Valg af realkreditlån forud for muligt hussalg

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Malou1311Forfatter
    Indlæg
  • #95830
    Malou1311Forfatter

    Mit indlæg vedrører mine forældre, som er i en træls økonomisk situation. For ca. 10 år siden gik de ned med en virksomhed, som de desværre hæftede personligt for, da de ikke havde sikret deres personlige værdier via et anpartselskab. Det betød at de bl.a. måtte aflevere al friværdi i huset. De forsøgte at sælge huset med det mål at finde en billig lejebolig, men der var ingen købere på det tidspunkt. De optog så et 10 årigt afdragsfrit lån, som udløber september 2017. De var desværre også nødt til at optage en banklån ved siden af realkreditlånet for at kunne klare deres udgifter. Renten på banklånet var og er 10% – en temmelig høj rente, som banken ikke har været villig til at sænke i de forgangne år selv om mine forældre altid betaler de aftalte afdrag til tiden og endda har afdraget med mere, når det har været muligt for dem.

    Nu udløber det afdragsfrie realkreditlån snart og samtidig har de igen for ca. 5 mdr. siden sat huset til salg. Restbeløbet på banklånet er pt. 130.000 kr. med en rente på 10%. Nu skal de til møde med banken om en ny finasiering af huset, som er vurderet til ca. 1.900.000 kr. Banken har forud for mødet sendt dem et tilbud om et nyt 10 årigt afdragsfrit realkreditlån. Dertil kommer et nyt banklån på lidt over 100.000 kr., da de jo kun kan låne 80% på realkreditlånet. Banken tilbyder at sænke renten på de to banklån, der tilsammen overstiger 200.000 kr. til 5,5%.

    Hvis mine forældre vælger bankens tilbud og bliver boende, kan de knebent sidde i huset, dvs. kun lige betale deres ugifter, intet andet. Det er derfor min vurdering, at de stadig skal gå efter at sælge det og realistisk set komme ud af en handel, der går i 0. Til gengæld vil de ikke skylde nogen noget og kan nyde deres pensionisttilværelse uden hele tiden at spekulere på, om de kan betale udgifter til lån, renter m.m.

    I relation til ovenstående har jeg et par spørgsmål:

    – Hvis mine forældre får huset solgt 6-12 mdr. efter optagelse af det afdragsfri lån, vil det så ikke koste dem dyrt at indfri lånet?

    – Hvilket lån bør de optimalt gå efter med færrest mulige oprettelsesomkostninger og lavest risiko ift. indfrielse før tid?

    – Er der alternative finansieringsmuligheder, som de kan foreslå banken vel vidende, at de ikke har noget at handle med i den givne situation?

    På forhånd tak for input.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.