Tilskrivning af rente på indlån.
-
Indlæg -
Jeg håber det er okay med et helt generelt spørgsmål om hvordan banker tilskriver rente på indlån.
Mig bekendt tilskriver banker kun rente på indlån en gang årligt, ved nytår. Hvis jeg 1/1 indsætter 1000 kr. på en konto der giver 5% p.a., så vil jeg mene at jeg får 1050 kroner i hånden hvis jeg hæver dem 31/12 (jeg ser bort fra gebyrer og tilsvarende tyverier).
Hvis jeg i stedet hæver pengene efter et halvt år, kan jeg så tillade mig at se lineært på det og forvente at få 1025 kr, eller er det mere avanceret end som så?
Såfremt det ikke er så enkelt, hvordan regnes det så ud?
Er der forskel på hvordan bankerne gør det, eller er der en fast markedsstandard for det?
På forhånd tak
Thomas
Bankerne tilskriver rente dagligt – men udbetaler normalt renten den 31/12.
Ved aftaleindlån udbetales renten dog ved periodens udløb.
Hej
Nogle banker tilskriver også rente hvert halve år, mens andre gør det det hvert kvartal. Og som Gummisko skriver det, så tilskrives renten på aftaleindlån ved aftaleindlånets udløb.
De fleste banker regner med faktisk/faktisk antal rentedage (tæller = faktisk antal dage, hvor pengene står på kontoen, og devisor = årets faktiske antal dage), d.v.s. at står der f.eks. kun penge i februar måned, så får man kun rente i 28 dage (ikke-skudår). Nogle banker har også et renteår, hvor der regnes med rente i årets faktisk antal dage, mens selve renteåret (altså devisor) er på 360 dage, d.v.s. hver måned er på 30 dage. De fleste banker har også en regel om, at visse rentebeløb ikke tilskrives – d.v.s hvis årets samlede rentebeløb er meget lille, f.eks. 10 kr.
Banker skal i øvrigt oplyse om deres effektive rente på indlån (til forbrugere) på deres rentetavler og kontoudtog. Netop da den effektive rente tager højde for årets antal rentetilskrivninger.
MVH/Nuser
Vores bank benytter 1/4-årlig rentetilskrivning, men korrekt at mange banker kun tilskriver rente en gang årligt.
Vil det sige jeg skal igang med vækstformlen og regne med 360 terminer, med en rente der er tilpas lille til at de samlede årlige rente bliver 5% ?
Det jeg prøver at få overblik over, er hvad der sker samlet set hvis jeg hæver undervejs.
Hvad bliver totalen hvis jeg finder en konto der giver 5% om året. sætter 1000 kroner ind 1. januar, hæver 500 kroner efter et halvt år og venter til nytår hvor jeg lukker kontoen?
Hvis man bruger folkeskolens simple lineære formel:
Renteindtægten = Kapitalen * rentesatsen * antal dag på kontoen / antal dage på året
Så får jeg følgende:
De 500 der står på kontoen hele året giver 500 * 0,05 = 25 kr i rente
De 500 der hæves efter et halvt år giver 500 * 0,05 * 180/360 = 12,50 kr i rente
Samlet rente: 37,50 kr.Alternativt kan jeg bruge vækstformlen:
Kn = K0 * (1+r)^n
Ved daglig rentetilskrivning regner jeg med 360 terminer. En rentesats på 0,013553742% over 360 terminer giver en effektiv årlig rente på 5%
I så fald ser regnestykket således ud:
Først står der 1000 kr på kontoen i 180 terminer, herefter står der 500 mindre de resterende 180 terminer.
K180 = 1000 * 1,00013553742^180 = 1024,70 kr.
Jeg hæver 500 så saldoen bliver 524,70 og tager 180 terminer mere:
K180 = 524,70 * 1,00013553742^180 = 537,65 kr.
Det giver så en årlig renteindtægt på 37,65 kr.
Er jeg helt på vildspor?
Ja, du er helt på vildspor.
Hvis dine 1000 kr står i 180 dage til 5 % vil din rente være:
1000 kr * 5% *180/365 , eller lidt under 25 kr.
ved 4 årlige rentetilskrivninger vil den effektive rente jo blive = 1,0125^4 = 5,1% årlig rente.
Den daglige rente vil (hvis der er 360 dage på et år) være (1.05)^(1/360) – 1 som ca er lig med 0,0001355 eller 0,01355%
Men hvis du skærer ved præcis et halvt år, er det lettere at regne med den halvårlige rente som er på (1.05)^(1/2) – 1 dvs. ca. 0,0247
Derfor vil dit renestykke hedde:
1000(0,0247)+500(0,0247) eller blot 1500(0,0247) dvs. ca. 37,04 kr.Du får derfor 37,04 kroner i rente, hvis du lader 1000 kroner stå et halvt år til en årlig rente på 5%, og derefter hæver 500 kroner så der nu står de resterende 500 kroner i yderligere et halvt år til en årlig rente på 5%.
Tak UFO99, så tror jeg at 10-øren er faldet. De forskellige renteindtægter kommer ikke med undervejs, banken går blot på selve rentetilskrivningsdagen ind og kigger på perioden der gik og hvilke saldi der var i hvor mange dage.
Jeg prøver lige en regning hvor jeg hæver lidt i ny og næ:
Jeg starter med de 1000 kroner fra før, den 1/1. Efter 60 dage hæver jeg 200 kroner så saldoen er 800. Efter yderligere 100 dage hæver jeg 500 kr så saldoen er 300 kroner. De 300 kroner får lov at stå urørt på kontoen indtil nytår.
Det giver en rente på:
1000*1,05^(60/360)-1000 = 8,16 kr.
800*1,05^(100/360)-800 = 10,92 kr.
