Lån i Kolonihave

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88996
    AnonymForfatter

    Jeg har sammen med min kæreste en kolonihave.

    Da vi overtog den, fortalte vores bank, at vi blev nødt til at låne pengene som et almindeligt Forbrugslån, fordi der ikke er individuelle matrikelnumre i vores forening.

    Kan det virkelig passe, at vi, selvom der er sikkerhed for lånet (vi skylder 96.000 og huset er mindst 150.000 værd), skal betale samme rente som folk, der bare vil haveen ny fladskærm?

    Jeg har svært ved at forstå, at en bank ikke kan tage pant i huset, og hvis vi samtidig underskriver en aftale om at mislighold af lånet vil medføre overdragelse af lejekontrakt på grunden til banken er der jo fuld sikkerhed for bankens penge.

    Findes der ingen banker, der yder lån til kolonihaver på bedre vilkår?

    #128918
    NultopskatForfatter

    Såfremt problemet er som beskrevet, at ejendommen ikke har et særskilt matrikel nr, så kan ejendommen ikke stilles som sikkerhed.

    Der er selvfølgeligt da muligt at nogle banker vil skelne mellem forbrugslån til kolonihave og fladskærm, men da er du nød til at spørge, husk banker er til at forhandle med, måske er tidspunktet dog ikke det allerbedste…

    #128920
    AnonymForfatter

    Banken kan da ikke få sikkerhed i en lejekontrakt.

    Hvis ellers du er en god kunde, så kan du da forhandle dig frem til samme rente, som gælder for ejerboliglån.

    Hvis du ikke er det, så må du nøjes med et forbrugslån, som så har en højere rente.

    Ellers prøv at kontakte de enkelte institutter. Lånevilkårene er jo altid et forhandlingsspørgsmål.

    #128928
    AnonymForfatter

    Hvorfor kan spørgeren ikke få et lån på samme vilkår som når det drejer sig om en andelsboligkredit/lån?

    Eller er der lavet særlig lovgivning for andelsboliger, som sikrer at boligen ikke kan sælges uden at kreditten indfries. Skriver banken så i givet fald til administratoren af andelsboligforeningen og beder dem om ikke at acceptere et salg af en given lejlighed før banken har fået deres lån tilbagebetalt?

    #128932
    KrisserForfatter

    Der findes to former for pant: håndpant og underpant.

    Ved håndpant overdrages den belånte genstand til kreditor. Det er i sagens natur upraktisk for fast ejendom. Bemærk, at overdragelse af skøde eller lejekontrakt ikke er håndpant, da disse dokumenter udelukkende er fysiske manifestationer af en registreret oplysning, og derfor ikke repræsenterer nogen værdi i sig selv.

    Ved underpant bliver kreditors panteret tinglyst. Dette kræver, at det rent faktisk er muligt at tinglyse pant på genstanden. Dette er i dag kun muligt for ejerboliger, andelsboliger og motorkøretøjer (henholdsvis i de lokale tinglysningskontorer, bilbogen og personbogen/andelsboligbogen), samt skibe og fly (i specielle registre). I stedet for at opbevare genstanden, opbevares så et pantebrev. For andelsboliger bliver pantet ydermere registreret hos andelsboligforeningen eller administrator

    Hvis kolonihaven ikke er en ejerbolig (med matrikelnummer) eller en andelsbolig, er det derfor ikke muligt at tinglyse pant i den. Lejekontrakten har, som før nævnt, ingen værdi.

    #129102
    AnonymForfatter

    En bygning på lejet grund er i tinglysningslovens forstand fast ejendom. Alle haveforeninger ligger på lejet grund, og dermed har haveforeningen også et særkilt matrikelnummer. Mig bekendt er har alle haveforeninger delt den lejede matrikel op i jordlodder. Det er derfor muligt at tinglyse et pantebrev som banken kan få stillet til sikkerhed.

    Når banken prisfastsætter renten på dit lån sker det blandt andet ud fra jeres indkomst- og formueforhold samt sikkerhedsmæssig afdækning (f.eks pantebreve).

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.