Kreativt regnestykke
-
Indlæg -
Ifølge Amagerbankens hjemmeside, kan man spare 40% ved at tage et andelsboliglån med 30 års afvikling, hvoraf de 20 år er afdragsfri.
Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men det passer selvfølgelig også lige så meget som “gebyrfri hverdag".
Her er sandheden:
Renter ialt på et 30 årigt lån på 200.000 kroner 156.353 kroner
Renter ialt på et 30 årigt lån på 200.000 kroner
hvoraf de 20 år er afdragsfri 251.729 kronerEkstra betaling 95.376 kroner
Påstand: spar 40%
Sandhed: ekstra betaling 61%Påstanden er altså 100% forkert (eller 101)
Du regner vist på et galt regnestykke.
Jeg har ledt efter det sted du citerer med sitets egen søgefacilitet. De to mest oplagte er:
“Med en AndelsBoligKredit på 150.000 kroner uden afdrag bliver den månedlige ydelse 623 kroner før skat. Med afdrag er ydelsen 1.026 kroner. Vælger man at benytte muligheden for afdragsfrihed, bliver ydelsen altså omkring 40 procent lavere." og “Hvis du vælger AndelsBoligKredit med afdragsfrihed i 20 år, kan du spare op til 40% på den månedlige ydelse i den afdragsfrie periode."
Der påstås altså ikke at lånet bliver billigere, men at ydelsen bliver 40% lavere i en periode.
Jeg er selv kritisk overfor bl.a. Amagerbankens etik i markedsføringen. Fx at kalde valutaveksling ‘gratis’ når der menes ‘uden gebyr men MED kursskæring’. Men derfor bør de ydes nødvendig retfærdighed.
Naturligvis er ydelsen (månedlige faktiske batalinger af renter og evt. afdrag) lavere i en afdragsfri periode af et lån. Og naturligvis stiger ÅOP når det fulde beløb skal forrentes over en længere periode.
Iøvrigt vil det være en fordel at betale et bestemt rentebeløb om 20 år i stedet for at betale det samme beløb nu. Hvis du regner med ‘nuværdi’ kommer selv DIT regnestykke ned under 100% i.s.f. 101%
Her er bankens egen overskrift:
Spar 40% med afdragsfrihed.
I afsnittet under en sådan overskrift står “Hvis du vælger AndelsBoligKredit med afdragsfrihed i 20 år, kan du spare op til 40% på den månedlige ydelse i den afdragsfrie periode."
Hvis DET er det sted du angriber, så vil jeg fortsat kalde det citat-fusk. Ved Citat-fusk forstå bl.a. at pille nogle ord ud af deres sammenhæng. Samspillet mellem en overskrift og den tilhørende tekst er netop at overskriften fremhæver og teksten uddyber.
Det ER netop p.g.a. besparelsen på ydelsen at folk vælger afdragsfri lån. Derfor er det ganske reelt at fremhæve det i overskriften.
Amagerbanken (og andre) BRUGER vildledende markedsføring og det der er værre. Bare ikke her.
Jeg synes at der er en kæmpe forskel på at spare og på at få en lavere ydelse.
Jeg forbinder ordet spare med at noget er billigere. I kreditsammenhæng kan man så efter min mening spare på kreditomkostningerne. Hvis man vælger at nedsætte ydelsen sparer man ingenting. Tværtimod.
Men du har da fuldstændig ret. Det er ikke kun Amagerbanken, som sælger deres afdragsfrihed som billige lån. Samtlige realkreditinstitutter kalder afdragsfri lån billige.
Jeg synes faktisk ikke Amagerbanken er de værste på dette punkt. Kig en gang på Citibank: De reklamerer mange steder med hvor billigt det er at låne 100.000 kr. Den eneste parameter de bruger er den månedlige ydelse. At lånet så skal betales tilbage 2 gange i den sidste ende, ja det nævnes kun med meget små bogstaver.
Jeg regner også Citybank for ‘dem man ikke skal lege med’, mens Amagerbanken trods alt er lisså stuerene som ‘alle de andre’ generelt.
Tjekkede dog lige Citybanks forside. Reklamen lød “Lån fx 100.000
Månedlig betaling 1.467. Den månedlige ydelse er inkl. alt. Ved et lån på 100.000 kr. over 144 mdr. er ÅOP før skat 15,5%". Selvom der er forskel i skriftstørrelsen på ‘månedlig ydelse’ og ‘åop’, så er den vel trods alt i orden, er den ikke?Lid dybere (‘Privat’ -> ‘Aktionær’) på Amagerbanken står der derimod “Hertil kommer gebyrfrie fordele i hverdagen – eksempelvis gratis valutaveksling uanset beløb." (og i annoncer er ordet ‘gratis’ set uden overhovedet at være i *nærheden* af ordet ‘gebyrfri’). Den er da mere betænkelig, når faktum er at banken godt nok ikke tager noget fast grund-gebyr for valutaen men tager overkurs ved salg og underkurs ved køb. Den såkaldte ‘kursskæring’.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.