De store banker er billigst

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89115
    AnonymForfatter

    Undersøgelse fra Forbrugerrådet offentliggjort d.d.

    Basisbank samt mange lokale pengeinstitutter er blandt de dyreste.

    Uddrag:

    De fleste bankkunder tror, at de store banker også er de dyreste. Men det forholder sig stik modsat. Det viser en ny og overraskende undersøgelse fra Forbrugerrådet, som har sammenlignet priserne i de 24 største forbrugerbanker
    i Danmark.

    I undersøgelsen ligger Danske Bank i top, når det handler om at være billigst – skarpt forfulgt af Nordea.
    Forbrugerrådets økonom Carsten Holdum, som har lavet undersøgelsen, er selv
    overrasket over konklusionerne. Han peger på, at de store banker er blevet billigere, fordi de har sløjfet en lang række gebyrer.
    – Det giver forbrugerne store besparelser over tid. Det er den klassiske historie om,
    at forbrugerne får fordelen af direkte konkurrence på pris, siger han.

    #130322
    AnonymForfatter

    ja, så er det bare et spg om hvornår det når ud til befolkningen…. For det er jo ikke for nyligt at Danske slettede deres gebyrer….

    #130360
    thsvForfatter

    Hvor ser man den undersøgelse?
    Og mon Danske Bank virkelig er billigst, hvis man vil have sin gamle service!
    Det tror jeg ikke, du bliver bl.a. påduttet et MasterCard, du ikke har brug for.

    #130364
    thsvForfatter

    Nåh, fandt den via Tænk.

    Tror dog stadig, at den konstruktion Eik og BRF er billigst for os.
    Flekslån i BRF, lønkonto med forhøjet rente hos Eik.
    Billige forsikringer via medarbejder-ordning hos Fair.
    Ikke noget påduttet Mastercard, men gratis VisaDankort.

    Og Banken har klart de laveste gebyrer på nye lån.

    Sakset fra Tænk:
    “Sørg for at have fleksibilitet i din økonomi
    Det er en god ide at have en mindre opsparing på 50.000 kroner eller en kassekredit. Det sikrer, at du altid har råd til mindre ting. Husk, at det koster penge, hver gang du skal lave en ny løsning med banken."

    #130374
    AnonymForfatter

    Via dr.dk/penge kan man få adgang til tænks hjemmeside og se mere om undersøgelsen.

    Forbrugerrådet har hentet deres info på pengepriser.dk i august og opstillet nogle “arketyper" 2 singler, 3-4 familier, og 2 pensionister.
    Udstyret dem med nogle indkomster og konti (næsten kun lån og kassekreditter) og så fået nogle omkostninger frem som de så har fremskrevet over et helt liv.

    Ingen af deres profiler passer på mig, eller bare i nærheden, så kan bruge undersøgelsen til meget lidt. Hvis man som de fleste herinde har indsigt i og styr på sin økonomi, så tror jeg ikke der er meget at hente. De fleste her ved jo godt at man løbende skal tjekke sin bank, og deres priser for at se om det kan betale sig at flytte.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.