Renteopgørelse ved omlægning af lån

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89739
    AnonymForfatter

    I forbindelse med omlægning af lån søger jeg svar på følgende eksempel.

    Der optages et fastforrentet 30-årigt obligationslån på 7% på 1 mio kr. Umiddelbart efter første års renter er betalt omlægges lånet. Spørgsmålet er så hvad man faktisk skal betale i renter i det ene år lånet har stået på.

    Jeg går ud fra obligationslån beregnes som annuitetslån, dvs. efter formlen:
    y = G * r/(1-(1+r)^-n). Fra rentesregning i gymnasiet husker jeg at man i annuitetslån betaler størstedelen af de samlede renter tidligt i lånet. Opsiges lånet tidligt betaler man vel derfor mere i rente end man egentlig burde?

    I ovenstående eksempel med annuitetslån bliver renteydelsen 80586 kr det første år. Rent faktisk burde man vel betale 7% af 1 mio, altså 70000 kr.

    Håber på en opklaring

    #136800
    thsvForfatter

    Ved ikke hvor du har lært den formel?

    Men renten er altså ca. 70.000 kr det 1. år, det er nok ydelsen incl. afdrag du har beregnet?

    #136814
    AnonymForfatter

    Formlen stammer fra renteregning og beskriver afdragsprofilen for et annuitetslån – overraskende nok kendte min bankrådgiver heller ikke til den…

    Grunden til jeg er gået ind i denne undersøgelse skyldes at jeg på tabellen over mine terminer kan se at jeg betaler mere i rente og bidrag (ingen afdrag)end hvad der svarer til procentsatsen på lånet beretter. Dette kunne evt. forklares med profilen opnået ved annuitetsprincippet, men nu er jeg så støt på punktet der hedder bidrag. Jeg betaler 0,5% i bidrag om året, og jeg har endda skrevet under på at realkreditten kan ændre sats og betingelser for bidrag…. Kan nogen forklare mig, hvorfor man betaler “bidrag" og hvad der lægger bag?

    Når jeg lægger bidragssatsen til procentssatsen passer det meget godt med summen af mine terminer, men kan stadig ikke selv regne mig frem til mine renteydelser.

    Er jeg den eneste der undrer mig over, hvordan kreditforeningen udregner ens dyre lån?

    #136816
    thsvForfatter

    Jeg kender skam godt formlen, men den angiver jo ydelsen incl. afdrag pr. termin.

    Og ja, du betaler bidrag til kreditforeningen, som dækker adm.omk. og evt. risiko for at pantet går på tvangsauktion.

    Rente+Bidrag bør være ca. 75.000, hvis lånet er på en mill. ligeud.

    #136818
    AnonymForfatter

    Tak for svarene, det var faktisk hvad jeg håbede at høre.

    Jeg er dog noget træt af at erfare man betaler 0,5% i bidrag til admin.omkostninger og forsikring fra kreditforeningens side mod konkurser – det vil jeg nok mene burde være inkluderet i den faktiske rente man betaler!

    #136820
    LMAForfatter

    Bidraget/adm.omkostninger/default-risiko m.m. kan på ingen måde være inkluderet i obligationsrenten. Renten på de 7% går direkte – udenom kreditforeningen til investor – dvs. obligationsindehaveren.

    Det er jo reelt ikke kreditforeningen du låner pengene af, kreditforeningen er reelt blot “mellemmand".

    #136822
    AnonymForfatter

    Tak for info LMA, man lærer noget nyt hele tiden. Obligationslån er ikke min verden, men de påvirker den jo alligevel daglig… Dejligt med et kvikt “panel". Tak for det.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.