Hvor meget mere skal jeg spare op til bolig?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89551
    AnonymForfatter

    Hej.

    Jeg er 29 år og benytter kun netbank og har kun haft kontakt med min bank 2 gange de seneste 10 år – hvilket var for at få skiftet VISA-kort pga. mistanke om at andre havde luret kortoplysningerne. Jeg har en vis skepsis overfor banker og lign. og benytter i dag de banker der giver mig færrest omkostninger.

    Jeg vil gerne købe en ejerlejlighed i fremtiden til ca. 1 million og har sparet 165000 indtil videre. Jeg er alene og der er ikke udsigt til andet.
    Jeg har ingen gæld men heller ikke andre indkomster end lønindkomst – udover noget rente i mindre stil.

    Indtægter
    Arbejde: 24000 før skat -> 14250 efter skat (plejer at få skat tilbage)

    Udgifter.
    Fraregnet nuværende boligomkostinger (incl. varme, el osv) samt internet er mine nuværende udgifter lige under 5000 kr. pr. måned. Det dækker mad, forsikring, gaver, telefon, webhosting, tøj, transport, bøger og cafebesøg. Jeg har ingen bil.

    Som jeg ser det giver det 9250 kr. til rådighed til den nye bolig, hvilket skal dække alt vedr. boligen: renter, afdrag, el, varme, vand, internet, ejendomsskat (har jeg glemt nogle omkostinger?)

    Er det nok til at kunne låne forskellen på ca. 835000 (1000000-165000)?
    Ville det være en markant fordel at spare yderligere 35000 op og så undgå et banklån og så alene have et realkreditlån på 800000?

    På forhånd tak og hvis der falder et godt forslag af vil jeg blive glad.

    #135026
    thsvForfatter

    Ja, du har glemt 2 vigtige poster!
    Fællesudgifter og Ejd.værdiskat!

    Syntes absolut, at en lejlighed til en million lyder fornuftigt med din indkomst.
    Du behøver formentligt intet boliglån, men kan nok nøjes med en kassekredit, medmindre banken tilbyder en boligkredit med god rente.

    En lejlighed til en mill.:
    http://www.boliga.dk/map.aspx?id=325877
    Prioritetslån 77.000 (nok mindre i dit tilfælde med højere udbetaling)
    Heraf renter 66.000 (skattefordel ca. 22.000)
    Fælleudg. 25.900 (meget dyrt, incl. afdrag på fælleslån), typisk 12-15.000
    Ejd.skat 3.000
    Ejd.værdiskat 6.300 (modregnes på selvangivelsen)
    Varme 5.100
    Vand 0,- (incl. i fællesudg.)
    Alle disse tal kan aflæses fra salgsopstillingen.

    Men læg et budget og vend det med dit netbank, så kan de nok hjælpe dig med belåningen.

    #135030
    AnonymForfatter

    Ja det er også lige til øllet – Nu må du købe for 3 gange årsløn + opsparing, hvilket lige rækker til 🙂

    #135050
    AnonymForfatter

    Tak for begge svar.

    Jeg er ikke så vant til økonomiske situationer i den størrelsesorden, men jeg kunne læse på BoSols indlæg, at det lå lige til højrebenet i mit tilfælde.

    Jeg har fået læst op på fællesudgifter og ejendomsværdiskat – tak, det var super input.

    Min taktik fortsat vil være at se nærmere på boligprisernes udvikling i området som pt. er på vej ned og ellers holde øje med om der skulle komme noget usædvanligt godt på markedet, som kan slås ned i pris til min prisramme. Imens sparer jeg mere op – flytning, maling osv. koster også.

    God weekend

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.