Garant kunde – Bank krak

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88839
    AnonymForfatter

    Jeg er Garant kunde i en sparekasse. Her har jeg oprindeligt indskudt 20.000 kr, som så er videreplaceret som en kapitalpension. På selv kapitalpensionen står der for nuværende 29.000 kr.
    Hvordan forholder det sig i det tilfælde at, sparekassen krakkede som Roskilde bank. Ville jeg så miste min pensionspenge inklusiv de 20.000 i garant indskud?

    Er der nogen der ved noget om det?
    Og vil det være muligt at indløse pengene nu?

    JCC

    #127062
    AnonymForfatter

    Læs dine vilkår.

    Hvis din “garantkonto" er opført som “garantikapital-indskud", hvor dine penge således indgår i bankens ansvarlige lånekapital, ja så taber du hele dit indskud hvis banken krakker, og man taber så meget at egenkapitalen er væk og man æder sig ned i den ansvarlige lånekapital.

    Hvis din garantkonto bare er en almindelig indlånskonto, så er du omfattet af indskydergarantifonden, som p.t. dækker 300.000 og som i løbet af efteråret udvides til mindst 375.000.

    #127064
    MichaelForfatter

    Hvis dine garantkroner er indsat på en kapitalpension så vil jeg da bestemt mene, at de ikke længere er ansvarlig indskudskapital, men er omfattet af de almindelige regler i Garantifonden, dvs. er 100% dækket ved krak. Pensionsordninger er fuldt dækket og du vil ikke miste en krone ved et krak, så du kan sove roligt. Garantikapital derimod er ikke dækket og vil være tabt. Det svarer til at have købt aktier i Roskilde Bank.

    #127066
    AnonymForfatter

    Hvis du har flyttet dine penge fra en “garantkonto" til en “kapitalpension", så er du fuldt dækket.

    Så vidt jeg ved er kapitalpensionskonti dækket 100% uanset beløbsstørrelse.

    #127068
    AnonymForfatter

    Hej

    Garantindskud er ansvarlig indskudskapital på samme måde som aktier. Så går banken konkurs, så er garantbeviserne 0 kr. værd. Men din pensionsopsparing er dækket med 100% iflg. indskydergarantifonden http://www.garantifonden.dk.

    Du kan altid sælge dine garantbeviser tilbage til din bank, og garantbeviser er altid i kurs 100. D.v.s har du betalt 20.000 kr. for 20 stk garantbeviser, så får du også 20.000 kr., når du sælger dem. F.s.v.a. din pensionsopsparing, så kan jeg ikke se, om du får en særlig rente, fordi du har garantbeviser. Hvis ja, og du sælger dine garantbeviser, så får du bare den alm. kunderente, der gælder for alle de andre alm. kunder i din bank.

    MVH/Nuser

    #127074
    AnonymForfatter

    Jeg tror det var Michael der gjorde mig opmærksom på at nogle banker har konti de kalder “garantkonti", der faktisk er almindelige indlånskonti, som er dækket af indskydergarantifonden.

    #127076
    AnonymForfatter

    Tag fx Den Jyske Sparekasse.

    Hvis en kunde har indsat penge på en “garantikapital-konto", som er ansvarlig lånekapital, så kan man få lov at indsætte et beløb på en “garantkonto", som i DJS ikke er ansvarlig lånekapital.

    Indrømmet, det er dybt forvirrende, men der er ikke så meget andet at gøre end at læse hver enkelt banks betingelser, eller forhøre sig i banken.

    #127082
    MichaelForfatter

    Det er helt korrekt General. Jeg vil dog lige indskyde, at fordelen ved garantikapital efterhånden er nul. For bare et par år siden var der en del ekstra at hente på renten, men nu er renten ofte lavere på garantikapital end indskud i én af højrentebankerne. Jeg vil derfor ikke anbefale garantikapital-investeringer i øjeblikket medmindre man meget gerne vil have de øvrige fordele nogle sparekasser reklamerer med.

    Jeg har selv 5000 kr. stående i Løkken Sparekasse – udelukkende for at få adgang til deres godt forrentede børneopsparinger.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.