Boliglån eller forbrugslån?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Thomas Jørgensen (7)Forfatter
    Indlæg
  • #95960
    Thomas Jørgensen (7)Forfatter

    Hej

    Jeg har forelsket mig i en bolig til 2,4 mio.
    Jeg har til de 5% i udbetaling, 80% via en kreditforening og så spekulerer jeg på, om det kan svare sig at låne de sidste penge i banken.

    De har regnet et “tilbud" til mig, hvor hovedstolen er på 420.000,-
    Jeg havde egentlig regnet med at den ville ligge på 360.000,- men de har inkluderet tinglysningsafgift for realkreditlånet, lånegebyr til staten og tinglysningsafgift for skødet, hvilket egentlig er fint nok, da jeg ellers skulle have betalt det kontant.
    Men de har også inkluderet tinglysningsafgift for PI lånet, ekspeditionsgebyr for PI lånet og yderligere et ekspeditionsgebyr der tilsammen giver 24.000,-

    Tinglysningen af PI lånet er vel i deres interesse, hvorfor jeg vil mene, at det må være deres hovedpine.
    Og 16.000,- yderligere i gebyr synes jeg også lige er stejlt nok. Det må kunne gøres bedre eller?

    Om 2 år når konen er færdig med sin uddannelse, ændres vores situation væsentligt og jeg vil mene at vi kan betale lånet ud i løbet at 6 år fra nu.

    Derfor overvejer jeg at tage et forbrugslån, hvor renten er en anelse højere, men til gengæld er det meget mere fleksibelt og så er der angiveligt ingen etableringsomkostninger.

    Er der nogen, der har erfaring med forbrugslån til boligkøb?

    Vh.
    Thomas

    #228304
    testForfatter

    Stil de to senarier op med et par alternativ. Du afdrager som du har planlagt og ikke. Træf et valg.

    #228308
    morsdrengForfatter

    Hvor vi du skaffe de sidste penge til huskøbet hvis ikke i banken? Har du selv de resterende 360 tkr og de ca. 60 tkr. som iflg. bankens opgørelse skal bruges til tinglysningsafgift og gebyrer? Kan du betale de 60 tkr. kontant, har du kun brug for et lån på 360 tkr.

    Det er alene banken som bestemmer om den vil låne dig penge og på hvilke vilkår. Du kan derfor glemme alt om, at det er banken som skal betale tinglysningsafgiften vedrørende den krævede sikkerhed. Det eneste du kan ”handle” med banken om, er dens egne gebyrer og IKKE tinglysningsafgifter, som betales til Staten.

    At din kone om 2 år er færdig med sin uddannelse og at du derfor regner med, at boliglånet kan betales ud mellem år 2 og 6 regnet fra nu, er UDEN betydning. Banken foretager sin kreditvurdering på grundlag af din og husstandens nuværende økonomiske situation og IKKE på grundlag en fremtidig – og derfor måske tvivlsom eller usikker – indkomst eller betalingsevne.

    Du kan glemme alt om et forbrugslån på 360-420 tkr., for ingen bank vil medvirke til at ændre et boliglån til et forbrugslån, for at du kan spare udgifterne til den nødvendige sikkerhed. I øvrigt er det en misforståelse når du tror, at der ikke er etablerngsudgifter på et forbrugslån og at du også kan slippe for udgifterne til sikkerhed. Af hensyn til indskyderne, som i sidste ende finansierer bankens udlån til dig og andre, er banken forpligtet til at tage sikkerhed hvor det er muligt og det er det tydeligvis her, når lånebeløbet anvendes til køb af fast ejendom, uagtet at lånet i strid med de faktiske forhold “omdøbes" til en forbrugslån.

    Når du prøvet at regne på dine planer? Forskellen mellem et boliglån til en fordelskunde i Nordea og et forbrugslån er årligt på 7,5%, hvilket betyder, at du ved optagelsen af et forbrugslån allerede efter godt 1 år har betalt en merrente der svarer til samtlige omkostninger til tinglysning og gebyrer. Du vil derfor være langt bedre stillet ved at optage et boliglån.

    Din plan og teorien bag denne holder simpelthen ikke.

    #228312
    testForfatter

    det er naturligvis dig der bestemmer hvilken type lån du vil optage helt som det er banken der bestemmer hvilke type af lån de vil tilbyde dig. Er der ikke sammenfald mellem de to har du ikke noget lån eller nogen må skifte mening.

    det er som sagt nogle senarier du kan regne på og tag en snak med banken. om.

    Jeg forstår udmærket godt din tanke med at sætte spørgsmålstegn ved om etablerings omkostninger kan dække forskellen i rente i forhold til en given tidshorisont. Det er jo IKKE et spørgsmål om kreditvurdering men dit valg af låne type.

