads eller 7 sæder.
    Vi havde læst et sted på nettet at når en bil overføres til danske plader har man op til seks måneder til at afdrage i og da dette lød rimeligt taget i betragtning at det er store beløb folk skal af med har vi ikke tjekket med SKAT. Det er derfor noget af en ekstra streg i regningen, at jeg nu her læser at det skal betales kontant. Hvis det er tilfældet så er der lidt krise på vej her i det nordjyske!

    #137500
    MichaelForfatter

    Farlig model som næppe er lovlig. For det første skal I svare skat af pengene. Hvis I vil gøre det “under bordet" istedet kan det ikke indgå som et element i købsaftalen hvorved sælger kan nægte at give jer pengene i sidste ende – og I vil intet kunne stille op.

    Lad være…

    #137518
    AnonymForfatter

    Hej Ålborg.

    Som jeg læser dit indlæg, er du godt i gang med at tro at du/I kan komme til ”rigdom” ved at snyde/bluffe jeg dertil. Vær sikker på at Jeres projekt vil mislykkedes og I bagefter vil stå med en stor gæld, måske hver for sig og I som deraf vil forblive mindre bemidlet resten af livet. Til gengæld vil jeg tro, at du har en chance for at blive en god socialist.

    Jeg håber du ved hvad det vil sige at være på kontanthjælp — Sådan hurtigt fortalt, vil det sige du ikke må eje noget af særlig værdi, ej heller et hus. Med en indkomst på 108,000 kr. årligt minus skat og med et lån som du afdrager med 2000 kr. månedligt de næste ca. 3 år, kan du nok ikke hjælpe særligt meget til med faste udgifter og husholdningen. For at være ærlig, bliver der ikke til mange fedtemadder af din kontanthjælp.

    Dvs. det bliver din kæreste, som mere eller mindre skal klare alle udgifter, for en indkomst på 350,000 kr. minus skat. Jeg vil nødig være lyseslukker, men dit projekt er ganske urealistisk. Hertil skal du altså lægge risikoen for at din ven måske slet ikke kan trives i DK, han bliver arbejdsløs, samt Jeres forhold kan går i stykker. Og hvad bliver så resultatet — Ja, — Det kan du læse i afsnit 1.

    Med venlig hilsen Kimmer.

    #137528
    AnonymForfatter

    Jeg var ikke klar over, at metoden med at sælger giver køber et kontant beløb i stedet for et afslag i prisen egentlig var ulovlig. Jeg kender ikke meget til det at løbe og sælge bolig og er først nu ved at undersøge hvordan det hele foregår. Den ovennævnte metode er blot en vi hørte om havde været brugt. Jeg anede ikke, at det var ulovligt, men nu hvor i har gjort mig opmærksom på det vil vi selvfølgelig ikke gøre det.

    Jeg er også godt klar over, at min kæreste er det stærkeste papir her og at han sansynligvis vil stå som ejer 100% så længe jeg er på kontanthjælp.

    Angående den bolig vi havde kig på så har vi også lige i dag hørt at sælger har bedt om nogle måneder til at finde ud af, hvad han vil før mægleren fortsætter arbejdet med at sælge boligen. Det passer os sådan set fint da vi så har tid til at finde pengene til at få bilen registreret her i landet. Og når det er gjort kan vi så vælge at lægge penge til side til brug for udbetaling eller måske at få mit forbrugslån betalt ned. Forhåblig passer det tidsmæssigt med at vi stadig har en mulighed for at få den pågældende bolig.

    Hvis vi sørger for at få udgifterne til bil registreringen betalt, hvad vi i så råde os til at gøre derefter. Hvis vi har mellem 5.000 – 8.000 hver måned i overskud (det varierer da min kærestes indtægt ikke er ens hver måned) skal vi så betale mit forbrugslån ned eller skal vi lade det fortsætte som hidtil med 2000 hver måned og så lave en lille opsparing så banken kan se, at vi har noget af udbetalingen/diverse udgifter ved at købe?

    Tak for alle de gode indlæg. Det er rart at blive lidt klogere på disse ting da vi er lidt på bar bund.

