De store bankers pensionsreserver er væk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89558
    AnonymForfatter

    De store bankers pensionsreserver er væk
    16-02-2009 08:15 af Stine Godsk

    Se de bedste investeringsforeninger
    Læs også

    Skatteudspil vil dæmpe pensionsopsparing
    Pensionsselsskaber afviser kapitalmangel
    Pensionsselskaber plukker kunder med høje gebyrer
    Den økonomiske buffer for pensionskunder i Nordea og Danske Bank er væk. Derfor er det ikke et dårligt tidspunkt at skifte pensionsordning fra ydelsesgaranti til markedsrente nu.

    Gennem de fede år havde Danske Bank og Nordea samlet pæne, økonomiske reserver sammen til deres pensionskunder. Sidste år faldt de samlet set med 21 mia. kr., og reserven er derfor reelt væk.

    Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

    Reelt ingen penge

    Nordea Liv og Pension og Danica Pensions regnskaber er blevet gennemgået af forsikringsmægleren Willis for Jyllands-Posten.

    I 2007 var Danica Pensions reserver på 13,5 mia. kr. (8,5 pct.) – i 2008 var de faldet til 1,6 mia. kr. (0,9 pct.).

    Nordea Liv og Pension havde i 2007 en reserve på 10,3 mia. kr. (12,3 pct.) – i 2008 var den nede på 1,2 mia. kr. (1,3 pct.)

    “Det vil tage flere år at genopbygge reserverne. Det betyder, at der vil gå en del tid, inden man som kunde kan forvente at få fornuftige afkast igen," siger adm. direktør i Willis Lars Gundorph til Jyllands-Posten.

    Overvej pensionsordningen

    Anbefalingen til de traditionelle pensionskunder med ydelsesgaranti lyder derfor, at de bør overveje at skifte til en ordning med markedsrente.

    “Der bør være gode muligheder for en væsentlig bedre forrentning i miljøet med markedsrente de kommende år, og det er muligt at vælge en konservativ aktieandel og dermed en begrænset risiko," siger Lars Gundorph fra Willis.

    Underdirektør i Danica Pension Kristoffer Borsk er grundlæggende enig.

    “Bufferne er barberet ned i 2008, og lige nu har vi en lav kontorente. Alt andet lige vil der gå nogle år med en kontorente en spids under de opnåede afkast, fordi reserverne skal genopbygges," siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:

    “Derfor kan man i hvert fald ikke sige, at det er et dårligt tidspunkt at skifte til markedsrente, hvis ens temperament er til det."

    #135090
    AnonymForfatter

    Kan vi i det mindste enes om, at det økonomiske system ikke fungerer mere. Total nedsmeltning og Armageddon.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.