Omlægning af investeringsprofil – egne investeringer

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Sus1975Forfatter
    Indlæg
  • #381145
    Sus1975Forfatter

    Jeg overvejer at begynde at investere gennem PFA Invest – da jeg i forvejen har min pensionsopsparing dér.


    Tanken er, at jeg gennem de næste 10-12 år løbende vil købe investeringsbeviser i takt med at jeg opsparer frie midler.


    De kloge siger jo at man ikke skal investere, hvis man skal bruge pengene inden for de næste 3 år. Samtidig vil jeg også gerne holde mig under ”100.000 kr.-grænsen” for avancer (for ægtefæller), og alle investeringsbeviserne forventes afhændet i løbet af de sidste 2 år, inden jeg går på (tidlig) pension.


    Når jeg vælger at sælge dem lige op til min pensionering, så skyldes det at jeg forventer at min ægtefælle og jeg flytter til udlandet, og så vil vi alligevel blive exit-beskattet.


    Altså, ca. 10-12 års løbende køb, 3 år uden køb og salg og 2 år, hvor det hele afhændes.


    Mit spørgsmål går på min investeringsprofil. I PFA Pension, så er mine investeringer, efter PFAs anbefalinger stadig primært i aktier, dvs. mere risikobetonet, fordi der stadig er lang tid til min pension. Men hen ad vejen, så ændrer ens profil sig jo, og man rådes til at vælge mere sikre papirer, dog med lavere afkast. Jeg ved ikke om PFA sådan fra det ene øjeblik kan flytte ens investeringer fra f.eks. 75% aktier/25% obligationer til 50/50, eller om der kun er tale om de fremadrettede indbetalinger, der vil blive investeret efter den nye profil? Jeg følger PFAs anbefalinger mht. investeringsprofil; de er nok bedre til at vurdere det end jeg.


    Men hvad med mine egne investeringer? Jeg kan godt regne ud, at jeg formentlig godt kan satse på aktiebaserede investeringsbeviser nu, men på et tidspunkt vil det være obligationsbaserede investeringsbeviser, der giver bedst mening. Bør jeg så overveje at ”omlægge” hele investeringen til obligationsbaserede investeringsbeviser, eksempelvis 5 år før min planlagte pensionering? Eller skal jeg blot gradvist (over de 10-12 år) overgå til at købe obligationsbaserede investeringsbeviser?


    Vh


    T

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.