Totalkredit eller Realkredit Danmark (omlægning af lån til 2,5 pct.?)

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94509
    AnonymForfatter

    Vi har to lån med restløbetid på 27,5 år hos Realkredit Danmark (RD):
    1) et 4 pct. lån på ca. 2 mio. kr. med afdragsfrihed
    2) et 3,5 pct. lån på ca. 1,3 mio kr.

    Vi overvejer at samle lånene i et 2,5 pct. lån med 28 års løbetid. Har nogen input til det?

    Vi overvejer desuden om vi skal bruge RD eller Totalkredit (vores bankforretninger ligger hos Ringkjøbing Landbobank, som har Totalkredit som samarbejdspartner). Vi har fået den mest kompetente rådgivning og det mest komplette materiale (forskellige scenarier osv) hos RD. Til gengæld er bidragssatsen lavere hos Totalkredit. Har I input til valget mellem de to?

    Er der i øvrigt gode råd til, hvad man kan forhandle om, når man nu står og kan vælge?

    vh

    #210238
    HalliHalloForfatter

    Somo, hvor meget sparer du da i bidrag ved at blive i Totalkredit i kroner og øre og i procent om måneden før og efter skat?

    Men hvis du skal i RD, så bør du jo flytte over til Danske Bank, som vist er den allerbilligeste for personer med et engagement på over 750.000. Til gengæld er den allerdyrest hvis dette liggger under. Når RD så er dygtige til rådgivning, så er der jo ikke noget at betænke sig på medmindre du lægger meget vægt på lave bidrag.

    Hvad er i øvrigt det materiale i dine tilbud, som du syntes mangler i Totalkredit? Men foregår kontakten med sidstnævnte ikke gennem din bank, så måske de ikke har bestilt alt vedr. din ønskede låneomlægning eller hvad ved jeg. For der burde jo ikke være så stor forskel i det tilbudsmateriale som de forskellige institutter sender ud.

    #210242
    AnonymForfatter

    @HalliHallo, du har ret i, at det ikke er alverden i det store billede. Det er et beløb på ca. 2.300 kr. om året før skat. Men hvis produktet ellers er ens, når det først er købt, så er der jo ingen grund til at give ekstra.

    Jeg har en god og venlig bankrådgiver i min bank, som står for kontakten, da man vist ikke kan tale med Totalkredit direkte. Hos RD taler jeg direkte med RD. Det kan mærkes, at der er et led imellem. Materialet er – for mig – væsentligt mere logisk og detaljerigt. Forskellige scenarier sendes hurtigt og spørgsmål afklares nemt. Det er mange små ting.

    Er der nogen holdninger til selve det at lægge om nu? Med den nuværende kurs, som jeg skal binde i 2 måneder frem til 1. januar koster det på den gode side af 100.000 kr. inkl. kurstab og udgifter. Til gengæld er begge lån lagt ind på en god rente uden fremtidig usikkerhed, når afdragsfrihed udløber osv.

    vh
    Søren

    #210294
    svvForfatter

    Hej Somo
    Jeg er journalist på Ekstra Bladet og sidder netop (weekend-vagt) og skriver på en artikel om, hvor meget man kan spare ved at konvertere sit lån. Jeg mangler kun en case, og har netop brug for en person, der kan fortælle om de overvejelser, de gør sig.
    Hvis du har lyst til at være med, så ring med det samme til Steen Valgreen-Voigt på 33472960. Tak.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.