Islandske Banker

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88390
    AnonymForfatter

    Nu har jeg i nogen tid fulgt debatten med interesse, og man må sige den kommer vidt omkring. Jeg har af nogle omgange kunne se kommentarer omkring islandske banker. Jeg arbejder selv for et islandsk firma, og kunne derfor godt tænke mig at høre lidt om hvorfor “alle" danskere har en “forudindtaget" holdning til islandske banker og virksomheder.

    Senest læset jeg et indlæg, hvor en person kommenteret på FIH nye højrentekonto “der er dog islændinge med i spillet", hvad menes der med denne kommentar?

    Personligt tror jeg at medierne har skabt en masse frygt for islandske banker og virksomheder, kan det hænge sammen med at de har købt nogle af vores virksomheder og janteloven dermed viser sig fra sin “bedste" side? Når man nu arbejder med Island til dagligt finder man ud af, at dele af de artikler der er i aviserne er direkte usande, eller på kant med virkligheden hvilket efter min opfattelse er med til at give os som læser af aviserne et meget negativt billede af virksomheder og banker fra Island.

    Jeg mener man skal se på hver enkel af de islandske banker og vurdere dem ud fra objektive kriterier, og hvis man går lidt dybere ned i tallene vil man finde ud af, at nogle af dem er væsentlig bedre stillede end mange af deres konkurrenter i Europa og Danmark.
    Selvfølgelig er der elementer i den Islandske økonomi, som over tid vil kunne føre til kraftig opbremsning i økonomien. Men husk på, at virksomhederne og bankerne ofte ikke har Island som deres hjemmemarked og derfor ikke nødvendigvis vil blive ramt specielt hårdt, selv om økonomien kolapsede.

    Men lad os få en debat, jeg synes det kunne være interessant at høre meningerne fra brugerne af dette forum..

    #121162
    AnonymForfatter

    Det er en lang om meget kompliceret debat omkring den islandske økonomi.

    Men én ting er sikkert;
    – ISK er faldet med ca. 20 pct. i løbet af det sidste år mod Euroen.
    – Renten er ca. 15 pct. på Island mod 4 pct. i Euroland, giver et kraftigt fingerprej om den islandske økonomi.

    Puha, jeg kan godt forstå at investorerne finder andre steder at placere deres penge.

    Hvis andre læsere af denne tråd ønsker at læse mere om islandsk økonomi kan jeg anbefale:

    http://blog.politiken.dk/orskov/2008/04/08/efter-opkoebstogtet-er-island-blevet-det-billige-opkoebsoffer/

    #121168
    TASARAForfatter

    De Islandske banker kunne have det bedre og som Investor og/eller indskyder i disse banker skal man nok være temmelig risikovillig på nuværende tidspunkt.

    Men dette har jo kun marginal indflydelse på eksempelvis FIH bank der ejes af en Islandsk bank. Det er jo ikke sådan at FIH går konkurs hvis den Islandske bank går konkurs. Det vil selvfølgelig får betydning for ejerforholdet, da FIH så vil blive solgt. Dette vil på sigt kunne medføre ændringer.

    Indskud i FIH er derimod ikke i fare. Der er som sådan vandtætte skodder mellem de 2 banker selvom de har samme ejer.

    Det man skal vurdere er derfor konkursrisioken for FIH bank og ikke den Islandske bank. Som jeg ser det er FIH ikke mere konkurstruet end andre større banker i Danmark og deres 2007 resultat var i hvert fald godt på trods af finanskrisen. Desuden er det meget tvivlsomt at en dansk bank vil gå konkurs. Det er mere sandsynligt at en konkurstruet bank vil blive overtaget af andre eller “reddet" af staten.

    Men hvis man vil gå med livrem og seler kan man blot holde sig under de 300.000 som er garanteret i tilfælde af konkurs.

    Personlight har jeg oprettet en konto i FIH samt en i Sparekassen Østjylland (Vejlekonto)

    #121174
    fk2001Forfatter

    Danskere æder jo rådt hvad de ser på TV og læser i avisen. Derfor vil du ofte finde kritik fremfor en kristisk diskussion. Islandsk økonomi er beskrevet som pest i medierne, og så er der intet der duer. Sådan forholder sig desværre med meget her i DK. Se bare på ting som, økologi, forurening, CO2 udslip, indvandring, strejker og meget andet. Gennemsnit danskerens “mening" er totalt styret af medierne uanset hvor manipuleret det er gengivet.

    #121176
    AnonymForfatter

    Jeg behøver kun at se et tal, nemlig “bankens rating" hos de internationale kreditratingbureauer. Det er objektive tal, som ikke har noget at gøre med fordomme eller forudindtagethed.

    Islandske banker har dårligere ratings end danske banker, og er dermed mindre sikre/solide.

    #121180
    AnonymForfatter

    Undskyld mig, men jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være nogen speciel dansk antipati imod Island, og islandske virksomheder, hvorfor skulle der dog være det? Jeg vil tilføje, nærmest tværtimod!

    Omkring islandske opkøb af danske virksomheder, ja undskyld mig igen, men vi lever i en global verden, hvor, også danske, virksomheder bliver købt, solgt og selv køber og sælger på – kryds og tværs – af landegrænserne, så hvad er problemet?

    Der hvor mine historiske rygmarvs reflekser siger – vær opmærksom og pas på, er når denne handel foregår v.h.a. en meget kraftig gearing, hvor ethvert erhvervet aktiv meget hurtigt bliver genbelånt m.h.p. ny / yderligere ekspansion.

