Bankgæld i bil kontra forsikring

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • HalliHalloForfatter
    Indlæg
  • #89352
    HalliHalloForfatter

    Kort beskrevet:

    En kammerat til mig har været så letsindig at købe sig en ny bil til 1/4 mill kroner på afbetaling, hvor banken så selvfølgelig har pant i bilen. Forsikringen koster hele 14.000 kr. årligt.

    Jeg har rådet ham til at lade hans mor stå som bruger af bilen samt lade den forsikre for kun 4.000 kr. årligt eller endnu lidt mindre. Min kammerat fortsætter så i givet fald om ejer?

    Mit spørgsmål: Kan banken evt. have noget imod at der kommer en anden bruger på og en anden forsikring? Eller kan der blive problemer med det pantebrev, der velsangtens må være blevet tinglyst i “Bilbogen" el. hvad det nu hedder?

    Jeg ved godt at han eller jeg bare kan spørge i banken, men kunne jo være at nogen herinde er inde sådanne nogen juridske problemstillinger?

    #132824
    NultopskatForfatter

    Din foreslåede framgangsmåde er KUN lovlig såfremt din kammerats mor også rent faktisk ER den, der bruger bilen..

    Det har været tilfælde, hvor forældrene proforma ejede bilen og “barnet" kørte galt…Det hedder forsikringssvindel og forsikringen dækker derfor kun skade forvoldt på andre.

    #132826
    HalliHalloForfatter

    Jo, det er rigtig nok, men det er jo kolossalt svært at kontrollere. Jeg har ikke indtrykket af at det er noget politiet tager særlig alvorligt. Har hørt om nogen som havde indreg. mere end 3 biler.

    Hvis vi antager at moderen kører 51% og sønnen 49% i den, så er det vel i realiteten
    moderen, der skal stå som bruger af bilen.

    Er du hel sikker i din sag?

    Og kræver det ikke ændring af pantebrev, tinglysning m.v. med ekstra omkostninger til følge, men hvis han kan spare 10.000 kr. pr. år, så er der jo lidt at tage af.

    Måske nok at banken får kopi af ny police eller hvad?

    #132830
    AnonymForfatter

    Nu er politiet nok det mindste problem her. Hvis der er tale om forsikringssvindel vil forsikringen ikke dække bilen = 250 k muligvis ud af vinduet.

    Værre bliver det dog hvis man slår en ihjel eller andet alvorligt som ansvarsforsikringen vil dække. Her kan man nok godt regne med at forsikringsselskabet vil kræve pengene af dig efter de har udbetalt forsikringen til den skadeslidte.

    Du har da ret i at det kan være svært at bevise, men problemet er kæmpestort hvis uheldet er ude.

    Hvis det kun er din kammerat der er ejer af bilen, skal der ikke umiddelbart tinglyses noget nyt bilejerpantebrev.

    #132834
    AnonymForfatter

    Forsikringsmæssigt er der intet problem i kun at stå som bruger.
    Du optjener bare ikke ansinitet (staveplade..)
    Når man så bliver 26-28 år kan man så starte sin egen forsikringsgang
    og derved have sparet en del i “barndomsårene" da forsikringen faldet betydeligt
    når man er over 26-28 år (forskellige grænser).
    Der er da ikke nogen der gider betaler 15-50.000 kr i bil-forsikring om året
    med mindre man ikke undersøger sagerne lidt nærmere.

    #132844
    HalliHalloForfatter

    Det jeg tænker på er om banken sikrer sig at de får besked fra forsikringsselskabet, hvis der f.eks sker en skade, f.eks en totalskade eller bliver stjålet og erstatningsbeløbet skal udbetales. Så vil banken vil gerne have sine penge direkte fra forsikringsselskabet, så de er sikker på at de ikke bliver snydt. Det må de vel have sikret sig skulle man tro. Eller forholder det sig ikke sådan?

    Jeg mener om alle forsikringsselskaber er forpligtet til at give besked til panthaverne? Eller kan nogen nægte at gøre det.

    Håber I forstår hvad jeg mener? Altså: Har banken sendt brev til forsikringsselskabet med anmodning om underretning eller rettere bliver det indføjet i policeteksten at pengene skal gå til dem, hvis der sker en relevant forsikringsbegivenhed, f.eks ved totalskade eller tyveri?

    #132846
    AnonymForfatter

    Det vil banken helt sikkert ikke acceptere!

    Problemet er at hvis bilen bliver (total)skadet dækker forsikringen kun pro rate, eksempel:

    Bilen bliver totalskadet og forsikringen skal udbetale kr. 250.000 vil/skal de kun udbetale forholdsmæssigt = 4000 (morens præmie) /14000 (“rigtig" præmie) * 250.000 kr. = 71.400.

    Hvis banken har pant i bilen bliver de orienteret om ændringer i forsikringen, fx. hvis den bliver opsagt (eller forsikringstager).

    Så glem alt om jeres lille nummer!

    #132852
    AnonymForfatter

    Hej,
    Helt enig med de “fornuftige" folk der skriver :"Drop idéen".
    Jeg arbejder med forsikring og ved det er noget forsikringsselskaberne går meget op i, i tilfælde af størrer skader i alderen 18-25 år.
    Og ganske rigtig beskrevet vil der blive tale om en Prorata erstatning – altså nedsat erstatning. Dog vil forsikringsselskabet altid have pligt til at betale panthaver, men du kan være 110% sikker på de sender regningen videre til din kammerat.

    Mit bedste råd vil være at ringe til ALKA forsikring. Her har man indgået samarbejde med arrangører af et kursus der hedder “Respekt for fart". Et 1 dags kursus der foregår i vejle og koster ca. 3500 at deltage på. Ved deltagelse på dette kursus, fjerne ALKA det indbyggede alderstillæg samt giver 2 års anciennitet.