    Om et forbrugslån på 360.000 kr er realistiske eller ikke kan ingen her svare på da det helt afhænger af din økonomi og din bank.

    Der er så vidt jeg kan tale om IKKE tale om et lån der skal ændres men at du er i proces med at overveje din finasieringsumligheder.

    Da jeg var i en ligende situation lånet jeg privat og betalte dem retur i løbet af 2 år. Der er forbandet mange omkostninger især ved boliglån.

    #228314
    Thomas Jørgensen (21)Forfatter

    Jeg er klar over at det er banken, der bestemmer om de vil lave forretning med mig eller ej, men det er ikke et spørgsmål om jeg har råd til det. For det har jeg både nu og specielt om 2 år, når konen er færdiguddannet.

    Jeg overvejer en mulig, hvor jeg låner 300.000 kr. igennem COOP bank (De påstår at: ” I Coop Bank slipper du for stiftelsesomkostninger og andre gebyrer. Hos os betaler du dine renter – ikke andet.”) og 100.000 kr. af en i familien.
    De 100.000 kr. skal afdrages hurtigst muligt, men vi har stadig mulighed for at optage studielån, for at tilbagebetale familielånet i løbet af 2 år.

    Som jeg ser det, så er det os, der har fat i den lange ende, og det er derfor et spørgsmål om, hvilken bank der helst vil gøre forretning med os.

    #228316
    MichaelForfatter

    Du overvurderer seriøst jeres økonomi. I har lige akkurat til minimumskravet på 5% udbetaling og mener derfor, at “I har fat i den lange ende”!? Undskyld, men du trænger virkelig til et realitetscheck her. Men prøv da endelig at spørge Coop om et forbrugslån på den størrelse og så vil du med al sandsynlighed blive afvist

    #228318
    Thomas Jørgensen (7)Forfatter

    Vi er gudskelov så heldige, at vi ikke er tvunget til at købe noget som helst. Vi har en god mavefornemmelse men huset og det er derfor vi ønsker at gå efter det nu, selvom det uden tvivl ville være mest fornuftigt at vente 2 år.

    I øvrigt har jeg ikke sagt, at vi kun lige akkurat har til udbetalingen.

    Men som i sikkert kan forstå, så foretrækker jeg selv at styre min egen økonomi.

    #228324
    thsvForfatter

    “Tinglysningen af PI lånet er vel i deres interesse, hvorfor jeg vil mene, at det må være deres hovedpine.
    Og 16.000,- yderligere i gebyr synes jeg også lige er stejlt nok. Det må kunne gøres bedre eller?"

    Der er ingen, der tvinger dig til at optage dette lån, det er dit valg og banken vil selvfølgelig have sikkerhed med pant i huset, dit problem at betale for dette pant. Ved et lån på 420.000 kr er omk. til tinglysning på 6.300+1.660 kr!
    Hvis lånegebyret for dette lån er på 16.000 kr kan det let findes billigere i andre banker.

    Når du kun lige har de 120.000 kr til udbetalingen er det rimeligt usikkert at låne jer penge.

    Men det lyder som om at du skal finde en bank der tilbyder boliglånet som prioritet, så indestående forrentes med samme rentesats.
    Det koster kun 3.880 kr at oprette PI-lånet hos Nordea udover tinglysningen, men kræver så at du har RK-lånet via Nordea Kredit, da der ellers kommer flere gebyrer.

    #228462
    Thomas Jørgensen (7)Forfatter

    Hvis jeg lige skal give en lille update.

    Jeg er ret sikker på, at det er lykkedes mig at spare væsentligt på udgifterne ved at forhandle og efterfølgende skifte til en ny bank.

    Jeg skal nok sætte tal på, når jeg engang får det endelige tilbud.

    #230836
    Thomas Jørgensen (7)Forfatter

    Jeg lovede at sætte tal på, når der engang var kommet styr på sagerne. Her er de så.
    Det skal siges at realkreditlånet er oprettet igennem banken, så det er lidt flydende, hvor gebyrerne egentlig hører til.

    Udgifter i forbindelse med realkreditlån:
    Kursfradrag og Kurtage: 6400,-
    Tingysning af realkreditlån: 5800,-
    Lånesagsgebyr: 1000,-

    Udgifter til banken (Lån på 340.000,-):
    Garanti: 4000,-
    Tinglysning af banklån: 4700,-
    Stiftelsesprovision: 3000,-
    Andre gebyrer og udgifter til banken: 7300,-
    Desuden skulle jeg tegne en livsforsikring på 1500,- årligt igennem banken.

    Jeg må bare konkludere, at det altså ikke er gratis at handle hus.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.