Refinansieret RenteMaxlån.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • KontormandenForfatter
    Indlæg
  • #95242
    KontormandenForfatter

    Jeg har med virkning fra 1. januar 2016 fået refinansieret mit RenteMaxlån. Der er tale om et 10 års RenteMax med afdrag og med et renteloft på 5 %, og som udløb ved udgangen af 2015. Jeg har været meget tilfreds med dette lån.

    Det nye lån er et 10 års RenteMax med afdrag, med halvårlig rentetilpasning, og med et renteloft på 4 % med udløb i 2026. Lånet udløber i 2029. Fondskoden er 0950882.

    Restgælden på lånet er 1. januar 2016 i alt 783.724 kr., og handelsværdien på ejendommen er ca. 2.250.000 kr.

    Jeg har forinden refinansieringen med realkreditinstituttet drøftet hvilke lån der var relevante for mig. Jeg fik oplyst, at jeg skulle holde ved mit lån, idet jeg kun betaler 0,60 % i bidrag, og at denne procentsats ikke kan stige.

    Jeg har på oversigten fra realkreditinstituttet fået oplyst, at renten på det nye RenteMaxlån udgør 1,0484 %, hvoraf 0,96 % er et såkaldt rentetillæg. Derudover betaler jeg bidraget på 0,60 %.

    Jeg er overrasket over rentetillæggets størrelse, idet jeg fra realkreditinstituttets side fik oplyst, at de forventede, at det ikke ville blive højere end 0,5 % (det gamle RenteMaxlån have et rentetillæg på 0,25 %).

    Der følger et årligt kurstabsfradrag med lånet på ca. 4.500 de næste 13 år, hvorfor jeg som udgangspunkt ikke er interesseret i af forkorte lånetiden.

    Jeg er i tvivl om jeg har den mest hensigtsmæssige belåning ?

    Jeg håber der blandt jer er nogen som kan bidrage med en vurdering heraf, og gerne oplyse hvordan en mere hensigtsmæssig finansiering eventuel kan være.

    Kan det i øvrigt betale sig at omlægge til et andet lån, når der skal tages hensyn til restgældens størrelse, låneomkostninger samt hvad det koster at indfri lånet ?.

    #220254
    thsvForfatter

    Et dyrt og dårligt lån du har valgt.
    Rente over 1%, som er variabel, højt adm.bidrag i forhold til belåningsgraden og kun ringe beskyttelse mod rentestigning (4% i 10 år).

    RD har lavest adm.bidrag under 40% 0,2748% ved et fastforrentet lån (0g 0,45% ved Flex).
    Jyske kunne også være en mulighed, deres F1-lån koster ikke meget i total rente i forhold til dine 1,6+%

    Jeg ved ikke hvordan mulighederne er for indfrielse og omlægning nu, men ville klart undersøge mulighederne.

    #220272
    HalliHalloForfatter

    Kontormanden:

    Du oplyste: Fondskoden er 0950882.

    Kan man ud fra dette nummer umiddelbart se hvilket institut du har lån i? Eller skal man ind og søge på fondsbørsen?

    I øvrigt lidt sent at du lige finder ud af, at du ikke er tilfreds med omlægningen………Kreditforeningen kan i øvrigt altid fortælle dig om du kan gøre det billigere ved at omlægge dit nye lån efter kun 2 måneder.

    #220298
    KontormandenForfatter

    Tak for svarene på mine spørgsmål.

    Fondskoden fremgår af min betalingsoversigt fra banken, og vedrører Nykredit.

    Jeg er enig i, at det er sent at finde ud af, at det er et (for) dyrt lån, men jeg forventede ud fra det jeg fik oplyst fra realkreditinstituttet, at jeg med renter og bidrag i alt skulle betale ca. 1 % årligt.

    Det kan jeg så konstatere ikke er nok, så nu vil jeg undersøge og vurdere på om jeg skal lave en låneomlægning, eller jeg skal fastholde lånet og betale på det indtil det udløber om 13 år. Der vil også være nogle handelsomkostninger som skal undersøges og vurderes i forhold til om en låneomlægning kan betale sig. Der er jo heldigvis også tale om er forholdsvis beskeden restgæld i forhold til ejendommens værdi.

    #220314
    HalliHalloForfatter

    Ok, jeg spurgte bare, da det jo kunne være at en fagkyndig vidste om man ud fra fondskoden straks kunne se hvilket selskab, der havde udstedt obligationerne?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.