skal jeg sælge eller have is i maven

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88961
    AnonymForfatter

    Min investering i bankinvest højrente er faldet drastisk og jeg er meget i tvivl om jeg skal sælge dem nu eller afvente situationen på finansmarkedet ?

    Inge

    #128612
    AnonymForfatter

    Banklotto – så kan man lære af at det giver tab, på samme måde som at spille i ugentlig lotto 🙂

    #128616
    NultopskatForfatter

    Det afhænger af din horisont…
    Det er ikke verdens undergang lige nu, selv om nogle journalister prøver at piske en stemning op.

    I 2001 var situationen på mange måder ligedan. På meget kort sigt kan det selvfølgelig blive endnu værre, men tingene vil ændre sig, ligesom vi også så i 2002 og 2003 og pludselig har alle glemt alt om krisen i 2008…

    I Danmark vil tingene næppe gå så galt som i 2001, dengang steg arbejdsløsheden og forværrede situationen, en lille stigning vil vi sikkert også se dennegang, men ikke af samme dimensioner.

    Det er naturligvis kun mit private kig i krystalkuglen.

    #128620
    AnonymForfatter

    Jeg er 100% enig med “Nultopskat" i denne sag. Vi har tidlgiere set kriser hvor stort set samtlige aktiver er fallet drastisk i værdi, men af uransagelige årsager er disse udfordringer ofte glemt et par år efter.

    Dine investeringer bør som altid tage udganspunkt i de to aspekter:
    – risikovillighed
    – horisont

    Jeg selv har været inde og suplere (købe yderligere) min aktieandel, da værdien af disse er faldet drastisk. Jeg er ganske tryg og sover roligt om natten. Der vil ske en rebalancering i samfundet og herefter vil vi se tingene komme tilbage til “normale" tilstande.

    Dog morer jeg mig ganske meget disse tider og hvad diverse debatører/blog-indehavere skriver i deres indklæg (også herinde på MyBanker).

    Når det er sagt er det jo tider som disse man for alvor skal tage stilling til om ens investeringer passer til ens risikovillighed. Hvis du ikke kan acceptere at dine investeringer vil svinge op og ned skulle du aldrig have investeret pengene…

    God weekend – og sørg nu for at sove roligt. Hverken du eller jeg kan vende verden om i løbet af weekenden…

    Vh. Michael

    #128624
    AnonymForfatter

    I skal have tak for jeres svar. Jeg har investeret i netop dette, da jeg af min bankrådgiver fik at vide at risikoen var lav, så er det med bange anelser jeg ser, at kurserne falder drastisk.
    Inge

    #128628
    AnonymForfatter

    Risikoen ved investering i Højrentelande er ikke lav – tværtimod. Tag lige en lille snak med din “bankmand" m/k om det i næste uge.
    Men risikoen ved en investering igennem en Investeringsforening er typisk lavere end hvis du selv skulle købe papirer i de enkelte lande, da du ikke selv kan opnå den samme spredning.

    Men som sagt: Jeg ville slå kold vand i blodet og ellers lægge fokus på de positive ting i tilværelsen… Det er snart weekend og er man positivt indstillet bliver det en rigtig god én af slagsen. 🙂

    /Michael

    #128660
    AnonymForfatter

    Jeg har præcis de samme overvejelser.
    Var fuldt bevidst om risikoen, men er ret overrasket over omfanget af den nuværende krise.
    Mit “problem" er at min tidshorisont netop er blevet drastisk forkortet (heldigvis pga lykkelige familieomstædigheder….. ;-)) – men nu har jeg minimum 2 år og max 6-7 år til at “rette" op på investeringen…..
    Er der nogen gode råd her:
    – sælg alt nu (og tag et forholdsvist stort tab, som jeg dog kan klare nu)
    – vent at se…..
    – vær aggressiv og køb mere!

    Takker for alle input!

    #128792
    AnonymForfatter

    Det handler jo altid om at tage stilling til den risiko man er villig til at løbe og hvornår man skal bruge pengene.

    For det ikke skal være løgn har jeg netop supleret min aktiebeholdning for netop at komme op på den fordeling mellem aktier og obligationer som jeg har valgt. Men der er også visse personer der mener at jeg ikke er rigtig klog – har også lige konverteret mit “gode, fornuftige" 5% fastrente lån til en F1’er… 😉

    Følg din mavefornemmelse – hvis du ikke kan holde til de udsving der er disse tider skulle du aldrig have købt aktierne… 🙂

    Vh. Michael

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.