    I de tilfælde jeg har set beregnet, kan en 18 årig faktisk kaskoforsikre en “almindelig bil" f.eks VW Golf 1,6 til under 7000kr.

    Ellers er der selskaber der samarbejder med forskellige bilmærker, hvor det også er muligt at opnå en fornuftig pris. Codan samarbejder f.eks. med VW, Toyota, Audi og en del flere mærker. Undersøg det..

    Under alle omstændigheder, drop idéen med at fifle med brugeren! Forsikringsselskabet skal nok finde ud af det. Og desværre først når skaden er sket.

    Med venlig hilsen
    Insur

    #132856
    HalliHalloForfatter

    Problemet er at han ikke kan betale afdragene længere og så få banken jo slet ingen penge.

    Og så var det at moderen ville “leje" bilen af ham mod at han så selv af og til låner sin egen bil tilbage. Og så skal hun da selv have bilen forsikringen, og det kan da ikke være ulovligt.

    Mange har svaret, den ene siger at det kan man, den næste siger det kan ma ikke, så hvad skal man tro på.

    #132858
    HalliHalloForfatter

    Til Insur: Du virker til at vide hvad du taler om. Et lille spørgsmål mere, hvis du kan svare på det, så ville jeg blive meget glad:

    Vi er vel enige om at en familie godt må have mere end 1 bil.

    Og hvordan skulle de egentlig kunne finde ud af det, hvis nogen evt. ville snyde lidt?

    Det hele er jo en skønssag, så jeg kan ikke se at de nogensinde vil kunne finde ud af det, hvis en søn eller datter for den sags skyld skulle komme til at smadre bilen, og blot siger på en evt. forespørgsel fra forsikringsselskabet, at han eller hun kun af og til kører i sin egen bil, da moderen eller faderen bruger den overvejende, dvs. mere end 50%. Dette er da ikke snyd. Er jo påstand mod påstand, hvor ankenævnet i sådan en sag til enhver tid vil give forsirkingstageren ret og med rette, da det ikke kan bevises hvem der har kørt mest i bilen. Så skal der vel fremskaffes vidner af forsikringsselskabet?

    #132860
    KrisserForfatter

    Jeg tror du overvurderer din egen retsstilling. Forsikringsselskabet skal ikke endegyldigt bevise at svindelen (tyveriet) har fundet sted; de skal blot godtgøre det, hvilket i den anførte situation vil kunne gøres af enhver jurist med blot et mindstemål af kendskab til loven. Bilen ejes jo helt klart af din ven og ikke din vens moder. Det ses jo både af registreringsattesten og lånet. Eventuelle aftaler indgået mellem din ven og hans moder kan uden problemer tilsidesættes, og kan endda vendes til et bevis mod din ven, da sådanne aftaler er atypiske.

    Hvis ikke din ven kan betale lånet, må han enten spare andre steder, eller sælge bilen. Forsikringssvindel er ikke en brugbar løsning, og kan i værste tilfælde resultere i en milliongæld og en plettet straffeattest.

    #132864
    thsvForfatter

    Forstår ikke problemstillingen!

    Hvis din kammerat har råd til at købe en bil til 250.000 kr, så må han jo have sat sig ind i de forskellige omkostninger, og 14.000 i forsikring er da småting i forhold til værdien af bilen kontra selskabets risiko ved en ung mand i en ny (hurtig) bil.

    Men ja, undersøg dog muligheden for Alkas forsikring med kursus og sort boks i bilen.

    Alternativt kan jo forhøre forsikringsselskabet om, at han komme under moderens forsikring, da der jo godt kan være en ejer og en bruger, men kræver vist samme folkeregisteradresse minimum.

    #132880
    HalliHalloForfatter

    Du har ret, han har handlet overilet uden at vide om han havde råd til at have den, og det har ikke, der er en lille mulighed hvis han kunne slippe 10.000 kr. billigere i forsikring.

    Hvad vil banken egentlig sige hvis han kører ned og stiller den på pakeringspladsen foran banken og går ind og afleverer nøglerne til bestyreren og siger værsgo her er nøglerne, prøv at sælg den og modregn provenuet i min gæld? For jeg kan ikke overskue det mere, da jeg sikkert mister mit arbejde p.g.a. nedskæringer.

    Kører bestyren så hjem i bilen om aftenen og har sig en billig bil indtil han kan sælge den eller siger de at det må han selv ordne.

    #132882
    HalliHalloForfatter

    Krisser siger det er svindel, men hvis han ikke selv kører i bilen og moderen gør det, så skal hun da stå som ejer af den. Men så mener du at han ikke selv mere må køre i den – men så bliver det vel skrevet ned i policeaftalen.

    Har spurgt før om forsikringsselskabet underretter panthaver om ændringer som opsigelse og totalskader, men ingen har svaret konkret.

    Endnu engang – der er ikke tale om svindel overhovedet. Jeg vil selvfølgelig kontakte hans bank en af dagene for at høre hvilke muligheder han har, men syntes bare at jeg gerne ville foregribe det lidt, så jeg ved hvad jeg taler om. Ligesom jeg vil kontakte hans forsikringsselskab. Grunden skyldes at han desværre ikke har så meget forstand på økonomi altså pengesager i al almindelighed, og derfor vil jeg gerne gøre det så godt for ham som muligt, det er vel forståeligt nok – alt sammen indenfor lovgivningens rammer naturligvis.

    #132886
    HalliHalloForfatter

    Jeg mente selvfølglig stå som bruger, da hun selvfølgelig ikke vil overtage sønnens gæld, men blot give ham penge for at låne den.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.