Erfaringer med Jyske F1

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • meolmeForfatter
    Indlæg
  • #95172
    meolmeForfatter

    Hej

    Nuværende situation:
    Har Jyske bank, men Totalkredit realkredit.
    Resterende banklån: ca. 100.000,-
    Resterende realkreditlån: 1.500.000,- (F1)

    I forb. med re-finansering til foråret er det tanken at energi-forbedre huset, dvs. nye vinduer og døre samt yderligere isolering af loft. Det vurderes at dette vil koste ca. 150.000,-
    Samtidig er det tanken at få banklånet betalt ud, så der kun er ét lån tilbage.

    En nylig vurdering af huset siger at der kan lånes op til 1.800.000,- som realkredit, dvs. vurderingen ligger på 2.250.000,-. Det vil sige at dette burde kunne lade sig gøre (1.500.000 + 100.000 + 150.000 = 1.750.000).

    Umiddelbart synes jeg at Jyske F1 med afdrag lyder som et godt alternativ. Det er tilsyneladende billigere end at skulle re-financiere ved totalkredit. JB, F1: 0,15% nominel rente + bidrag på 0,70% = 0,85%
    Total, F1: 0,13%: + bidrag 1,1250% = 1,255%
    Derudover skal der ikke betales kursskæring ved JB, har jeg fået oplyst.

    Men så vidt jeg kan læse mig frem til er Jyske F1 ikke helt det samme som et realkredit lån.

    Er der nogen af jeg der har erfaringer med disse F1 lån fra Jyske Bank?
    Er det noget jeg skal være særligt opmærksom på?

    Alternative forslag er naturligvis velkomne.

    På forhånd tak

    #218852
    MichaelForfatter

    Bidragssatsen for realkreditlånet er ikke 1,1250%, men derimod 0,85% hvorved forskellen er minimal og reelt ligegyldig. De 1,1250% er bidragssatsen for et afdragsfrit lån.

    Jyske F1 er et ganske almindelig banklån og de mest betydningsfulde forskelle er, at Jyske Bank kan opsige lånet og ændre renten efter forgodtbefindende. Et realkreditlån er uopsigeligt medmindre det misligholdes og renten (ikke bidraget) bestemmes af obligationsmarkedet.

    Overvej evt. F3 hvor bidraget er 0,75% og kursfradraget mindre end F1. Ulempen er indlysende nok risiko for overkurs ved indfrielse mellem refinansieringerne.

    #218854
    AnonymForfatter

    Rente og bidrag bestemmes begge af én udbyder ved Jyske, som Michael skriver.

    Jeg er bekendt med deres bidrag på afdragsfrie lån her et år efter deres aggressive markedsføring ift. kunder med Totalkredit, som de afbrød samarbejdet med, da de overtog BRF, nu er steget….

    Er der nogen med JB lån der kan be-/afkræfte om det var med hele 0,25 %???

    #218868
    thsvForfatter

    Endnu en tråd hvor 2 forskellige lånetyper sammenlignes!
    Adragsfrit hos Totalkredit mod et lån med afdrag hos Jyske!

    Som Michael ganske rigtigt skriver er adm.bidraget for F1 med afdrag 0,275% lavere hos Totalkredit. Så besparelsen bliver kun 0,13% givet de oplyste renter.

    Men givet at der skal optages tillægsbelåning kan en omlægning til Jyske godt være det billigste, men et tillægslån med afdrag hos Totalkredit kan også komme på tale, hvis de vil beregne den nye belåning på ny, så adm.bidrag for det eksisterende lån formindskes, svarende til 0-67% belåning!
    250.000 kr er dog et ret beskedent realkreditlån, der hurtigt vil løbe ind i minimumsbidraget.

    #218880
    BozgaForfatter

    Bemærk at Totalkredit ikke tilbyder nye F1-lån og det derfor ikke er muligt at lave en direkte sammenligning.

    Jeg er personligt skifte til Jyske Bank og deres F1-banklån. Det er korrekt at de hævede prisen en anelse ved nytår, men dette var for ikke at blive alt for billige nu hvor realkreditinstitutterne hævede deres kursskæring til 0,3%. Jyske Bank F1 er fortsat det billigste lån og jeg er tilfreds med mit valg.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.