    Det er sådan med gearing, at når det går godt, kan man løfte sin indtjening, fordi man forrenter den lånte kapital bedre end den pris man skal betale for at låne kapitalen, men når det går dårligt, og det sker især i nedgangs- og krisetider, kan man ikke selv forrente den lånte kapital, i et omfang der kan betale omkostningerne ved at låne kapitalen.

    Det der sker, i en sådan situation, at man kan blive fanget i en fælde, når gælden først er stiftet, kan den være meget svær at slippe af med igen; samtidigt må man forvente at de aktiver, der ligger som sikkerhed for gælden, også er faldet i værdi og måske ikke længere modsvarer den stiftede gæld, og den pris man skal betale for den lånte kapital stiger.. Når man er mest presset er man nød til at tvangsrealisere aktiver, i mange tilfælde til en lavere pris end man anskaffede til, og i mange tilfælde, er det de gode aktiver der er mest og hurtigst realiserbare i markedet – man tisser altså i bukserne. Og herfra kan det blive endnu værre, hvis man i markedet bliver vurderet til at være, eller at være tæt på, en ”non going concern”, vil den realiserbare værdi af ens aktiver falde yderligere.

    Der er altså tale om en selvforstærkende ukontrollerbar effekt, der meget hurtigt kan få en, i hvert fald på overfladen veldreven og solid virksomhed, til at ”tabe” værdien af sine aktiver, og i værste fald gå konkurs.

    Omkring FIH Erhvervsbank er denne, mig bekendt, overtaget af Islandske Kaupthing Bank i 2004, og selvfølgelig bør der være vandtætte skodder imellem de to selvstændige juridiske enheder. Men belært af mine historiske erfaringer, er verdenen ikke altid, som den ser ud, eller burde være. For god ordens skyld, der er mig bekendt ikke den mindste antydning af at FIH skulle have nogen problemer overhovedet!

    I dette forum, er vi jo nok kendetegnet ved at være meget kritiske overfor alle banker, og deslige, og hvis vi ikke var det, kunne vi jo bare læne os 100% op af vor bankrådgiver, og droppe Mybanker. Derfor er vi nogen der vil være tilbageholdende med FIH, selvom deres udlånsrenter ser meget fornuftige ud.

    Omkring Islands økonomi, vil jeg henlede forum på følgende artikel fra Børsen, d. 17-04-2008:
    http://borsen.dk/okonomi/nyhed/130316/

    Islands kreditvurdering er for anden gang på to år blevet nedjusteret af Standard & Poor’s, der vurderer, at landets økonomi bliver hårdere ramt af kreditkrisen end tidligere ventet.

    Samlet har Island en gæld på 93,5 mia. dollar, 440 mia. kroner, hvoraf landets største skyldnere står for 80 pct. af gælden.

    Her er det specielt landets store banker Kaupthing, Glitnir og Landsbanki der hentydes til.
    Alle tre banker har de seneste år ført en aggressiv opkøbspolitik for lånte penge med en dertil høj gearing, hvilket markedet vurderer negativt, da det betyder, at de islandske er eksponerede for kreditkrisen

    #121184
    -Erik-Forfatter

    … læg så dertil at der er en stor grad af krydsejerskab mellem islandske virksomheder, og stort personsammenfald mellem bestyrelserne.

    Hvis én virksomhed i sådan et netværk kommer i problemer, eller går ned, vil det sprede sig som ringe i vandet – da de andre virksomheder i netværket mister deres omsætning til, samt aktier og tilgodehavender i den konkursramte virksomhed.

    Man vil selvfølgelig forsøge med alle midler at undgå at hele korthuset vælter – feks. ved at flytte penge rundt i gruppen, hvilket bla. kan ske ved at virksomheder i gruppen yder lån til den konkurstruende virksomheder, køber aktiver, varer eller ydelser eller på andre kreative måder holder hånden under hinanden.

    Helt konkret kunne det betyde at Kaupting bruger FIH i den sammenhæng – men det er ren spekulation (!)

    Erik

    #121256
    AnonymForfatter

    Dejligt at læse at der er nogen som melder sig ind i debatten!!

    Jeg vil anbefale a læse følgende, det fortæller meget godt hvordan enkelte forsøget at få den islandske økonomi til at bryde sammen og dermed kommer med forkerte oplysninger til offentligheden.

    http://www.business.dk/article/20080413/okonomi/704130032/

    Jeg notere mig at en skriver omkring rating, mig bekendt er der kun 5-6 banker i danmark der har en rating, og det er muligt at de har en bedre rating og dermed bedre kreditværdighed, men der findes ca. 190 banker og sparekasser i danmark, hvoraf langt de fleste på ingen måde kan sammenligne sig med den kreditværdighed som de islandske banker har.

    Krydsejerskab? Det er rigtigt at der er islandske selskaber der har ejerandel i forskellige andre islandske selskaber (ses også hele tiden i DK), men egentlig krydsejerskab forstås ved at selskaber gensidigt ejer noget af hinanden og dermed er ekstrem sårbar hvis der sker noget med det ene af selskaberne. Disse krydsejerskaber er for længst blevet afviklet, da man har lyttet til den internationale kritik af dette.

    #121278
    AnonymForfatter

    Hvorfor er det lige vi skal interessere os for Islands økonomi og islandske banker? Er landet ikke mere eller mindre irrelevant i forhold til dansk økonomi og den danske banksektor?

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.