300*1,05^(200/360)-300 = 8,24 kr.
Samlet rente: 27,32 kr.Hvis banken har halvårlig tilskrivning af renter, laves udregningen bare efter et halvt år.
Det er ihvertfald sådan jeg forstår det du siger.
Hvorfor ikke have to indlånskonti hvor penge flyttes imellem, lad os sige hver 3. måned. På den måde vil jeg/I kunne få rentetilskrivning 1/4 årligt, og dermed en højere effektiv årlig rente ?
Du får vel kun tilskrevet renter i utide hvis du nedlægger kontoen? Princippielt kan du du godt gå i banken en gang om ugen, lukke din konto og få indestående plus renterne for den uge udbetalt, oprette en ny konto og sætte hele molevitten inkl. renterne ind igen, men i praksis vil fortjenesten nok blive ædt op i gebyrer for at oprette og nedlægge kontoen.
Der vil ikke være nogen fordel af at skovle pengene frem og tilbage mellem to konto du ikke lukker, for renten tilskrives først til nytår. Om du får rente af en beløb 180 dage på en konto og 180 dage på en anden, eller om du bare tager 360 dage på en konto bør ikke give nogen forskel.
Jeg håber jeg fik citatfunktionen til at snuppe det rigtige..
Jeg er nået frem til at ovennævnte måde ikke kan være korrekt.
Nyt eksempel:
Jeg opretter en konto med 1000 kroner på 1/1. Efter et kvartal hæver jeg 200 kroner. De resterende 800 kroner får lov at stå året ud hvorefter kontoen lukkes.
1000*1,05^(1/4)-1000 = 12,27 kr.
800*1,05^(3/4)-800 = 29,82 kr.
Samlet: 42,09 kr.Alternativt, jeg opretter en konto med 800 kr der står uberørt hele året. Jeg opretter en ekstra konto med 200 kr på, som jeg hæver efter et kvartal.
800*1,05-800 = 40 kr.
200*1,05^(1/4)-200 = 2,45 kr.
Samlet: 42,45 kr.Der burde ikke være forskel på de to måder at gøre det på, og derfor er jeg nået frem til at det ikke kan være sådan bankerne gør.
Jeg tror bankerne gør således:
Årlig rente er 5%. Der er 360 rentedage på et år. Det giver en dagsrente på 5%/360 = 0,01389%
Hver aften når bankdagen er slut, tager banken saldoen på kontoen og ganger med dagsrenten. Denne rente indsættes i princippet på en skjult uforrentet rentekonto der er tilknyttet din konto. Det gentages dag for dag, og når vi når nytår får du det der står på den skjulte rentekonto i rente.
Jeg tager eksemplerne igen:
1000 kr ind på en konto, 200 kr hæves efter et kvartal og herefter røres kontoen ikke længere.
I 90 dage står der 1000 kr. Det giver 90*1000*0,01389% = 12,50 kr ind på rentekontoen.
Herefter står der 800 kr i 270 dage: 270*800*0,01389% = 30 kr.
Samlet rente: 42,50krMetode 2 med to konti, en med 800 uberørte og en med 200 i et kvartal:
360*800*0,01389% = 40 kr.
90*200*0,01389% = 2,50 kr.
Samlet rente: 42,50 kr.Jeg håber det giver mening?
Det er forkert UFO!
Vores bank har beregnet renten således:
Rentedato 22/12, rente i 10 dage af 80.000 kr ved 5,25% = 114,75 kr.
Dette passer perfekt = Beløb*rentedage/dageIåret=80.000*10/366.
Ved din metode burde renten bliver renten kun 111,92 kr.I det tænkte eksempel med præcist et halvt år vil renten være:
af de 500 hele året 25 kr
af de 500 i et halvt år = 12,50 kr
Samlet rente derfor 37,50 kr.
Jeg har ikke forstand på hvordan bankerne tilskriver renterne. Jeg antager blot at de følger almindelig rentesreging.
Hvis 80.000 kr. står i banken i 10 dage til en årlig rente på 5,25% i rente per år (360 dage), gælder denne beregning for renterne:
80.000kr * (1,0525^(1/360))^10 = 80.113,79 kr. dvs. på 10 dage får man 113.79 kr. i rente.
Det kunne også regnes som:
80.000kr. * 1,0525^(10/360)
Det betyder dermed at efter 360 dage (1 år.) har man:
80.000kr. * 1,0525^(360/360) = 80.000kr. * 1,0525 = 84.200kr.
Hvis den daglige rente var på 5.25%/360 = 0,0144% ville du efter 10 dage have:
80.000kr. * (1+0,0525/360)^10 = 80.116,74kr. dvs. 116,74kr. i rente.
Rettelse:
Jeg glemte den 16. februar i mit første indlæg, at du ikke havde hævet renterne. Selvfølgelig bør du også have renter af ikke udbetalte renter. Dit indlæg 16. februar før mit første indlæg må være korrekt matematisk set.Men igen, jeg ved ikke hvordan bankerne vælger at lave regnestykket.
Min bank beregner faktisk renter af reelt antal dage, beløbet har stået i banken og et år er 365/366 dage. De 360 dage er et levn fra tiden før EDB-alderen.
Og bankerne oplyser den rentesats de beregner med.
Ved 4 årlige tilskrivninger i 2009 med 4% på 100.000 vil renten derfor være:
Saldo Dage Rente
100.000,00 90 986,30
100.986,30 91 1007,10
101.993,40 92 1028,32
103.021,71 92 1038,68
104.060,40Du vil altså opnå ialt 4,06% i rente med renters rente.
Se bare tabeller over boliglåns effektive rentesats og sammenlign med bankens oplysninger!
8,0 % på bankens hjemmeside giver 8,24% i eff. rente ved 4 årlige tilskrivninger.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.