Hvilket forbrugslån?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88481
    AnonymForfatter

    Min kæreste og jeg står overfor at skulle oprette et forbrugsløn på omkring 30-40.000 kr, vi har fået ja fra banken, da vi er “gode kunder".

    Vi har fået opridset 2 mulige måder at låne pengene på og jeg er meget i tvivl om, hvilken måde der bedst kan betale sig.

    Den ene mulighed er, kr at vi får forlænget vores billån ( der er ca 30.000 resterende, som vil være tilbagebetalt i november 2009), hvor vi betaler 8, 25 % i rente og med en mdr afdrag på 2000 kr. Oprettelsen af lånet vil være ca 1.000 kr.

    Den anden mulighed er at få lavet min aktionærkonto (jeg har 4 aktier) om til kredit aktionærkonto, hvos vi så kan hæve beløbet, når vi har lyst(brug for det). Dette lån vil ikke koste noget i oprettelse, vi låner så og sige vores egne penge. Vi vil så skulle betale 11 % ved overtræk af kontoen.

    Derudover har vi et 30 årigt realkredit lån, som er variabelt med loft på 5 % og et sparekasselån, hvor vi har betalt i 2 ½ år.

    Beløbet vi helt konkret skal bruge er 37.000 kr, som skal hæves som et engangsbeløb, vi har selv sparet de 10.000 kr op.

    I øjeblikket har vi ca 50.000 kr stående på vores konti. ca. de 39.000 kr er afsat til faste udgifter. Pr mdr har vi ca lidt under 27.000 kr til faste udgifter, dvs også til mad og husholdning, gaver og tøj kommer så derudover. Vi har omkring 30.000- 31.000 kr i indtægt efter skat pr mdr, vores indtægt kan dog hurtigt svinge et par tusind, dog mest opad, afhængig af min mands vagtplan.

    Jeg har svært ved at gennemskue, hvad der bedst kan betale sig og hvad vi bedst kan overskue. Ved den første mulighed er fordelene at det nemt at overskue pr måned, hvor mange penge der er efter de faste udgifter er betalt og vi ved helt præcis, hvor længe lånet vil løbe. Af ulemper forestiller jeg mig, at vi vil ende med at betale flere renter, da lånet vil løbe over 3-4 år endnu, samt at der er oprettelsesgebyr.

    Ved den anden mulighed ser jeg fordelene ved, at vi ikke har et lån løbende mange år frem og derfor, når billånet er betalt i november 2009 vil få et rådighedsbeløb på 2000 kr mere pr mdr, at der ikke er udgift forbundet med oprettelsen af lånet, samt at vi selv kan styre det.
    Ulemperne ser jeg som, at vi nogle mdr vil have underskud på vores konti og at det ikke vil være nemt at overskue, hvor stort vores rådighedsbeløb pr mdr er, samt at jeg ikke kan gennemskue, hvor langt ud i fremtiden, at vi kan risikere at have underskud på kontoen og at det i sidste ende vil blive dyrere, da renten er næsten 3 % højere.

    Håber der er nogle kloge hoveder, der kan hjælpe os med at gennemskue dette.

    Mvh Natskat

    #122262
    MichaelForfatter

    I kunne jo også overveje at spare pengene op?! Det burde vel ikke tage jer mere end et års tid at spare 27000 op. Jeg forstår ikke hvorfor I og mange andre kører den helt til kanten, når I istedet har behov for at konsolidere jeres økonomi ved at betale gæld ned og spare op. Som jeg ser det er I ekstremt udsatte ved blot kortvarig arbejdsløshed eller sygdom.

    #122266
    AnonymForfatter

    Jeg ville da også helt sikkert have foretrukket, at spare pengene op, men nu er det altså bare sådan at vi skal bruge dem indenfor et par mdr til en behandling, jeg ikke kan få i det offentlige sygehusvæsen.

    Det jeg ønskede med det forrige indlæg var ikke en forholdelse til om vi har en god eller dårlig økonomi og om det er relevant med et lån, men om et objektivt og nøgtern udregning af, hvad der bedst kunne betale sig, men jeg har åbenbart fundet det forkerte forum.

    Mvh Natskat

    #122274
    AnonymForfatter

    Du gav jo selv svaret 🙂

    Citat: i øjeblikket har vi ca 50.000 kr stående på vores konti.
    ca. de 39.000 kr er afsat til faste udgifter

    En kassekredit på jeres bugetkonto, den burde i vel kunne få til ca. 7%

    #122280
    AnonymForfatter

    Regel nr 1:

    Du skal aldrig have en konto med en positv saldo, hvis du har en konto med negativ saldo.

    #122288
    LMAForfatter

    Rente/gebyrmæssigt er det næsten ligemeget hvilken løsning I vælger. Renteforskellen/lånebeløbet er simpelthen for lille.

    Husk du får skattefradrag (ca. 33%) for rentedelen, gebyr er derimod ikke fradragsberretiget. Inden det kan beregnes hvad der er billigst, vil det således være nødvendigt og vide hvor hurtigt I kan betale kreditten ned?

    Jeg ville klart vælge kreditten, jeg ville dog samtidig forsøge og forhandle renten ned. En gammel tommelfingerregel siger, at kassekreditrenter = normal udlånsrente (8,25%) plus 1%-point.

    Jeg vil vælge kreditten idet et billåns hovedstol som hovedregel bør svare til restværdien af bilen. I skal således kunne smadre bilen, få forsikringspengene og ende uden gæld.

    Endelig vil I sikkert lettere kunne få øko.hjælp fra banken til en bil der ikke er overbelånt, f.eks. ved en uforudset skade der kræver reperation.

    #122290
    AnonymForfatter

    Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad du mener med at betale kreditten ned? Vi skal vel kun betale, når kontoen er i underskud og det vil jo blive dækket igen, når der kommer løn på kontoen igen.

    Jeg har prøvet at regne ud, hvor ofte og hvornår kontoen vil gå i underskud, regnet udfra vores nuværende indtægter og faste udgifter, selvfølgelig vil der altid komme uforudsete udgifter. Og ud fra de beregninger ser det ud som om det kun er de første par mdr, vi kan risikere at kontoen vil gå i underskud

    #122292
    LMAForfatter

    Idet kreditten samtidig anvendes som lønkonto, og idet den alene vil gå i minus de første måneder, da er det helt sikkert det er den løsning der er billigst.

    Det er korrekt, at kreditten kun koster noget når I anvender den. Jeg havde forstået det således, at kreditten blev tilknyttet en anden konto. Sorry.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.