Økonomiske problemer

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88566
    AnonymForfatter

    Hej er ny herinde.

    Jeg er 21år.
    Men har et stort problem, sidder midt i en deprission og prøver at beholde mit arbejde. Jeg sidder i gæld efterhånden som jeg synes er lidt uoverskueligt. Skal siges at jeg blev overfaldet i 2005 og har siden da været plaget af gæld og lån. Jeg mistede min kæreste for nylig og sidder nu selv med alle udgifter.

    Er der et godt råd til hvordan jeg kommer igang igen, da jeg er meget tæt på at blive smidt ud af min bolig.

    Er der nogle veje igennem kommunen, eller skal man virkelig igennem ens bank. Og er der mulighed for at få sat sit fradrag op så man har en mulighed for at komme på fode igen?

    MvH

    Den ulykkelige

    #123328
    AnonymForfatter

    Hej
    Det er jeg ked af at høre, men bor du i leje/eje bolig? Hvor stor er din gæld?
    Håber du klarer dig!
    Mvh Sir Tobi

    #123336
    AnonymForfatter

    Du bør prøve at få noget gratis psykologhjælp/krisehæjlp, hvilket der er gode muligheder for med en henvisning fra din læge. Det kan hjælpe dig med at håndtere den side af sagen.

    Hvad angår din økonomi, så kan du naturligvis ikke få ekstra fradrag fra kommunen. Ej heller kan du få et lån af kommunen.

    Du er nødt til at se nøkternt på om du har en realistisk mulighed for at få det til at løbe rundt eller ej.

    Du bør gøre alt hvad du overhovedet kan for at beholde dit arbejde og få det til at løbe rundt.
    – Gennemgå dit budget med en tættekam. Skil dig af med alle de udgifter som ikke er livsnødvendige, dvs. sælg din bil, opsig dit kabeltv, nedgrader internetlinie, minimer forsikringsudgifterne, overvej om du kan finde noget billigere at bo i etc.
    – Læg herefter et budget som viser dine indtægter, dine faste udgifter og dine afdrag på lån. Kan det på nogen måde hænge sammen? Kan du hæve din indtægt?
    – Hvis det ikke hænger sammen overhovedet, skal du have en strategi for hvordan du laver en kontrolleret misligholdelse af dine lån. I så tilfælde bør du forsøge at få forhandlet en samlet ordning hjem med alle kreditorer. Ordningen kunne fx gå ud på at du får forlænget afdragsperioden på dine lån, eller får en “akkortordning", hvor du fx kun betaler 75% af din gæld. Det kræver dog dels der ikke er for mange spredte kreditorer og dels at du bibeholder din faste indkomst. Hvis man som person er “velartikuleret", dvs. har tale og skrivegaverne i orden, kan man sagtens stå for dette selv. Hvis ikke, så skal du have en advokat ind over, hvilket kan være et problem, hvis du ikke har råd.
    – Såvidt jeg er orienteret er socialministeren i samarbejde med Erhvervsministeren i gang med at lave en ordning, hvor bankerne bliver forpligtet til at yde x-antal timers gratis gældsrådgivning i forhold til deres kundetal. Ordningen ventes dog ikke implementeret før tidligst i 2009.

    #123594
    AnonymForfatter

    se det var råd der kunne bruges.. hmm har allerede skåret en del af mit budget, står med en samlet månedlig udgift på 5300kr md. så det er ikke så vildt.. men det er uden forbrug.. og med internet og husleje.. bor i lejlighed så.. men jah har ansøgt om hjælp til psykolog igennem min kommune efter rådet, og de ville gerne hjælpe efter jeg havde fået en anvisning fra min læge..

    prøver også at holde på mit arbejde, men det er svært.. ikke fordi jeg ikke vil, men fordi der er så mange ting.. der fylder i mit hoved.. men tror i der er en mulighed for at få kommunen eller min chef til at forstå at jeg ikke kan arbejde fuldtid men gerne vil arbejde..??

    #123628
    AnonymForfatter

    Måske er der hjælp at hente hvis du har en obligatorisk pensionsordning. Det kan være du har en helbredsikring/sygesikring som kan give dig privat psykolog hjælp. Endvidere kan de måske også yde dig økonomiske støtte hvis du har en tab af erhvervsevne eller invalidepension.
    Jeg vil anbefale dig at kigge i dine pensionspapirer igennem, og hvis der står tab af erhvervsevne eller invalidepension, synes jeg du skal kontakte dem for at bede om rådgivning. Jeg ville undersøge dette inde jeg fortalte det til min chef.

    #123682
    thsvForfatter

    Når du bor i lejlighed alene, er der vel en chance for boligsikring, hvis det er en lejet lejlighed. Når du er så ung, er der vel osse muligheden for at tage arbejdsfri, bo hos dine forældre, hvis de har plads og så søge ind på en uddannelse.
    Alternativt kunne du tage et år på højskole.

    Specielt, hvis du stadig bor i det område, hvor du blev overfaldet vil det være en stor lettelse at komme et nyt sted hen.

    Men op med hovedet, og se frem af, oimorgen starter resten af dit liv.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.