    #137544
    Grøn_BjørnForfatter

    hej aalborg

    ganske rigtigt som de andre siger, så er det urealistisk.
    jeg er fornylig blevet forhånds-godkendt til købe bolig for 1.5 mio

    ingen gæld
    indtjening 500.000 brutto
    opsparing 250.000
    dvs ca. 2,5 gange med brutto indtjening + opsparing kan jeg låne for alene.

    hvis vi bruger samme udregnings metode i jeres tilfælde:

    458.000 x 2.5 = 1.145.000
    din kærestres opsparing = 25.000
    minus din gæld = 55000
    minus det din kæreste skal låne til afgiften på bil = 60.000 (tror det meget mere)
    i skal kunne tilsammen have et rådighedsbeløb på ca. 8500 efter faste udgifter
    i har ingen penge til udbetaling og skal låne 105 % finansiering
    hvad med penge til møbler,flytning, renovering el. uforudsete udgifter i skal nok også oprette en kassekredit?

    kan du se hvor urealistisk det er? start hellere med leje eller finde en andelsbolig hvor i kan spare op og til du evt finder arbejde. Det vil være spild af din samt sælgers tid og satse alt på den bolig.

    #137554
    AnonymForfatter

    Har du undersøgt med kommunen, om din kæreste ikke får forsørgelses-pligt for dig, hvis I flytter sammen? I så fald er der risiko for, at du mister din kontanthjælp.

    #137562
    AnonymForfatter

    Så vidt jeg ved er det kun, hvis vi gifter os – http://www.familieadvokat.dk/Emner/421.html – og det har vi ingen aktuelle planer om at gøre endnu.

    Hvis jeg modtog boligsikring ville den ryge sig en tur da han ved at flytte ind her naturligt anses for at bidrage til huslejen, men jeg modtager ikke boligsikring og får heller ikke ekstra kontanthjælp grundet høj husleje eller ligende.

    Jeg kan godt forstå de indlæg der mener, at det er alt for tidligt at købe noget – og det er måske også fornuftigt at vente. Vi tænkte blot, at da lejligheden her er for lille til to mennesker (et-værelses lejlighed på 40m2) på længere sigt. Min kæreste arbejder hjemmefra og det foregår så fra køkkenet indtil vi finder noget størrere. Hvis vi skal have en størrere lejlighed der ikke er alt for dyr er der lang ventetid i boligselskaberne. Vi kan vælge at leje privat, men huslejen vil da være så høj at vi reelt ikke er meget under, hvad det vil koste at have ejen bolig og muligheden for at lægge en den til side til senere at købe bolig er minimal. Det var de overvejelser vi har gjort os.

    Vi er begge indforstået med at det vil gå fint nok med min lejlighed i et halvt års tid – men hvad bør vi gøre i det halve år, hvis vi påtænker at købe til den tid – opsparing eller betale forbrugslån ud?

    På forhånd tak,

    #137700
    thsvForfatter

    Det er ikke realistiskt at ville købe bolig som kontantshjælpsmodtager!

    Kontanthjælp gives jo netop til personer, der ikke har anden mulighed for at forsørge sig! Man må blandt andet ikke have en formue på over 10.000 kr, men gerne en bunden formue i f.eks. et hus eller en andel, der ikke umiddelbart kan belånes.
    Når du har en så god økonomi at du overvejer huskøb, kan du ikke modtage kontanthjælp, og det er uanset årsagen til kontanthjælpen.
    En samboende bliver efter 3-5 år sidestillet med en ægtefælle, ligeledes sidestilles I med et ægtepar hvis I får børn sammen.

    Syntes meget hellere, at I skulle finde en større leje-bolig, hvor I begge kan bo, ellers må din ven købe ejendom alene, og blive godkendt uden din indkomst.

    Så jeg synes bestemt du skal tale med din sagsbehandler på kommunen om din fremtid først, før end I overvejer at gældsætte jer sammen.

    #137714
    AnonymForfatter

    En samboende bliver efter 3-5 år sidestillet med en ægtefælle, ligeledes sidestilles I med et ægtepar hvis I får børn sammen

    Er du sikker på at dette er rigtigt?

    Mig bekendt får en, der opfylder reglerne for at få kontanthjælp, da denne hjælp selv om partneren tjener nok så mange penge eller er nok så rig. Selvfølgelig bliver der skåret i evt. boligsikring eller børnepenge, men da ikke i selve bistandshjælpene eller er der kommet nye regler, som jeg ikke kender.

    Hvor stammer reglen om 3-5 år fra?

    På forhånd tak for svaret.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.