Indlån hos FIH

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • linForfatter
    Indlæg
  • #88747
    linForfatter

    Bør man have nogle betænkeligheder ved at sætte sine penge i Fih banken, tænker her på hvis det er både under og over 300000 kr

    Hilsen Lin

    #125784
    AnonymForfatter

    Hej lin,

    Som det har vist sig med BankTrelleborg og Roskilde Bank, så er der vidst ikke så mange udestående, som kan fortælle, om den ene bank er bedre end den anden.

    Det er dog nok meget fornuftigt at følge med i aviserne omkring hvordan det går de enkelte pengeinstitutter – herunder artiklerne om pengeinstitutternes eksponering i ejendomssektoren.

    FIH er ejet af den islandske Kaupthing Bank, og efter hvad man kan læse, så går det vist ikke så godt for den islandske økonomi.

    Herudover har der i medierne været fokus på bankens eksponering i ejendomssektoren – altså den sektor, som fik BankTrelleborg og Roskilde Bank til at krakke.

    Men som sagt, så må det siges at være umuligt for udestående at kunne sige noget om, om det er en ordentlig bank eller ej.

    Dog syntes jeg det er værd at spekulere – og bekymre sig – over, hvorfor banken vil give så høj en pris for dine penge i forhold til andre banker!
    Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så ligger der ski nok noget bag.

    Uanset hvad, skal du huske, at du altid vil kunne opnå en bedre rente ved at købe obligationer – f.eks. en 2 % realkreditobligation til 2009 eller 2010 (jeg går ud fra at du er privatperson).
    Investeringen i obligationer er tilmed IKKE BUNDET. Du kan altså til enhver tid helt eller delvist sælge af beholdningen.
    I øvrigt er f.eks. Realkredit Danmarks 2 % obligation ratet lige så højt, som den danske stats obligationer. Så sikkerhedsmæssigt skal du ikke her være bange, selvom du invester mere end 300.000 kroner.

    Men altså, brug sund fornuft, når du læser “gode tilbud", så du undgår at have i samme situation som kunder i BankTrelleborg og Roskilde Bank.
    Lyder noget for godt til at være sandt, så er det nok værd at være på vagt.

    Og så “cut out the middleman" og invester i en obligation, som vil give dig mere EFTER skat end FIH!

    #125802
    linForfatter

    Hej iGuder

    Normalt er jeg meget snusfornuftig og går ind til ting med samme indgangsvinkel, at hvis det lyder for godt til at være sandt, ja så er det nok heller ikke sandt eller der andre ting man skal tage i betragtning.
    Obligationer er så ikke noget jeg har forstand på, men det er da noget jeg vil undersøge.
    Men alt andet lige så er mit indskud i FIH eller en hvilken som helst anden bank vel altid garanteret 100% op til 300000kr er det ikke korrekt? I Roskilde bank mener jeg da at det “kun" var dem der havde aktier i banken der led tab ikke dem med kontant opsparing.

    Hilsen Lin

    #125804
    ahkForfatter

    Jo, men påregn renter for perioden for at sikre de 100% – and you’re ready to rock and roll! Det er i hvert fald den regel jeg selv går frem efter. Tjek altid at banken er omfattet af indskydergarantien på 300.000. Det tror jeg nu nok at alle danske banker er og skal være, men man ved jo aldrig hvad de finder på med alle deres fancy nye “produkter."
    Mvh
    AHK

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.